Lånerne vendte tilbage til bibliotekerne i 3. kvt.
Individbaserede biblioteksudlån kvt. 3. kvt. 2021
Fysiske og digitale udlån fra biblioterne er samlet set steget med 1,7 mio. udlån fra andet til tredje kvartal 2021 - en stigning på 29 pct. Stigningen skyldes vækst i de fysiske udlån, der voksede med 50 pct. fra 3,8 mio. til 5,7 mio. Til gengæld er de digitale udlån fra eReolen faldet med 9 pct. De fysiske biblioteker genåbnede i april 2021, se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:298, hvilket kan forklare væksten i det fysiske udlån. Siden pandemiens start i første kvartal 2020 er udlån fra eReolen steget 17 pct., mens fysiske udlån er faldet med 2 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ibib1Sammenlignet med tredje kvartal sidste år er digitale udlån steget 10 pct.
Sammenlignes der med tredje kvartal sidste år er udlånene samlet set på nogenlunde samme niveau. Der blev udlånt 3 pct. flere materialer i tredje kvartal 2020 sammenlignet med 2021. Kigges der nærmere på hhv. fysiske og digitale udlån var de fysiske udlån faldet med 7 pct., mens digitale udlån er steget med 10 pct. Bibliotekerne var åbne i hele tredje kvartal i både 2020 og 2021 og det kan derfor tyde på, at lånerne i højere grad gør brug af eReolen i 2021.
Folkeskoleelevers brug af eReolen steg under nedlukningerne
Børn og unges biblioteksbrug har også været påvirket af nedlukningerne. Det afspejles i deres lån fra eReolen i fritiden og i forbindelse med skolearbejde i de kvartaler, hvor de fysiske biblioteker har været helt eller delvist nedlukket. I andet kvartal 2020 samt første og andet kvartal 2021 var hhv. 71 pct., 87 pct. og 65 pct. af de udlån, der blev foretaget af 6-16-årige, digitale. Hvor to tredjedele af alle udlån var digitale i andet kvartal 2021, er det i tredje kvartal mindre end halvdelen. Generelt stiger antallet af udlån fra eReolen med alderen op til ti år, hvorefter anvendelsen falder stødt. Det er de 15- og 16-årige, der anvender eReolen mindst.
Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS) og eReolen.Flere udlån pr. låner på folkebibliotekerne end på eReolen
I tredje kvartal 2021 blev der udlånt 5,7 mio. fysiske materialer af lidt over 500.000 lånere. Det svarer til, at hver låner i gennemsnit har lånt 11 materialer. Fra eReolen blev der i snit lånt fem materialer pr. låner. Det lavere antal gennemsnitlige udlån på eReolen kan skyldes, at lånerne på eReolen er begrænset af kommunale kvoter for, hvor meget den enkelte må låne. For de 6-16-årige er det gennemsnitlige antal fysiske og digitale udlån hhv. otte og fire materialer i tredje kvartal. Det er i højere grad piger, der låner flere fysiske materialer, mens forskellen på køn er mindre, når det kommer til digitale lån fra eReolen. I resten af befolkningen er det særligt kvinder mellem 30-49 år, der låner mere end gennemsnittet både fysisk og digitalt.
Nyt fra Danmarks Statistik
24. november 2021 - Nr. 417
Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. februar 2022
Kontakt
- Maria Pedersen, tlf.