Markant færre opvarmer med naturgas i Østjylland

Bestanden af bygninger 1. januar 2023

Bygningsopgørelsen pr. 1. januar 2023 viser, at det samlede bygningsareal i Danmark, der er opvarmet af centralvarme med naturgas, er faldet med 5,0 mio. m2 fra 95,0 mio. m2 til 90,0 mio. m2 svarende til et fald på 5,2 pct. på landsplan. Østjylland har det største procentvise fald på 10,3 pct. fra 9,9 mio. m2 til 8,9 mio. m2, efterfulgt af Nordjylland, der faldt med 7,2 pct. og Københavns omegn, der faldt med 6,2 pct. Ser man på antallet af bygninger i stedet, er faldet endnu mere markant, som det fremgår af figuren. I Østjylland bruger ca. 7.000 færre bygninger centralvarme med naturgas, hvilket svarer til et fald på 19,5 pct. De tættest sammenlignelige landsdele er Nordjylland og Sydjylland, der begge faldt med 11.1 pct.

Antallet af varmepumper stiger fortsat over hele landet

Antallet af bygninger, der er opvarmet med varmepumpe, er igen steget i 2022 sammenlignet med tidligere år. Senest er antallet steget fra 176.240 bygninger med varmepumpe til 222.455 ved dette års bygningsopgørelse. Det udgør en rekordhøj stigning på 26,2 pct. siden varmepumper blev udskilt i statistikken. Til sammenligning var den forrige rekord på 24,4 pct. i 2013, men dengang var bestanden af bygninger med varmepumpe kun på 41.826 mod de 222.455 i år. Siden 2019 har der været en stigende interesse i at skifte opvarmningsformen ud med varmepumper, hvilket har givet en støt stigende vækst med en større procentvis stigning hvert år.

Varmechecken giver anledning til opdateringer

I den samlede bestand af bygninger i hele landet, er det kun fjernvarme, varmepumpe og centralvarme med fast brændsel, der er steget. Antallet af bygninger opvarmet med fjernvarme steg med 29.168, varmepumpe steg med 46.215 og centralvarme med fast brændsel steg med 889. Dog er der sket mange ændringer i BBR i forhold til tidligere år. I seneste måling er der 139.000 nye registreringer, som dækker over nye bygninger, nye varmekilder i eksisterende bygninger og opdateringer af forkerte registreringer. De seneste tre år har der været mellem 41.000 og 71.000 tilsvarende ændringer. Det skal formentlig ses i lyset af de meget specifikke krav, der var til varmechecken sidste år, hvor flere borgere og kommuner er blevet mere opmærksomme på at opdatere deres informationer i BBR. Samme effekt har den offentlige debat om brugen af BBR-oplysningerne til de nye ejendomsvurderinger formentlig også haft. Endelig kan de store ænderinger i energipriserne have foranlediget et større end normalt antal ændringer i de faktiske opvarmningsformer.