Indikator tyder på lille stigning i ledigheden i maj
Ledighedsindikator maj 2023
Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 1.600 i maj. Den samlede stigning fordeler sig på 1.600 flere ledige på dagpenge og et uændret antal ledige på kontanthjælp fra april til maj. Tallene er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigerede.
Ledighedsprocenten er uændret på 2,8 pct.
Ledighedsindikatoren viser, at der i maj var 83.800 ledige. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,8 pct. af arbejdsstyrken ligesom i både januar, februar, marts og april. De ledige i maj fordeler sig på 68.700 dagpengeledige og 15.100 kontanthjælpsledige.
De foregående måneder er genberegnet
Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik.
Usikkerhed for ledighedsindikatoren
Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal. Der er i forhold til den detaljerede opgørelse der udkommer ca. 20 dage senere dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn.
Ændring i dagpengereglerne fra den 1. maj
Det bemærkes, at der som følge af Danmark kan mere I er udstedt en ny bekendtgørelse med virkning fra 1. maj 2023, som medfører en række ændringer på dagpengeområdet. Betydningen for ledighedsniveauet vurderes som beskeden i denne opgørelse, men på længere sigt kan især de ændrede regler for dimittendledige isoleret set give en reduktion af ledigheden.
Nyt fra Danmarks Statistik
12. juni 2023 - Nr. 207
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. juli 2023
Kontakt
- Anna Skovbæk Mortensen, tlf. 21 77 67 54
- Mikkel Zimmermann, tlf. 51 44 98 37
Kilder og metode
Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den officielle ledighedsstatistik. Læs mere i Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf) og i statistikdokumentationen om registreret ledighed.