Vi lever længere

Middellevetid 2015/2016

Danskerne lever længere end nogensinde før. Beregnet på baggrund af dødeligheden det seneste år, var middellevetiden 78,8 år for 0-årige mænd og 82,8 år for 0-årige kvinder i 2016. Alene siden år 2000 er det en stigning i middellevetiden på 4,5 år for mænd og 3,8 år for kvinder. Denne udvikling er et udtryk for, at dødeligheden er faldet relativt meget for både mænd og kvinder de seneste 16 år. I perioden er forskellen på mænds og kvinders levetid også blevet mindre. I 2000 var forskellen 4,7 år, mens den i dag er 4,0 år.

Lav levetid i Vest- og Sydsjælland

Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lav i Vest- og Sydsjælland med 77,4 år for mænd og 81,8 år for kvinder. For mændenes vedkommende er det 1,4 år lavere end landsgennemsnittet, mens kvinderne ligger et år under landsgennemsnittet. Blandt mændene findes den højeste middellevetid i Østsjælland med 80,1 år, hvilket er 1,3 år højere end landsgennemsnittet. For kvindernes vedkommende er middellevetiden højest i Østjylland med 83,4 år. Det er 0,6 år højere end landsgennemsnittet for kvinder.

Restlevetiden for 67-årige stiger

Middellevetiden ovenfor gælder nyfødte, men beregnes også for alle øvrige alderstrin som forventet restlevetid. Fx giver de nyeste beregninger en restlevetid på 16,6 år for 67-årige mænd og 19,1 år for 67-årige kvinder. En mand som er fyldt 67 år, kan altså i gennemsnit forvente at leve til han er 83,6 år, mens en 67-årig kvinde vil blive 86,1 år. Det er en stigning i restlevetiden på 2,9 år for 67-årige mænd og 2,4 år for 67-årige kvinder siden år 2000. De 67-årige har i sagens natur overlevet de første 67 år af deres liv, mens nyfødte fortsat vil have en risiko for at dø, inden de bliver 67. Derfor er den forventede levetid for 67-årige højere end for 0-årige.

Tolkning af middellevetid

Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter dødeligheden i samfundet med at falde, vil en gennemsnitlig lille dreng født i 2017 blive væsentligt ældre end 78,8 år, og en tilsvarende pige kan også regne med at blive ældre end 82,8 år. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed - ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve.