Vi betaler mindre i grønne afgifter

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2022

Provenuet af de grønne afgifter faldt med 7 pct. fra 72 mia. kr. i 2021 til 67 mia. kr. i 2022. Dette kan i høj grad tilskrives et fald i Registreringsafgifter af motorkøretøjer på 4,8 mia. kr. Provenuet af de grønne afgifter i 2022 på 67 mia. kr. udgjorde næsten 6 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter. Dette er den laveste andel siden statistikken for de grønne afgifters begyndelse i 1995. De grønne afgifters andel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu er siden 2009 faldet med tre procentpoint fra 9 til 6 pct.

Husholdningerne betalte 60 pct. af de grønne afgifter

Husholdningerne stod i 2022 for 39,9 mia. kr. (60 pct.), af det samlede provenu fra grønne afgifter, mens erhvervene stod for de resterende 40 pct. Det er for husholdningernes vedkommende 3,6 mia. kr. mindre end i 2021, mens det for erhvervenes vedkommende var 1,5 mia. kr. mindre. Tilbagegangen skyldes overvejende, at der i 2022 er kommet 4,8 mia. kr. færre indtægter fra Registreringsafgifter af motorkøretøjer end i 2021 på baggrund af færre registrerede biler for året. Overordnet set var det brancherne Handel og transport med 7,3 mia. kr., Erhvervsservice med 3,3 mia. kr. og Bygge og anlæg med 3,2 mia. kr., der i 2022 betalte mest i grønne afgifter.

Høje elpriser førte til fald i miljøstøtten

Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med ca. 14 pct. fra 6,5 mia. kr. i 2021 til 5,4 mia. kr. i 2022. Faldet skyldes i stor udstrækning, at en række tilskudssatser er betinget af elprisen, som har været høj i 2022. De højere elpriser udløste derfor mindre støtte til vedvarende energi på grund af en aftale om pristillæg med staten. Hovedparten af støtten til vedvarende energi udgøres af støtte til havvind, landvind, biomasse, solceller og biogas. Den samlede miljøstøtte faldt med ca. 20 pct.

43 pct. af miljøstøtten går til udviklingsbistand

Af den i 2022 samlede udbetalte miljøstøtte på 7,2 mia. kr. modtog erhvervene 38 pct., husholdningerne 19 pct., mens de resterende 43 pct. svarende til 3,1 mia. kr. gik til anden anvendelse (overvejende udviklingsprojekter uden for Danmark). Blandt erhvervene var det Industri, som modtog mest miljøstøtte på 1 mia. kr. efterfulgt af Handel og transport med 0,6 mia. kr. og Landbrug, skovbrug og fiskeri med 0,5 mia. kr.