Arbejdsomkostninger steg mest i USA

Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2022

I andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 5,5 pct. på årsbasis, hvilket var noget mere end i EU og Danmark. I de 27 EU-lande steg arbejdsomkostningerne pr. time i gennemsnit 4,4 pct. i forhold til andet kvartal 2021. Stigningen i andet kvartal var 3,9 pct. i de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet. Danmark havde i samme periode med 2,5 pct. den laveste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Tyske arbejdsomkostninger steg mest blandt største EU-handelspartnere

Stigningen på årsbasis i årets andet kvartal var 4,2 pct. i Tyskland. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time med 3,0 pct. i forhold til andet kvartal 2021. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med.

Bulgarien med højest stigning i EU

Med en stigning på 15,9 pct. fra andet kvartal 2021 til andet kvartal i år havde Bulgarien den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Rumænien og Irland, hvor arbejdsomkostningerne i begge lande steg med 13,5 pct. Italien med 1,3 pct. og Spanien med 2,1 pct. var i årets andet kvartal de to lande med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time.

Løn og andre omkostninger

Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19 medfører øget usikkerhed

Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen i andet kvartal 2022 på de danske tal er dog beskeden og vil være forsvundet helt ved offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2022.

Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne

Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier, og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne.