Gå til sidens indhold

Andel af danskere på deltid er over EU-gennemsnit

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2017

I første kvartal 2017 var 26,0 pct. af danskere i beskæftigelse ansat på deltid. Til sammenligning var EU-gennemsnittet for deltidsansatte i første kvartal 2017 19,6 pct. Definitionen af deltid baserer sig på respondenternes egen subjektive opfattelse af deres ansættelse. Blandt de nordiske lande ligger kun Finland under EU-gennemsnittet med 15,8 pct., mens Norge (26,0 pct.), Island (26,3 pct.) og Sverige (24,1 pct.) ligger på niveau med Danmark og altså over EU-gennemsnittet. Bulgarien var det EU-medlemsland, der med 2,2 pct. havde den laveste andel af deltidsansatte i første kvartal 2017, mens Nederlandene med 49,8 pct. havde klart den højeste andel af deltidsansatte. Bemærk, at Nederlandene opgør deltidsansatte på en særskilt måde. Se note under Kilder og metode.

Deltidsbeskæftigelse i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2017

Stor forskel på deltid for mænd og kvinder

Andelen af deltidsansatte blandt både mænd og kvinder i Danmark ligger over EU-gennemsnittet. Blandt danske kvinder i beskæftigelse i første kvartal 2017 var der således 36,1 pct., der var deltidsansat, mens EU-gennemsnittet var 32,1 pct. Blandt danske mænd i beskæftigelse i første kvartal 2017 var der 16,8 pct., der var deltidsansat, mens EU-gennemsnittet var 8,9 pct.

Kun små ændringer i fem-årig periode

Andelene af deltidsansatte har ikke ændret sig meget i løbet af de seneste fem år. EU-gennemsnittet for andelen af deltidsansatte var i første kvartal 2012 19,3 pct. mod de 19,6 pct. i 2017. For Danmark var andelen i første kvartal 2012 26,4 pct. mod de 26,0 pct. i 2017. Der er for alle EU-medlemslandene højest tale om en ændring på nogle få procentpoint. Med en stigning på 3,9 procentpoint er Cypern det land, der oplevede den største ændring.

Deltidsbeskæftigelse i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2012 - 1. kvt. 2017

 

1. kvt.
2012

1. kvt.
2017

Ændring
1. kvt. 2012
- 1. kvt. 2017

 

pct.

procentpoint

EU

19,3

19,6

0,3

Belgien

26,4

23,5

-2,9

Rumænien

9,2

6,4

-2,8

Irland

23,0

20,8

-2,2

Letland

9,9

7,8

-2,1

Ungarn

6,4

4,5

-1,9

Portugal

11,3

9,6

-1,7

Sverige

25,6

24,1

-1,5

Kroatien

5,9

4,5

-1,4

Storbritannien

26,1

24,9

-1,2

Litauen

9,5

8,5

-1,0

Polen

7,4

6,7

-0,7

Danmark

26,4

26,0

-0,4

Bulgarien

2,1

2,2

0,1

Estland

9,1

9,5

0,4

Malta

12,9

13,3

0,4

Slovenien

10,1

10,5

0,4

Frankrig

17,9

18,4

0,5

Tyskland

26,0

27,0

1,0

Nederlandene

48,7

49,8

1,1

Luxembourg

19,0

20,4

1,4

Finland

14,4

15,8

1,4

Tjekkiet

4,5

6,0

1,5

Spanien

14,0

15,5

1,5

Slovakiet

4,0

5,8

1,8

Italien

16,5

18,8

2,3

Østrig

25,4

28,5

3,1

Grækenland

7,1

10,4

3,3

Cypern

9,7

13,6

3,9

Kilde: Eurostat, Labour Force Survey

Nyt fra Danmarks Statistik

9. august 2017 - Nr. 319

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. oktober 2017

Kontakt

Kilder og metode

 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation