Dansk industri vækster både ude og hjemme
Danske datterselskaber i udlandet 2017
Antallet af ansatte i danskejet industri i udlandet steg med 5.200 til i alt 389.700 fra 2016 til 2017, mens industribeskæftigelsen herhjemme steg med 5.000 til i alt 314.500. Dermed var væksten i dansk industri den samme ude og hjemme i 2017 målt på ansatte. Med en stigning på 73.000 voksede dansk industri fra 2010 til 2017 dog primært i udlandet, mens industribeskæftigelsen i Danmark først i 2017 nåede 2010-niveauet. Det var især produktion af smykker, vindmølledele og containere samt slagterier, der drev fremgangen for dansk industri i udlandet 2010 til 2017.
Tal for lønmodtagere i Danmark er baseret på www.dst.dk/stattabel/1487.Flest ansatte i Storbritannien, men størst vækst i Indien
Det samlede antal ansatte i danske selskaber i udlandet steg med 15.000 til 1.397.000 i 2017. Det kan sammenholdes med, at der samme år var 1.773.000 ansatte i de private byerhverv i Danmark. Storbritannien var det land, som samlet set havde flest ansatte i danskejede datterselskaber - i alt 91.700 - stort set samme antal som i 2016. Med en stigning på 7.300 rykkede Indien i 2017 forbi både Kina og Tyskland og indtog andenpladsen med 85.400 ansatte. De største lande inden for industri var dog stadig Kina og Polen.
De fem største lande målt på ansatte i udenlandske datterselskaber. I alt og Industri mv.
|
I alt |
|
|
Industri |
||
|
2016 |
2017 |
|
|
2016 |
2017 |
|
personer |
|
|
personer |
||
I alt |
1382068 |
1396846 |
|
I alt |
384508 |
389718 |
De fem største lande |
412758 |
417944 |
|
De fem største lande |
156712 |
157284 |
Storbritannien |
91458 |
91719 |
|
Kina |
48410 |
46496 |
Indien |
78040 |
85351 |
|
Polen |
37552 |
39804 |
Kina |
88403 |
83122 |
|
Tyskland |
25825 |
25121 |
Tyskland |
81755 |
83061 |
|
Storbritannien |
23084 |
23792 |
Thailand |
73102 |
74691 |
|
USA |
21841 |
22071 |
Flest ansatte i servicesektoren i Storbritannien
I Storbritannien var de fleste ansatte i danske datterselskaber beskæftiget i servicesektoren, især med erhvervsservice (bl.a. rengøring, vagt- og sikkerhedstjenester og rådgivende ingeniører). Inden for handel solgte de ansatte især medicinalvarer, smykker, termostater og pumper. De industriansatte var især beskæftiget i fødevareindustrien, men også med fremstilling af emballage, døre og vinduer samt vindmølledele.
Danske selskaber i udlandet beskæftiger flest inden for erhvervsservice
Trods fremgangen i industrien beskæftigede de danske datterselskaber i udlandet stadig flest inden for erhvervsservice efterfulgt af handel og transport. Der var flest ansatte i EU (596.000) efterfulgt af Asien (430.000). I Amerika var der 185.000 ansatte (heraf 102.000 i Syd- og Mellemamerika), mens der i de øvrige lande var 186.000, bl.a. fordelt på 139.000 i Europa uden for EU (heraf 43.000 i Norge) og 28.000 i Afrika.
Ansatte i udenlandske datterselskaber fordelt på lande- og branchegrupper
|
I alt |
EU |
Amerika |
Asien |
Øvrige lande |
|||||
|
2016 |
2017 |
2016 |
2017 |
2016 |
2017 |
2016 |
2017 |
2016 |
2017 |
|
1.000 personer |
|||||||||
I alt |
1382 |
1397 |
591 |
596 |
189 |
185 |
423 |
430 |
179 |
186 |
Industri, råstofindvinding mv. |
385 |
390 |
180 |
183 |
52 |
50 |
114 |
116 |
39 |
40 |
Handel og transport mv. |
398 |
409 |
191 |
194 |
63 |
67 |
77 |
77 |
68 |
69 |
Heraf: Transport |
123 |
120 |
44 |
42 |
28 |
27 |
28 |
28 |
23 |
22 |
Erhvervsservice |
452 |
454 |
147 |
143 |
55 |
51 |
200 |
208 |
49 |
52 |
Øvrige brancher |
148 |
145 |
74 |
76 |
19 |
16 |
32 |
28 |
23 |
25 |
Anm.: Amerika: Nordamerika, Syd- og Mellemamerika. Øvrige lande: Europa uden for EU, Afrika, Oceanien. |
Nyt fra Danmarks Statistik
28. marts 2019 - Nr. 120
Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. marts 2020
Kontakt
- Alina Grecu, tlf. 30 55 18 24
- Emil Tappe Bang-Mortensen, tlf. 24 67 85 25
Kilder og metode
Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt.