Danske unges ledighed er blandt EU's laveste
Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2018
I fjerde kvartal 2018 var 8,2 pct. af de 15-24-årige i arbejdsstyrken i Danmark ledige. Dette er væsentligt under niveauet for EU som helhed, hvor 14,7 pct. i denne aldersgruppe var ledige. I Sverige var 14,1 pct. i aldersgruppen ledige, mens det i Finland gjaldt for 12,2 pct. Tyskland var med 5,2 pct. det EU-medlemsland med den laveste ledighedsprocent blandt de 15-24-årige. De EU-medlemslande med de højeste ledighedsprocenter blandt de 15-24-årige var Grækenland med 40,0 pct. og Italien og Spanien med hhv. 34,1 og 33,5 pct.
Fald i ledighedsprocenten det seneste år i alle EU-medlemslande
Blandt 15-74-årige er ledigheden for EU-medlemslandene i gennemsnit faldet fra 7,3 pct. af arbejdsstyrken i fjerde kvartal 2017 til 6,6 pct. i fjerde kvartal 2018. Således faldt ledighedsprocenten for EU samlet med 0,7 procentpoint igennem 2018. Den danske ledighed er i samme periode faldet med 0,2 procentpoint til 4,9 pct. i fjerde kvartal 2018. Trods et fald på 2,5 procentpoint i løbet af det seneste år havde Grækenland stadig den højeste ledighedsprocent i EU. I fjerde kvartal 2018 var den 18,7 pct.
Større fald for kvinder end for mænd i Danmark
Blandt 15-74-årige mænd i Danmark var 4,9 pct. af arbejdsstyrken ledige i fjerde kvartal 2018, hvilket er uændret i forhold til samme kvartal året før. I samme periode faldt ledighedsprocenten for kvinder med 0,5 procentpoint til 4,9 pct. I Sverige var der til sammenligning et fald i ledighedsprocenten for mænd og kvinder på hhv. 0,4 procentpoint til 5,8 pct. for mænd og et fald på 0,2 procentpoint til 5,7 pct. for kvinder. For EU-medlemslandene generelt faldt ledighedsprocenten i samme periode for begge køn med 0,7 procentpoint og endte på hhv. 6,4 pct. for mænd og 6,9 pct. for kvinder i fjerde kvartal 2018.
Ledighedsprocent i EU, 15-74-årige
|
4. kvt. 2017 |
4. kvt. 2018 |
Ændring |
|
pct. |
procentpoint |
|
EU |
7,3 |
6,6 |
-0,7 |
Cypern |
10,2 |
7,6 |
-2,6 |
Grækenland |
21,2 |
18,7 |
-2,5 |
Kroatien |
10,9 |
8,6 |
-2,3 |
Spanien |
16,6 |
14,5 |
-2,1 |
Slovakiet |
7,7 |
6,1 |
-1,6 |
Finland |
7,6 |
6,0 |
-1,6 |
Slovenien |
5,8 |
4,3 |
-1,5 |
Portugal |
8,2 |
6,8 |
-1,4 |
Letland |
8,1 |
6,9 |
-1,2 |
Bulgarien |
5,6 |
4,7 |
-0,9 |
Estland |
5,3 |
4,4 |
-0,9 |
Nederlandene |
4,3 |
3,5 |
-0,8 |
Østrig |
5,3 |
4,6 |
-0,7 |
Litauen |
6,7 |
6,0 |
-0,7 |
Polen |
4,5 |
3,8 |
-0,7 |
Belgien |
6,4 |
5,7 |
-0,7 |
Irland |
6,1 |
5,4 |
-0,7 |
Rumænien |
4,7 |
4,1 |
-0,6 |
Malta |
4,0 |
3,5 |
-0,5 |
Storbritannien |
4,2 |
3,8 |
-0,4 |
Tjekkiet |
2,4 |
2,0 |
-0,4 |
Sverige |
6,1 |
5,7 |
-0,4 |
Italien |
11,2 |
10,8 |
-0,4 |
Tyskland |
3,5 |
3,2 |
-0,3 |
Ungarn |
3,8 |
3,6 |
-0,2 |
Danmark |
5,1 |
4,9 |
-0,2 |
Frankrig |
9,2 |
9,1 |
-0,1 |
Luxembourg |
5,2 |
5,3 |
-0,1 |
Kilde: Eurostat, Labour Force Survey.
Nyt fra Danmarks Statistik
1. maj 2019 - Nr. 163
Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. oktober 2019
Kontakt
- Gorm Villads Jørholt, tlf.
- Martin Faris Sawaed Nielsen, tlf. 23 69 90 67
Kilder og metode
Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.