Uændret industriproduktion i fjerde kvartal
Industriens produktion og omsætning december 2019
Det samlede produktionsindeks for industrien steg i december med 6,6 pct. Stigningen skal dog ses i lyset af en svag november i medicinalindustrien (se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:10). Generelt svinger produktionen en del fra måned til måned. Set over hele fjerde kvartal 2019 er den samlede industriproduktion faldet med 1,4 pct. i forhold til tredje kvartal, og trenden er vandret. Ses der bort fra medicinalindustrien, steg industriproduktionen med 1,9 pct. i december og 0,2 pct. i fjerde kvartal 2019. Industriens produktion og omsætning er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ipop2015.Medicinal- og maskinindustrien trækker produktionen op i december
I december steg produktionen i medicinalindustrien med 23,9 pct. Stigningen kommer dog efter efter et stort fald i november. Samlet er produktionen i medicinalindustrien faldet med 6,1 pct. i fjerde kvartal. I maskinindustrien steg produktion også kraftigt i december med 13,4 pct. Set over hele fjerde kvartal er produktionen for denne branche dog faldet med 0,2 pct. Medicinal- og maskinindustrien har samlet en vægt på 34,1 pct. i industriens samlede produktionsindeks og er dermed hovedårsagen til den samlede stigning i december. Udover de to nævnte brancher var der stigning af mindre karakter og betydning i yderligere fire brancher.
Fald i seks brancher
Tekstil- og læderindustri faldt med 11,9 pct. i december, og i hele fjerde kvartal er branchen faldet med 4,8 pct. Transportmiddelindustrien havde også en et stort fald i december på 9,7 pct., og er samlet faldet med 3,7 pct. i fjerde kvartal. De to brancher fylder dog kun 2,6 pct. i det samlede produktionsindeks. Herudover var der i december fald i produktionen for fire andre brancher.
Godt år for slagterierne
Underbranchen slagterier, som hører under føde-, drikke- og tobaksvareindustri, er en del af industrien, hvor der er kraftige udsving i produktionen. I løbet af 2019 har indekset for branchen således svinget mellem 99,3 og 115,4. Ses der i stedet på trenden har denne været opadgående igennem hele 2019, og i andet halvår har den for første gang siden 2011 ligget over indeks 105. Udviklingen i produktionen for slagterier skal ses i sammenhæng med den store efterspørgsel på svinekød fra udlandet, hvor svinebestanden i det meste af Asien har været ramt af svinepest (se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:434). Dette har også medført en stor stigning i priserne på svinekød. I beregningen af produktionen er der dog taget højde for prisudviklingen. Der er indikationer af, at produktionen i slagterier ikke vil fortsætte trenden fra 2019. I Konjunkturbarometrene hører branchen under føde- og drikkevareindustrien, der ved indgangen til første kvartal 2020 meldte om stor mangel på materialer og/eller udstyr (se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:29), hvilket må formodes at påvirke produktionen i slagterier.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ipop2015.Omsætningen steg i december
Industriens samlede omsætning steg 1,7 pct. fra november til december og lå i fjerde kvartal 2019 0,9 pct. over omsætningen i tredje kvartal. Omsætningen faldt 2,0 pct. på hjemmemarkedet og steg 3,6 pct. på eksportmarkedet i december. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. Stigningen i den samlede omsætning i december skyldes fremgang i to branchegrupperinger investeringsgodeindustri og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder. Alle tal for omsætning er målt i løbende priser og korrigeret for normale sæsonudsving.
Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. December 2019
|
|
Investerings- |
Mellem- |
Fremstilling af |
Fremstilling af |
Industri |
|||||
|
|
Okt. |
Dec. |
Okt. |
Dec. |
Okt. |
Dec. |
Okt. |
Dec. |
Okt. |
Dec. |
|
|
procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned |
|||||||||
Produktionsindeks1 |
I alt |
1,7 |
5,3 |
-1,5 |
1,9 |
0,6 |
6,6 |
-4,2 |
11,5 |
-1,4 |
6,6 |
Omsætning2 |
I alt |
1,2 |
3,0 |
-2,2 |
-2,2 |
1,6 |
-0,8 |
-0,8 |
1,9 |
0,9 |
1,7 |
|
Eksport |
0,3 |
5,7 |
-0,2 |
-2,7 |
3,5 |
-1,4 |
-1,3 |
1,6 |
1,4 |
3,6 |
|
Hjemme |
4,0 |
-4,8 |
-3,9 |
-1,7 |
-0,2 |
-0,4 |
0,6 |
2,5 |
0,1 |
-2,0 |
|
|
vægte produktionsindeks |
|||||||||
Vægte3 |
|
|
27,2 |
|
26,7 |
|
3,1 |
|
42,1 |
|
100,0 |
1 I faste priser. |
Industriens produktion, sæsonkorrigeret. December 2019
|
|
2019 |
Juli-sept./ |
Nov./ |
|||||
|
Vægte1 |
Juli |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
|
|
|
|
indeks 2015 = 100 |
ændring i pct. |
||||||
Industri |
100,0 |
119,2 |
117,4 |
119,7 |
119,0 |
112,5 |
119,9 |
-1,4 |
6,6 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
14,1 |
110,6 |
110,2 |
108,8 |
111,7 |
109,2 |
109,5 |
0,2 |
0,3 |
Tekstil- og læderindustri |
1,1 |
127,7 |
116,7 |
128,1 |
131,0 |
118,8 |
104,7 |
-4,8 |
-11,9 |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
4,0 |
86,2 |
90,3 |
87,8 |
93,5 |
84,3 |
83,7 |
-1,1 |
-0,7 |
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. |
7,1 |
117,7 |
121,2 |
119,3 |
121,6 |
129,5 |
126,0 |
5,3 |
-2,7 |
Medicinalindustri |
20,1 |
148,8 |
143,8 |
149,7 |
150,7 |
118,1 |
146,3 |
-6,1 |
23,9 |
Plast-, glas- og betonindustri |
7,0 |
110,8 |
111,2 |
108,5 |
106,3 |
106,1 |
103,8 |
-4,3 |
-2,2 |
Metalindustri |
8,7 |
111,4 |
106,4 |
105,3 |
108,0 |
107,2 |
110,8 |
0,9 |
3,4 |
Elektronikindustri |
6,0 |
127,2 |
125,3 |
114,1 |
128,2 |
120,8 |
123,7 |
1,7 |
2,4 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
3,4 |
127,5 |
119,4 |
120,6 |
113,2 |
115,0 |
120,0 |
-5,3 |
4,3 |
Maskinindustri |
14,0 |
109,3 |
109,3 |
109,4 |
103,5 |
104,9 |
119,0 |
-0,2 |
13,4 |
Transportmiddelindustri |
1,5 |
107,8 |
103,9 |
115,5 |
112,6 |
106,4 |
96,1 |
-3,7 |
-9,7 |
Møbler og anden industri mv. |
13,0 |
108,7 |
107,8 |
124,2 |
112,0 |
117,5 |
115,8 |
1,4 |
-1,4 |
Investeringsgodeindustri |
27,2 |
116,3 |
115,8 |
118,5 |
115,6 |
117,3 |
123,5 |
1,7 |
5,3 |
Mellemproduktindustri |
26,7 |
115,4 |
112,4 |
113,2 |
110,4 |
111,7 |
113,8 |
-1,5 |
1,9 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
3,1 |
104,9 |
99,5 |
102,2 |
104,4 |
98,8 |
105,3 |
0,6 |
6,6 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
42,1 |
125,8 |
123,4 |
128,7 |
127,4 |
110,9 |
123,7 |
-4,2 |
11,5 |
Industri ekskl. medicinalindustri |
79,9 |
111,7 |
110,8 |
112,2 |
111,0 |
111,1 |
113,2 |
0,2 |
1,9 |
Industri ekskl. fremst. af motorer, |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
vindmøller og pumper |
93,7 |
120,5 |
118,6 |
121,2 |
121,6 |
113,7 |
119,9 |
-1,4 |
5,5 |
1 Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2015. |
Revisioner af tidligere offentliggjorte tal
Den samlede industriproduktion faldt 0,6 pct. i oktober og 5,5 pct. i november. I forhold til seneste offentliggørelse er udviklingen i produktionen således nedjusteret med 0,1 procentpoint i oktober og med 0,3 procentpoint i november. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne.
Nyt fra Danmarks Statistik
7. februar 2020 - Nr. 36
Hent som PDF
Næste udgivelse: 6. marts 2020
Kontakt
- Mathias Dybdahl Bluhme, tlf. 40 22 56 37
- Inger Hansen, tlf. 40 23 78 84
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning. Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.