Øget beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere
Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2021
Der er opdaget en beklagelig fejl i de offentliggjorte tal fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november 2021. Dette medfører, at der i nogle tilfælde ændres på en decimal på beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra enkelte lande.
Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende siden 2015. Stigningen var især markant fra 2020 til 2021. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 52,0 pct., hvorefter den gradvist steg til 60,7 pct. i 2020 og yderligere til 65,2 pct. i 2021. Det svarer til en stigning på 13,2 procentpoint fra 2015 til 2021 og 4,5 pct. fra 2020 til 2021. I perioden 2015 til 2021 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 3,9 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,6 procentpoint fra 2015 til 2021. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ras208Mindsket forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem grupper
Trods den store stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande de foregående år, er deres beskæftigelsesfrekvens fortsat lavere end beskæftigelsesfrekvensen for både indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Forskellen er dog mindre i 2021. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse på 85,2 pct., mens den var 77,7 pct. for indvandrere fra vestlige lande og 65,2 for indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Høj beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Thailand, Indien og Kina
Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra de forskellige ikke-vestlige lande. Indvandrere fra Thailand (80,7 pct.), Indien (75,0 pct.) og Kina (72,6 pct.) har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Omvendt har indvandrere fra Libanon (45,2 pct.), Irak (50,2 pct.) og Syrien (52,1 pct.) de laveste beskæftigelsesfrekvenser. Sammenligningen er foretaget for de 10 oprindelseslande, hvorfra der boede flest ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 30-59 år i Danmark i 2021.
Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for syriske indvandrere
Syriske indvandrere havde en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 7,8 procentpoint fra 2020 til 2021. Den næststørste stigning havde indvandrere fra Pakistan (4,9 procentpoint), efterfulgt af indvandrere fra Iran og Irak med 4,4 procentpoint.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ras208Færre kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse
Der er ofte store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for mandlige og kvindelige indvandrere fra de ikke-vestlige lande. Forskellen er størst for indvandrere fra Syrien, hvor syriske mænd har en beskæftigelsesfrekvens på 69,0 pct., mens kvindernes er 29,1 pct. Det svarer til en forskel på 39,9 procentpoint. Mandlige indvandrere fra Pakistan og Indien har også beskæftigelsesfrekvenser, der er markant højere end kvindernes. Beskæftigelsesfrekvensen for pakistanske mænd er 27,0 procentpoint højere end kvindernes, mens beskæftigelsesfrekvensen er 25,8 procentpoint højere for mænd fra Indien.
Kvindelige indvandrere fra nogle ikke-vestlige lande skiller sig ud
Helt omvendt forholder det sig for indvandrere fra Thailand, hvor thailandske kvinder oftere er i beskæftigelse end thailandske mænd. Beskæftigelsesfrekvensen for thailandske kvinder er 4,2 procentpoint højere end mændenes. Kinesiske mænd er oftere i beskæftigelse end kinesiske kvinder, men forskellen er med 4,0 procentpoint af en mere beskeden størrelse.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ras208Nyt fra Danmarks Statistik
28. oktober 2022 - Nr. 363
Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. november 2023
Kontakt
- Pernille Stender, tlf. 24 92 12 33
- Jørn Korsbø Petersen, tlf. 20 11 68 64
Kilder og metode
Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.