Gå til sidens indhold

Konjunkturbarometrene fortsætter nedad

Konjunkturbarometer for erhvervene september 2019

Industriens sæsonkorrigerede konjunkturindikator falder fra minus 5 i august til minus 7 i september. Indikatoren er nu på niveau med sin middelværdi og tendensen er faldende. Bygge og anlæg ligger uændret på minus 5 med en faldende men udfladende tendens. Tillidsindikatoren er stadig påvirket af urolige forbrugerforventninger og falder 1 point. I denne udgivelse sammenlignes erhvervenes vurdering af prisudviklingen med netto- og producentprisindeksene.

Sammensat konjunkturindikator for industri samt bygge og anlæg, brud- og sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/baro8k og kbyg44k.

Serviceerhverv og detailhandel har også faldende tendenser

Serviceerhvervenes konjunkturindikator stiger i denne måned, men tendensen er faldende. For detailhandlen har den faldende tendens krydset indikatorens egen middelværdi og ligger under denne for første gang i cirka to år.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og detailhandel, brud- og sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/kbs4 og kbd3k.

Tillidsindikatoren trækkes ned af forbrugertilliden

Den danske tillidsindikator faldt fra 104,4 i august til 103,1 i september. Udviklingen skyldes især fald i septembers forbrugertillid, der indgår sammen med de fire erhverv i indikatoren. Erhvervstillidsindikatoren, alene baseret på de fire erhverv, har ligget ret stabilt de seneste måneder. Indikatoren faldt en anelse fra 102,7 i august til 102,5 i september.

Set over årets første ni måneder har tillidsindikatoren en markant faldende tendens, men den er mindre udtalt end mere markante fald for Sverige, Tyskland, Storbritannien og det samlede EU. September-tal for EU-landene offentliggøres dags dato kl. 11:30 i dokumentet Tillidsindikator citeret fra EU-kommissionens Economic Sentiment Indicators (ESI).

Tillidsindikatorer for Danmark og europæiske samhandelslande, indeks 100, sæsonkorrigeret

Forsigtig sammenhæng mellem prisforventninger og nettoprisindekset

Til denne analyse er dannet en sammensat prisforventnings-indikator for konjunkturbarometrenes fire erhverv, og som i grafen er vist sammen med nettoprisindeksets vækstindikator.

Som det fremgår, er der især efter 2016 en rimelig overensstemmelse imellem de to seriers svingningstakt, dvs. samtidige op- og nedgange, hvilket er, hvad der er i fokus - ikke niveauerne. Det skal dog forklares, at nettoprisindekset ret brat bevægede sig til et nyt højere niveau i februar 2017. Springet til det højere niveau medfører, at indeksets årsvækst, som den er beregnet her (fx marts 2019 i forhold til marts 2018), viser en markant bølgetop i første halvdel af 2017, som er noget mere diskret for barometerindikatoren.

Da de to kurver har en tendens til at svinge i takt, kan konjunkturbarometerets sammensatte forventningsindikator med forsigtighed indikere nettoprisindeksets udvikling for samme måned, der offentliggøres omkring den 10'ende i måneden efter.

Sammensat prisforventningsindikator for de fire erhverv vs. nettoprisindeksets vækstKilde: Statistikbankens konjunkturbarometre og pris114.

Producentprisindekset svinger med industribarometerets prisindikator

Efter samme metode som ovenfor sammenlignes industriens konjunkturindikator for forventet prisudvikling med producentprisindeksets årsvækst fra måned til måned.

Her ses en bedre overensstemmelse end ovenfor med svingninger overvejende i samme takt. Hvis producentprisindekset følger industribarometerets prisforventninger, vil væksten i september falde (indekset offentliggøres 15. oktober), men der er en vis usikkerhed i indikationen.

Industriens prisforventning vs. producentprisindeksets vækstKilde: www.statistikbanken.dk/baro6 og pris114.

Tabel over sammensatte konjunkturindikatorer

Tabellen herunder viser udviklingen i de fire erhvervs sammensatte konjunktur-indikatorer samt deres komponenter.

Sammensat konjunkturindikator og komponenter. Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk),
brudkorrigerede tal er angivet med (bk)

 

 

2018

2019

 

 

Sept.

Apr.

Maj.

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Industri

Sammensat (bk, sk)

-1

-3

-2

-6

-7

-5

-7

 

Produktionsforventning (sk)

20

12

12

10

9

12

16

 

Ordrebeholdning (bk)

-11

-15

-6

-11

-13

-14

-24

 

Færdigvarelagre (bk)

12

7

12

16

16

14

14

Bygge og anlæg

Sammensat (bk, sk)

0

-4

-5

-4

-5

-5

-5

 

Beskæftigelsesforventning (sk)

12

4

3

4

3

5

4

 

Ordrebeholdning (bk, sk)

-12

-11

-12

-12

-13

-14

-14

Serviceerhverv

Sammensat (sk)

10

11

9

7

8

6

7

 

Faktisk omsætning (sk)

10

13

10

5

5

5

8

 

Forventet omsætning (sk)

12

11

9

8

10

8

8

 

Faktisk forretningssituation

7

8

7

7

9

5

5

Detailhandel

Sammensat (bk, sk)

13

6

12

6

4

8

3

 

Faktisk omsætning (sk)

24

25

22

17

12

22

17

 

Forventet omsætning (sk)

28

5

27

15

14

17

6

 

Lagerbeholdning (bk, sk)

12

12

12

13

14

15

14

Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse.
Kilde: www.statistikbanken.dk/2459.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. september 2019 - Nr. 356

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. oktober 2019

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation