Pæn økonomisk fremgang i 2015-2017

Nationalregnskab (år) 2017 november-version

Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) var i 2015 2,3 pct. Det viser endelige beregninger af nationalregnskabet for 2015. Væksten er dermed 0,7 procentpoint højere, end den seneste beregning viste. Der er desuden foretaget nye foreløbige beregninger af nationalregnskabet for 2016 og 2017, som viser en vækst på hhv. 2,4 og 2,3 pct. Fremgangen i økonomien i 2015-2017 er således på niveau med det seneste opsving i midten af 00'erne. Den økonomiske fremgang kan også ses i beskæftigelsen, som i perioden 2015-2017 voksede med 128.400 personer.

Fejl bidrager til markant revision af BNP

Væksten i BNP er revideret op med 0,7 procentpoint i 2015, med 0,4 procentpoint i 2016, mens væksten i 2017 er uændret. Det mest markante bidrag til de opadgående revisioner i 2015 og 2016 er en opjustering af de faste bruttoinvesteringer, der hovedsageligt skyldes rettelsen af en fejl i opgørelsen af de offentligt ejede virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer. En detaljeret gennemgang af revisionerne i denne version af nationalregnskabet kan findes i vores Dokumentationsnotat om opgørelsen af nationalregnskabet.

Vi placerer en større andel af vores indkomst i udlandet

Andelen af Danmarks disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI), der ender som finansiel opsparing i udlandet, er steget fra 2 pct. i 2000 til 8 pct. i 2017. Finansiel opsparing svarer stort set til overskuddet på betalingsbalancens løbende poster (forskellen er kapitaloverførsler, netto mv.). Vi placerer altså en stigende andel af vores indkomst i udlandet og bruger en mindre andel på forbrug og investeringer inden for landets grænser. En del af den indkomst, der placeres i udlandet, er i form af direkte investeringer i udenlandske virksomheder. I 2017 placerede vi 174,3 mia. kr. som finansiel opsparing i udlandet.

Faldende forbrugsandel

Den andel af disponibel BNI, der bruges på privatforbrug, er faldet fra 50 pct. i 2000 til 46 pct. i 2017, selvom privatforbruget i samme periode årligt er steget med 1,3 pct. i gennemsnit, se Nyt fra Danmarks Statistik 2018:417 om finansielle konti, der udkommer november 2018, beskriver, hvordan husholdningernes forbrug og opsparing har udviklet sig siden finanskrisen. Andelen, der bruges på offentligt forbrug, er steget fra 25 pct. til 27 pct. mellem 2000 og 2010, men er siden faldet igen til 24 pct. i 2017.

Investeringsaktivitet på vej op

Andelen af disponibel BNI, der bruges på investeringer, er faldet fra 24 pct. i 2000 til 18 pct. i 2010, hvorefter den igen er steget til at udgøre 21 pt. af landets disponible indkomst i 2017.

Beregningsomfang i denne offentliggørelse

I denne version af nationalregnskabet er 2015 beregnet som et nyt endeligt år. Det er især indarbejdelsen af detaljerede regnskabsoplysninger, der sammenstillet med oplysninger fra eksempelvis betalingsbalancen, bidrager til at give et mere fyldestgørende billede af økonomien. Samtidig er 2016 og 2017 beregnet på ny med udgangspunkt i det nye endelige år 2015, ligesom nye kildeoplysninger er indarbejdet.

I et endeligt nationalregnskab er detaljeringsniveauet større og metoderne mindre summariske end i de foreløbige regnskaber. Det endelige nationalregnskab er opstillet ud fra de mest endelige kildedata til rådighed, og opstilling og afstemning er foretaget i niveau i modsætning til de kvartalsvise og foreløbige årlige beregninger, hvor beregningerne foretages primært ved at fremskrive på niveauerne i det seneste endelige år.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Ekstraordinære revisioner i investeringerne

Der er i løbende priser foretaget revisioner i de faste bruttoinvesteringer på 9,4 mia. kr. i 2015, 17,1 mia. kr. i 2016 og 20,9 mia. kr. i 2017. Den væsentligste årsag til revisionerne i investeringerne er rettelsen af en fejl i opgørelsen af offentligt ejede virksomheders investeringer. Læs mere i notatet Behov for bedre estimater af investeringer

Patentsag løfter produktion og eksport

I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 ville uden denne betaling være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst.