Inflationen stiger fortsat i Danmark og EU
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks februar 2022
Inflationen i Danmark steg i februar 2022 til 5,3 pct. fra 4,9 pct. i januar 2022. I samme periode steg inflationen i de 27 EU-lande (uden Storbritannien) fra 5,6 pct. til 6,2 pct., og i euroområdet steg inflationen fra 5,1 pct. til 5,9 pct. I både Danmarks og EU's tilfælde er det den højest målte inflation i den tid det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er blevet opgjort, hvilket er siden 1997. I både Danmark og EU er det i høj grad prisstigninger på elektricitet, brændstof samt fødevarer, der holder årsstigningen oppe i februar. Kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) i Danmark steg fra 2,0 pct. i januar 2022 til 3,0 pct. i februar 2022. I samme periode i EU-27 (uden Storbritannien) steg kerneinflationen til 3,5 pct. fra 3,0 pct., og i euroområdet steg den til 2,9 pct. fra 2,4 pct. Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år, mens kerneinflationen er en hyppigt anvendt indikator for inflationsudviklingen på længere sigt.
Kilde: EUROSTAT og danske tal på www.statistikbanken.dk/pris117Energi og fødevarer holder inflationen oppe
I 14 ud af 27 EU-lande er det el, gas og andet brændsel, der trækker mest op i inflationen i februar, mens fødevarer trækker mest op i syv EU-lande.
Litauen, Frankrig og Malta har yderpunkterne i inflationen i EU
Litauen havde den højeste inflation i EU-27 (uden Storbritannien) i februar på 14,0 pct., mens Frankrig og Malta havde den laveste inflation i EU på 4,2 pct. Schweiz havde dog en endnu lavere inflation på 1,9 pct. Kerneinflationen var ligeledes højest i Litauen og lå på 9,6 pct., mens kerneinflationen var lavest i Italien (1,9 pct.).
Kilde: EUROSTAT og danske tal på www.statistikbanken.dk/pris117EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation)
|
|
|
Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen |
|
Inflation |
||
|
Vægte 2022 |
|
Største positive vækstbidrag |
Største negative vækstbidrag |
|
Jan. |
Feb. |
|
|
|
|
|
|
pct. |
|
EU-272 |
1.000,0 |
|
El, gas og andet brændsel |
Teleudstyr |
|
5,6 |
6,2 |
Euroområdet |
791,5 |
|
El, gas og andet brændsel |
Teleudstyr |
|
5,1 |
5,9 |
Euro-lande: |
|
|
|
|
|
|
|
Belgien |
32,2 |
|
El, gas og andet brændsel |
AV/fotoudstyr og computere |
|
8,5 |
9,5 |
Cypern |
1,8 |
|
Drift af transportmidler |
Transporttjenester |
|
5,0 |
5,8 |
Estland |
2,0 |
|
El, gas og andet brændsel |
Teletjenester |
|
11,0 |
11,6 |
Finland |
15,5 |
|
El, gas og andet brændsel |
Daginstitutioner og social forsorg |
|
4,1 |
4,4 |
Frankrig |
162,3 |
|
El, gas og andet brændsel |
Teleudstyr |
|
3,3 |
4,2 |
Grækenland |
17,2 |
|
El, gas og andet brændsel |
Teletjenester |
|
5,5 |
6,3 |
Irland |
11,8 |
|
Drift af transportmidler |
Andre personlige effekter |
|
5,0 |
5,7 |
Italien |
130,0 |
|
El, gas og andet brændsel |
Teleudstyr |
|
5,1 |
6,2 |
Letland |
2,3 |
|
Fødevarer |
AV/fotoudstyr og computere |
|
7,5 |
8,8 |
Litauen |
4,7 |
|
El, gas og andet brændsel |
Større forbrugsgoder ifm. fritid, kultur |
|
12,3 |
14,0 |
Luxembourg |
2,7 |
|
Drift af transportmidler |
Teletjenester |
|
4,6 |
7,8 |
Malta |
0,8 |
|
Fødevarer |
Teletjenester |
|
4,1 |
4,2 |
Nederlandene |
42,7 |
|
El, gas og andet brændsel |
Teletjenester |
|
7,6 |
7,3 |
Portugal |
17,9 |
|
Drift af transportmidler |
Transporttjenester |
|
3,4 |
4,4 |
Slovakiet |
6,6 |
|
Fødevarer |
Fodtøj |
|
7,7 |
8,3 |
Slovenien |
3,4 |
|
Drift af transportmidler |
Teletjenester |
|
6,0 |
7,0 |
Spanien |
87,9 |
|
El, gas og andet brændsel |
Teleudstyr |
|
6,2 |
7,6 |
Tyskland |
223,8 |
|
El, gas og andet brændsel |
Beklædning |
|
5,1 |
5,5 |
Østrig |
25,9 |
|
El, gas og andet brændsel |
Faktisk husleje |
|
4,5 |
5,5 |
Andre EU-lande: |
|
|
|
|
|
|
|
Bulgarien |
10,6 |
|
Fødevarer |
Teletjenester |
|
7,7 |
8,4 |
Danmark |
14,0 |
|
El, gas og andet brændsel |
Beklædning |
|
4,9 |
5,3 |
Kroatien |
8,0 |
|
Fødevarer |
Transporttjenester |
|
5,5 |
6,3 |
Polen |
83,9 |
|
El, gas og andet brændsel |
Finansielle tjenester |
|
8,7 |
8,1 |
Rumænien |
34,8 |
|
Fødevarer |
Finansielle tjenester |
|
7,2 |
7,9 |
Sverige |
24,2 |
|
Drift af transportmidler |
AV/fotoudstyr og computere |
|
3,9 |
4,4 |
Tjekkiet |
18,1 |
|
El, gas og andet brændsel |
Teletjenester |
|
8,8 |
10,0 |
Ungarn |
14,8 |
|
Fødevarer |
Teletjenester |
|
7,9 |
8,4 |
Europa uden |
|
|
|
|
|
|
|
Island |
• |
|
Drift af transportmidler |
Teletjenester |
|
4,3 |
4,4 |
Norge |
• |
|
El, gas og andet brændsel |
Beklædning |
|
3,1 |
3,5 |
Schweiz |
• |
|
El, gas og andet brændsel |
Fødevarer |
|
1,4 |
1,9 |
1 Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). |
Nyt fra Danmarks Statistik
22. marts 2022 - Nr. 93
Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. april 2022
Kontakt
- Christian Lindeskov, tlf. 21 22 28 57
- Maya Drewsen, tlf. 20 36 69 89
Kilder og metode
HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz.