Rekordstort antal enlige voksne
Husstande og familier 1. januar 2015
1. januar var der 1,6 mio. enlige i Danmark. Det svarer til 37 pct. af alle voksne. Både i antal og andel er det det højeste tal siden statistikkens start i 1986. Blandt voksne under 30 år er andelen af enlige på 58 pct. Blandt voksne i alderen 30-59 år er andelen af enlige på 30 pct. For personer på 60 år og derover ligger andelen i dag på 38 pct. Denne aldersgruppe er den eneste blandt de nævnte fem, hvor der er sket et fald over årene.
Hver fjerde enlige voksen bor sammen med andre voksne
Selvom næsten 1,6 mio. voksne ikke er i par, men enlige, så betyder det ikke i alle tilfælde, at de bor alene. Faktisk bor hver fjerde enlige voksen i en husstand, hvor der også bor andre voksne, fx i en delt lejlighed, på et kollegie eller på et plejehjem. 40 pct. af de enlige voksne, der ikke bor alene, bor sammen med én anden voksen, og resten bor sammen med mindst to andre voksne.
Kun halvdelen af de unge enlige bor alene
Særligt de yngste voksne bor sammen med andre. Blandt de enlige voksne under 30 år bor 57 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne sammen med andre voksne. Det skal bemærkes, at hvis man er 25 år eller derover og bor sammen med sine forældre, vil man tælle med som enlig voksen, der bor sammen med andre voksne.
Færre enlige mænd end kvinder i 30'erne bor alene
Blandt enlige voksne i 30'erne bor 39 pct. af mændene og 23 pct. af kvinderne sammen med mindst én anden voksen. For begge køn gælder det, at en tredjedel af de enlige voksne, der ikke bor alene, bor sammen med én anden voksen, og resten (to tredjedele) bor sammen med mindst to andre voksne.
Hver femte enlig i 40'erne og 50'erne bor sammen med andre
For enlige voksne i 40'erne og 50'erne er det ca. 20 pct., der bor sammen med mindst én anden voksen. Ligesom i de andre aldersgrupper er andelen større for mændene end for kvinderne.
Enlige voksne fordelt efter husstandstype. 1. januar 2015
|
Husstandstype |
Alle |
Enliges |
|||
|
Husstand med kun én voksen |
Husstand med to voksne |
Husstand med tre eller flere voksne |
I alt |
personer |
af alle |
|
antal |
pct. |
||||
Alle aldre |
1178209 |
166129 |
240299 |
1584637 |
4274623 |
37 |
Mænd |
506497 |
92284 |
144760 |
743541 |
2088226 |
36 |
Kvinder |
671712 |
73845 |
95539 |
841096 |
2186397 |
38 |
Under 30 år |
171758 |
74996 |
133212 |
379966 |
653857 |
58 |
Mænd |
86860 |
41399 |
75324 |
203583 |
319998 |
64 |
Kvinder |
84898 |
33597 |
57888 |
176383 |
333859 |
53 |
30-39-år |
142474 |
23913 |
43688 |
210075 |
678734 |
31 |
Mænd |
71488 |
15848 |
30599 |
117935 |
341567 |
35 |
Kvinder |
70986 |
8065 |
13089 |
92140 |
337167 |
27 |
40-49-år |
191010 |
21096 |
26357 |
238463 |
803208 |
30 |
Mænd |
93093 |
13466 |
18430 |
124989 |
404512 |
31 |
Kvinder |
97917 |
7630 |
7927 |
113474 |
398696 |
28 |
50-59-år |
181493 |
21613 |
20377 |
223483 |
750878 |
30 |
Mænd |
89783 |
11527 |
12401 |
113711 |
376915 |
30 |
Kvinder |
91710 |
10086 |
7976 |
109772 |
373963 |
29 |
60 år og derover |
491474 |
24511 |
16665 |
532650 |
1387946 |
38 |
Mænd |
165273 |
10044 |
8006 |
183323 |
645234 |
28 |
Kvinder |
326201 |
14467 |
8659 |
349327 |
742712 |
47 |
Nyt fra Danmarks Statistik
19. februar 2015 - Nr. 82
Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. februar 2016
Kontakt
- Lisbeth Greve Harbo, tlf. 20 58 64 08
Kilder og metode
Husstands- og familiestatistikkens grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark. I denne opgørelse er udeladt husstande med en ikke-fysisk adresse. For de fleste personer over 60 år har vi ikke oplysninger om deres forældre, dvs. at vi ikke kan afgøre, om de bor med dem.
Familier i befolkningsstatistikken er tilmeldt samme folkeregisteradresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Ikke-hjemmeboende børn tæller dog også som deres egen familie. Er der kun en voksen på adressen udgør han/hun sin egen familie. Er der to voksne, der er gift/registreret partner eller har fælles barn er man en parfamilie. Hvis der kun er en mand og en kvinde på adressen, og der er mindre end 15 års aldersforskel og de ikke er søskende bliver de i statistikken til et samboende par. Er der mere end to voksne på adressen, er der pr. definition mindst to familier i husstanden. I husstande med mere end to voksne, dannes kun samboende par, hvis de øvrige voksne i husstanden indgår i gifte par, registrerede par eller par med fælles barn.