Gå til sidens indhold

Stigning i cykeluheld med mænd involveret

Færdselsuheld 2018

I 2018 blev 449 mandlige og 363 kvindelige cyklister registreret af politiet som tilskadekommen i uheld med flere involverede køretøjer. For de tilskadekomne mandlige og kvindelige cyklister, registreret af politiet, ligger niveauet for 2018 hhv. 35 pct. og 13 pct. over niveauet for 2010. Inkluderes registreringer fra både politiet og på skadestuerne af de tilskadekomne stiger antallet i 2017, som er det nyeste tilgængelige år for skadestuernes statistik, til hhv. 2.381 og 2.242. Langt de fleste tilskadekomne cyklister registreres således på skadestuerne. Generelt må det antages, at skaderne, der alene er registreret på skadestuerne, er af mindre alvorlig karakter, da politiet ikke nødvendigvis har været involveret. For de tilskadekomne mandlige cyklister registreret på skadestuerne, er stigningen knap så stor. Stigningen ligger i 2017 10 pct. over niveauet for 2010. For kvinder er niveauet faldet med 3 pct. i forhold til niveauet i 2010. Frem til 2017 lå niveauet for kvinder dog over niveauet i 2010 med mellem 1 og 4 pct.

Tilskadekomne cyklister i færdselsuheld med mere end et transportmiddel involveretKilde: www.statistikbanken.dk/uheld10 og www.statistikbanken.dk/moerke.Førere af køretøjer (inklusive cykler) i spirituspåvirket tilstandKilde: www.statistikbanken.dk/uheld12.

Størst fald for mandlige spiritusbilister

I 2010 var 421 spirituspåvirkede mænd førere af køretøjer, inkl. cyklister, der var involveret i uheld. I 2018 var tallet faldet til 225, hvilket er et fald på 47 pct. I 2017 og 2018 er tallet dog igen stigende. I 2010 var 36 kvinder førere af køretøjer, der var involveret i uheld og i 2018 lå det på 24, hvilket er et fald på 33 pct. i forhold til 2010.

Knap halvdelen af alle personskaderne ved trafikuheld rammer en cyklist

Knap halvdelen - eller 47 pct. - af alle personskader, registreret af politiet og skadestuerne i 2017, rammer en cyklist. Personskader, der involverer bilister, udgør knap to femtedele eller 39 pct.

Godt en fjerdedel eller 27 pct. af alle personskaderne, registreret af politiet i 2018, er en cyklist. Bilisternes personskader udgør knap halvdelen eller 46 pct. De fleste personskader rammer de 25-44-årige nemlig 29 pct. tæt fulgt af de 45-64-årige med 28 pct. Over halvdelen, nemlig 54 pct., kommer alvorligt til skade. Heraf udgør de alvorligt tilskadekomne i hhv. bil og på cykel de fleste med hhv. 35 pct. og 31 pct.

Personskader efter transportmiddel og alder

 

I alt

Benyttet transportmiddel

 

 

Bil
mv.1

Motor-
cykel2

Knal-
lert
 

Cykel

 

Fod-
gænger
 

Andet
eller
uoplyst

 

antal

2017

 

 

 

 

 

 

 

Personskader i alt

34649

13646

1030

2596

16257

1013

107

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

Tilskadekomne registreret af politiet

3318

1575

261

263

793

416

10

Heraf dræbte

175

106

12

8

27

20

2

2018

 

 

 

 

 

 

 

Personskader registreret af politiet i alt3

3458

1577

258

244

921

450

8

0-14 år

141

62

1

3

33

42

-

15-17 år

187

46

5

79

32

25

-

18-24 år

585

348

35

31

120

51

-

25-44 år

1001

501

101

49

249

95

6

45-64 år

984

386

90

72

327

108

1

65 år og derover

545

223

24

10

159

128

1

Uoplyst alder

15

11

2

-

1

1

-

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

Dræbte

171

81

23

8

28

30

1

Alvorligt tilskadekomne

1862

653

192

147

580

284

6

Lettere tilskadekomne

1425

843

43

89

313

136

1

1 Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor.
2 Omfatter både motorcykel og knallert-45.
3 Politiet registrerer også personer i materialeskadeuheld. Personer kan efterfølgende selv have opsøgt skadestuen.
Kilde: www.statistikbanken.dk/uheld8 og www.statistikbanken.dk/moerke.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. juni 2019 - Nr. 251

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. juni 2020

Kontakt

Kilder og metode

Læs mere i statistikdokumentationen om færdselsuheld og på emnesiden Færdselsuheld. Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk/moerke). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation