Formuerne topper ved pensionsalderen

Formue og gæld 2021

Halvdelen af alle 18-24-årige havde ved udgangen af 2021 en nettoformue på under 47.000 kr. Nettoformuen stiger med alderen og topper med en median over 2,0 mio. kr. for personer mellem 60 og 69 år - dvs. at halvdelen af de 60-69-årige havde nettoformue på mere end 2,0 mio. kr., mens den anden halvdel havde mindre end dette i nettoformue. Nettoformuen er beregnet som værdien af positive formuekomponenter, som boliger, biler, finansielle formuer og pensionsopsparinger fratrukket gælden.

Medianformuen falder fra 70-årsalderen

Fra og med de 70-74-årige er medianformuen faldende med alderen. Medianen var ved udgangen af 2021 således kun på 697.000 kr. for personer på 90 år og derover. Faldet kan dels tilskrives en nedsparing, men også at den ældste generation generelt har haft en lavere livsindkomst samt færre år med mulighed for at indbetale på arbejdspensioner. Dermed har de haft ringere mulighed for opsparing end deres børn, som nu er på vej på pension.

Median eller gennemsnit?

De 60-64-årige havde ved udgangen af 2021 en median-nettoformue på 2.013.000 kr. Den gennemsnitlige nettoformue for samme aldersgruppe er 3.426.000 kr. Når gennemsnittet er så meget højere end medianen, så skyldes det, at personer med meget store formuer bidrager til at hæve gennemsnittet. Forskellen på de to metoder er med andre ord et resultat af uligheder i formuer. Medianen vil ofte være en bedre repræsentation af de 'normale' formueniveauer i den befolkningsgruppe som betragtes, mens gennemsnittet bedre repræsenterer den samlede formue i den pågældende befolkningsgruppe uanset, hvordan den er fordelt inden for gruppen.

Alderseffekt giver stor formueulighed

Formuer er mere ulige fordelt end indkomster, når man betragter hele befolkningen. Det hænger blandt andet sammen med den klare sammenhæng mellem alder og formuestørrelse. Således er det fx kun 0,6 pct. af de 20-24-årige, der har en nettoformue over 2.013.000 kr., hvor altså halvdelen af de 60-64-årige har en nettoformue over dette beløb.

Stor vækst i de finansielle formuer

Særligt de finansielle markeder har bidraget til en vækst i nettoformuen. De gennemsnitlige finansielle formuer (eksklusiv unoterede aktier) voksede med 9 pct. fra 2020 til 2021. Beholdningen af aktier i depot voksede med 25 pct. og værdien af investeringsforeningsbeviser med 21 pct. det seneste år. På den anden side blev indeståender i banker 2 pct. lavere. Dette skal dog ses i lyset af en stor stigning året før, der kunne relateres til de ekstraordinære udbetalinger af feriemidler i forbindelse med COVID-19. De reale aktiver, som består af boliger og biler, blev gennemsnitlig 3 pct. mere værd, mens den samlede pensionsformue voksende med 4,9 pct. Samtidig faldt gælden lidt for personer bosat i Danmark fra 2020 til 2021. Det gav samlet en vækst i nettoformuen, ekskl. unoterede aktier og gæld til det offentlige, på 6,7 pct.

Store formuer i unoterede aktier

Danmarks Statistik har med denne offentliggørelse for første gang fordelt værdien af unoterede aktier på personer. Unoterede aktier er her defineret som virksomhedsformuer i anparts-, iværksætter- og aktieselskaber, der ikke er noteret på børserne. Samlet er 1.688 mia. kr. blevet fordelt ud på 129.500 personer i den danske befolkning. Det er en gennemsnitlig værdi på 13 mio. kr. for de personer, der har unoterede aktier, og 357.000 kr. i gennemsnit pr. indbygger på 18 år og derover. Værdiansættelsen er dog forbundet med usikkerhed, og bl.a. er det kun 87 pct. af de samlede virksomhedsformuer, der har kunnet fordeles på personer og dermed indgår i statistikken. Læs mere herom i notatet: Fordeling af unoterede aktier på personer.

Unoterede aktier fik samlet nettoformue til at vokse hurtigt

Den samlede gennemsnitlige nettoformue inklusiv unoterede aktier og gæld til inddrivelse er på 1.938 mia. kr. i 2021. Det er 14,4 pct. højere end i 2020 - heraf kan mere end halvdelen af den vækst tilskrives, at værdien af de unoterede aktier vurderes højere, primært som følge af højere aktiekurser.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Formuestatistikken er revideret. Formålet med revisionen har både været at inkludere nye formuekomponenter som unoterede aktier og offentlig gæld til inddrivelse samt lave en række forbedringer af mere formidlingsmæssig karakter.

Den population som formuestatistikken opgøres på er udvidet. Offentliggørelserne omfatter nu alle personer med bopæl i Danmark d. 31. december i året. I tidligere års opgørelser af formuestatistikken er kun indgået personer i familier med mindst en fuldt skattepligtig person over 14 år.

Der er lavet nye statistikbanktabeller. Forspalten i tabellerne er blevet forsimplet (se fx www.statistikbanken.dk/formue11) og gæld til det offentlige er nu blevet udskilt fra gæld til private. En stor del af formueuligheden kan tilskrives at formuer er meget aldersafhængige - derfor er alder nu et gennemgående tema i de fleste tabeller.  Herudover offentliggøres nu flere medianer og kvartiler, som kan bidrage til et mere komplet billede af formuefordelingen. Medianer og kvartiler påvirkes ikke på samme måde som gennemsnittet af enkeltpersoner med meget store formuer. Ligeledes er der tilføjet mulighed for korrigere for inflation.

Efter inklusionen af unoterede aktier har det af hensyn til diskretion været nødvendigt at indføre et kunstigt loft over formuerne i registret, som i 2021 er sat til 1,9 mia. kr. Loftet forhindrer at enkeltpersoners formuer og flyttemønstre kan identificeres via offentliggjorte data i Statistikbanken og andre offentliggørelser. Loftet medfører, at værdien af de samlede og gennemsnitlige formuer og særligt de unoterede aktier måles lidt lavere end de er i virkeligheden. Dette vil også gælde formueulighed målt på baggrund af registret. Loftet påvirker ikke medianer og kvartiler.

En del dataudtræk til statistikken er bestilt lidt tidligere i år. Det betyder på den ene side, at der kan være få ændringer som ikke kommer med i statistikken, men det giver grundlag for at statistikken kan udkomme op til to måneder tidligere i 2023.

Ifm. denne offentliggørelse indgår der igen data om gæld til det offentlige, som nu inddrives af Gældsstyrelsen. Det drejer sig primært om skattegæld og SU-gæld for personer, der ikke har kunnet betale afdrag til tiden. Samlet er gælden til inddrivelse på 96 mia. kr. for personer over 18 år bosat i Danmark.

Udover inklusionen af unoterede aktier og gæld til det offentlige til inddrivelse er der lavet en række småjusteringer til de tidligere opgørelser af fx boliger, biler samt fordeling af bonusser og hensættelser i pensionsformuen.

Få et samlet overblik i notatet: 2022-revision af formuestatistikken

Læs mere om opgørelsen af unoterede aktier i notatet: Fordeling af unoterede aktier på personer.