COVID-19 sætter stopper for endnu et rekordår
Turistovernatninger i Danmark (år) 2020
COVID-19 satte i 2020 en stopper for en lang stime af rekordår for dansk turisme fra 2014 til 2019. I alt endte antallet af overnatninger hos danske feriehuse, hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne på 44,6 mio. overnatninger, hvilket er en nedgang på 20 pct. fra 56,1 mio. overnatninger i 2019. På de enkelte overnatningsformer var hoteller og vandrerhjem hårdest ramt, og begge overnatningsformer fik halveret deres overnatningstal i forhold til 2019. Feriehusene, der har flest overnatninger, gik tilbage med 4 pct., mens camping gik tilbage med 2 pct. Lystbådehavnene var den eneste overnatningsform, der gik frem i forhold 2019 med en fremgang på 1 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/turistDanmark klarer sig bedre end vores nabolande
Sammenlignet med Sverige, Norge og Tyskland, klarede Danmark sig bedst i 2020. Overnatningerne i Danmark er gået tilbage med 32 pct., mens overnatninger i vores nabolande er faldet med 33 - 40 pct. Sammenligningen er baseret på tal fra Eurostat, som dækker overnatningsformerne hotel, feriecenter, campingplads og vandrerhjem og indeholder både indenlandske og udenlandske overnatninger.
Kilde: https://ec.europa.eu/eurostat/web/tourism/data/databaseKommuner med store byer hårdest ramt
Et nærmere kig på de enkelte kommuner viser ikke overraskende, at det var områderne med store byer, som er afhængige af deres hoteller, der var hårdest ramt af COVID-19-restriktionerne. Værst stod det til for Frederiksberg med en tilbagegang på 75 pct. efterfulgt af København med en tilbagegang på 65 pct. Uden for Hovedstadsområdet gik Billund mest tilbage med 49 pct. Odense gik tilbage med 43 pct., mens Herning gik tilbage med 42 pct. Til gengæld var der i enkelte kommuner fremgang i overnatningstallet. Ærø gik mest frem med 20 pct. efterfulgt af Samsø og Læsø.
Kilde: www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraadeCamping havde et godt år trods COVID-19-restriktioner
Efter et forår med COVID-19-restriktioner og lukkede grænser valfartede især danskerne til de danske campingpladser, hvilket gav fremgang i sommer- og efterårsmånederne. Campingpladserne endte med i alt 10,8 mio. overnatninger, hvilket er en beskeden nedgang på 2 pct. forhold til 11,0 mio. overnatninger i 2019. Danske overnatninger steg med 11 pct. eller 887.000 overnatninger, hvilket dog ikke helt var nok til at opveje tabet på 1,1 mio. udenlandske overnatninger.
Kilde: www.statistikbanken.dk/turistSkub i salget af campingvogne i 2020
De mange danske besøg på campingpladserne i sommeren og efteråret satte skub i salget af campingvogne. Salget af både nye og brugte campingvogne steg således med 13 pct. i forhold til 2019. I alt blev der solgt 2.857 nye campingvogne og 17.761 brugte campingvogne
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil6Feriehusene havde det næstbedste år nogensinde i 2020
COVID-19 forhindrede feriehusudlejningen at sætte rekord for 5. år i træk, men med 19,9 mio. overnatninger blev 2020 det næstbedste år nogensinde for feriehusudleningen kun overgået af 2019, hvor der var 20,7 mio. overnatninger. Lukning af de danske grænser i foråret betød, at mange feriehusgæster udskød deres forårsophold til sommeren eller efteråret. Månederne juli til oktober satte alle ny rekord for flest overnatninger. Nye COVID-19-restriktioner fra slutningen af oktober betød dog, at november og december lå under 2019-niveau.
Kilde: www.statistikbanken.dk/turistFeriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer
|
2018 |
2019 |
2020 |
Ændring |
|
1.000 |
pct. |
||
Udlejede hus-uger |
651,1 |
691,1 |
652,5 |
-5,6 |
Lejemål |
528,9 |
564,4 |
561,3 |
-0,6 |
Antal huse til rådighed |
39,8 |
39,6 |
39,7 |
0,4 |
|
antal |
|
||
Antal udlejninger pr. hus |
13,3 |
14,3 |
14,1 |
|
Antal personer pr hus |
4,3 |
4,3 |
4,3 |
|
Udlejningslængde i uger |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
|
Fremgang i hotelkapacitetet til trods for kriseår
Det maksimale antal hoteller i 2020 var 607, hvilket er en fremgang på 37 i forhold til 2019. Den samlede værelseskapacitet var 53.000 værelser med i alt 108.000 sengepladser. Antallet af hoteller gik mest frem i Region Hovedstaden, som steg med 13 hoteller, efterfulgt af Region Syddanmark der steg med 12 hoteller.
Kilde: www.statistikbanken.dk/hotel6I 2020 var 34 pct. af overnatningerne på hoteller og feriecentre grønne
I 2020 blev 34 pct. af samtlige overnatninger på hoteller og feriecentre i Danmark tilbragt på hoteller og feriecentre med et Green Key-certifikat. Green Key er en miljøcertificering, som hotellernes brancheorganisation HORESTA administrerer, og som gives til virksomheder, der lever op til særlige miljøkrav. Certificeringen gælder for et år ad gangen. Det typiske overnatningssted med en Green Key-certificering ligger i København, og har en kapacitet på mindst 500 senge. I 2020 indgik der 145 Green Key-certificerede hoteller og feriecentre i den månedlige overnatningsstatistik. Statistikken dækker i alt 690 hoteller og feriecentre med mindst 40 senge i Danmark. Se www.statistikbanken.dk/turist3 for mere information.
Nyt fra Danmarks Statistik
13. april 2021 - Nr. 134
Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. april 2022
Kontakt
- Majbrit Holst, tlf. 24 94 08 24
- Nanna Nonboe-Nygaard, tlf. 20 56 39 57
Statistikdokumentation
- Overnatninger i lystbådehavne
- Overnatninger på campingpladser
- Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem
- Feriehusudlejning