Gå til sidens indhold

Forbrugertilliden stiger kraftigt

Forbrugertillidsindikatoren
-3,1
Juni 2020
+5,7
Fra maj til juni 2020

Forbrugerforventninger juni 2020

Den samlede forbrugertillid for juni måned ligger på minus 3,1. Dette resultat er baseret på svar fra hele indsamlingsperioden, der forløb frem til 17. juni. Pga. ny fase af genåbningen af Danmark, som statsministeren meldte ud 9. juni, har vi ligesom i marts, april og maj måned valgt at offentliggøre resultaterne af svarene op til hhv. efter denne dato. For indsamlingsperioden frem til 8. juni lå forbrugertilliden på minus 3,6, hvorimod forbrugertilliden for indsamlingsperioden 9.-17. juni, lå på minus 1,8. Af det samlede antal svar er 76 pct. indløbet i den første delperiode mod 24 pct. i den anden delperiode. Resultaterne for den anden delperiode er altså baseret på en mindre stikprøve og derfor behæftet med større usikkerhed end for den første delperiode. Næsten alle underligende indikatorer, som forbrugertilliden beregnes på, har bidraget til en stigning i forbrugertilliden. Undtagelsen er forbrugerens vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation, som stadigvæk trækker forbrugertilliden nedad. Stigningen af den samlede forbrugertillid skyldes hovedsageligt forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation om et år, samt en stigning i købelysten. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation.

ForbrugertillidsindikatorenKilde: www.statistikbanken.dk/forv1.

Familiens økonomi vurderes fortsat som bedre end sidste år

Forbrugerne vurderer, at familiernes egen økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Den samlede indikator for familiernes økonomiske situation lå på 7,5 i juni, den var 7,2 for indsamlingsperioden frem til 8. juni og 8,5 for indsamlingsperioden 9.-17. juni. Forbrugerne vurderer fortsat, at Danmarks økonomiske situation i dag er markant dårligere end for et år siden. Den samlede indikator er minus 33,4 i juni og dermed på niveau med efteråret 2009, et år efter finanskrisen ramte verden. I den første delperiode var indikatoren minus 34,2, og den lå på minus 28,4 for den anden delperiode.

Tilliden til Danmarks økonomiske situation vender tilbage

Forbrugerne forventer, at familiernes økonomiske situation vil være bedre om et år end i dag. For hele indsamlingsperioden lå indikatoren på 12,6. Den lå på 12,0 for indsamlingsperioden frem til 8. juni og på 14,1 for indsamlingsperioden 9.-17. juni. Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation vil være markant bedre om et år end i dag. Indikatoren lå for hele indsamlingsperioden på 2,3 og er steget kraftigt siden maj, hvor den lå på minus 9,2. Indikatoren har været negativ siden juli sidste år, så det er første gang siden juni 2019, at indikatoren er positiv. Den lå på minus 0,2 i første delperiode, mens den i sidste delperiode efter statsministerens udmelding lå på 5,2.  

Forbrugerne forventer markant mindre stigning i arbejdsløshed

Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år. Dog forventer de en markant mindre stigning i arbejdsløsheden, end de gjorde i maj. For hele indsamlingsperioden lå indikatoren på 3,1, idet den lå på 3,7 i første delperiode og 2,9 for sidste delperioden.

Udvikling i forbrugertillidsindikatoren

 

2017

2018

2019

2020

 

 

 

 

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Juni

 

nettotal

Forbrugertillidsindikatoren

6,9

7,4

3,8

4,5

3,3

0,4

-11,9

-8,8

-3,1

Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?

5,9

6,3

7,6

7,4

7,0

5,4

4,0

3,3

7,5

Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag?

13,8

13,7

12,7

12,0

15,0

10,6

2,7

9,6

12,6

Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?

12,3

15,2

7,1

9,1

5,5

4,6

-23,1

-36,2

-33,4

Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?

8,8

8,2

-1,5

-0,9

-1,4

-9,9

-21,7

-9,2

2,3

Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?

-6,5

-6,3

-7,1

-5,4

-9,8

-8,5

-21,3

-11,6

-4,4

Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel.
Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme. Læs mere på www.dst.dk/fti.
Kilde: www.statistikbanken.dk/forv1.

Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger

 

2017

2018

2019

2020

 

 

 

 

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Juni

 

nettotal

Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?2

-9,0

-5,9

-7,7

-6,8

-4,1

-7,4

-15,2

-20,8

-19,0

Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?3

20,2

24,3

24,6

28,7

26,6

24,7

19,1

20,0

17,2

Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?4

-8,9

-9,1

0,8

2,7

6,3

10,7

41,1

19,3

3,1

Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder?

-2,8

-3,1

-2,8

-2,4

-2,1

-6,4

-12,5

-7,9

-7,0

Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?

57,5

59,2

58,0

54,6

59,7

57,5

62,4

58,8

56,4

Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?

28,3

29,1

33,0

33,3

33,6

36,7

24,9

37,3

38,2

Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?

27,1

27,7

28,9

26,8

31,8

28,5

27,8

32,3

31,9

Anm. 1: Se noten under første tabel.
Anm. 2: I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar.
Anm. 3: I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar.
Anm. 4: Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald.
Kilde: www.statistikbanken.dk/forv1.

Forbrugertillidsindikatoren
-3,1
Juni 2020
+5,7
Fra maj til juni 2020

Nyt fra Danmarks Statistik

22. juni 2020 - Nr. 238

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. juli 2020

Kontakt

Kilder og metode

Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation