Arbejdsomkostninger steg mest i USA

Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2022

I årets første kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 4,8 pct. på årsbasis, hvilket var mere end i Danmark og EU. I de 27 EU-lande steg arbejdsomkostningerne pr. time i gennemsnit 4,0 pct. i forhold til første kvartal 2021. Stigningen i første kvartal var 3,5 pct. i de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet. Danmark havde i samme periode med 1,2 pct. den laveste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time. Det skal bemærkes, at opgørelserne er påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Tyske arbejdsomkostninger steg mest blandt største handelspartnere

Stigningen på årsbasis i årets første kvartal var højest i Tyskland med 4,5 pct. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time med 3,0 pct. i forhold til første kvartal 2021. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, Danmark har den største samhandel med.

Bulgarien med højest stigning i EU

Med en stigning på 14,9 pct. fra første kvartal 2021 til første kvartal i år havde Bulgarien den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 13,6 pct. i samme periode. Danmark og Italien (1,5 pct.) var i årets første kvartal de eneste lande med en stigning i arbejdsomkostningerne på under to pct.

Løn og andre omkostninger

Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19 medfører øget usikkerhed

Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud.

Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i dataindsamlingen i nogle lande. Der således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation.

Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne

Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier, og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne.