Det offentlige forskningsbudget uændret i 2021

Offentligt forskningsbudget 2021

De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 24,6 mia. kr. i 2021, hvilket i faste 2021-priser er omkring samme niveau som 2020 inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget. Finansloven står for 75 pct. af bevillingerne i 2021, og andelen ligger på niveau med årene 2015 og frem.

Bevillinger på lidt over 1 pct. af officielt BNP-skøn

Det samlede offentlige forskningsbudget 2021 udgør 1,04 pct. af Finansministeriets skøn for BNP i Økonomisk redegørelse december 2020. Denne andel skal ses i lyset af den danske målsætning, der siden 2010 har været, at den offentlige forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP.

Finanslovsbevillinger er på niveau med 2020

Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 18,4 mia. kr. udgør 74,8 pct af de samlede bevillinger. De resterende 6,2 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne ligger på niveau med 2020 i faste 2021-priser inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr.

De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling

Almen videnskabelig udvikling får størstedelen af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål.

Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under.

De seks formål med de største bevillinger er alle almen videnskabelig udvikling. Det største ikke-almene formål målt på bevillinger er produktion og fordeling af energi med budgetterede bevillinger for 1,2 mia. kr. i 2021.

Universiteter modtager den største andel af finanslovsmidler

Universiteter mv. er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2021 er der til universiteter mv. bevilget 10,6 mia. kr. ud af i alt 18,4 mia. kr. Andelen til universiteter mv. er faldet fra 61,0 pct. i 2020 til 57,6 pct. i 2021. Den største stigning ligger i andelen til forskningsrådene, der stiger fra 16,4 pct. til 18,2 pct. i 2021. Af de 10,6 mia. kr. modtager Københavns Universitet 3,0 mia. kr., Aarhus Universitet 2,0 mia. kr. og Danmarks Tekniske Universitet 1,6 mia. kr., dvs. i alt 62,5 pct. af de samlede bevillinger til universiteter mv.