Danskerne låner færre bøger på biblioteket

Biblioteker 2018

Gennem de seneste 10 år har danskerne lånt færre og færre fysiske bøger på biblioteket. I 2018 var udlånet på 29,8 mio. bøger og andre fysiske materialer. Det er et fald på 16 pct. sammenlignet med et fysisk udlån på 35,4 mio. i 2015. Tilbagegangen i udlånet af materialer målrettet børn er mindre end for voksne. I 2018 var udlånstallet for børnebøger og andet materiale på knap 11,8 mio., hvilket er et fald på omkring 10 pct. i forhold til 2015. Til sammenligning var udlånet af voksenmaterialer på 18,0 mio. i 2018, hvilket er fald på næsten 20 pct. fra 2015.

Kilde: www.statistikbanken.dk/bib3

Samme udvikling i hele landet

Faldet i udlån fra 2009 til 2018 er på nogenlunde samme niveau i alle regioner. Det største fald i udlån i fysiske materialer ses i Region Sjælland, hvor udlånet er faldet med 43 pct., mens Region Midtjylland har haft det mindste fald med 35 pct. Udviklingen gælder både materialer fra voksen og børnesamlingen.

Kilde: www.statistikbanken.dk/bib3

Brug af e-bøger og lydbøger vokser stadig

I modsætning til udlånet af fysiske bøger, så stiger brugen af bibliotekernes digitale ressourcer, dog ikke nok til at opveje faldet i fysiske udlån. I 2018 var antallet af e-bogsvisninger steget til 3,8 mio. fra knap 3,0 mio. visninger i 2017. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. både downloads, onlineadgang til e-bøger, og digitale lydbøger. Ifølge Kulturvaneundersøgelsen for første kvartal 2019 brugte 28 pct. af befolkningen bibliotekets digitale tjenester som eReolen, Filmstriben eller bibliotekernes hjemmesider inden for de sidste tre måneder.

Biblioteket er mere end metervis af bøger

Selvom der bliver lånt færre fysiske bøger, betyder det ikke, at bibliotekerne står tomme. Besøgstallet var med omkring 38 mio. besøgende på samme niveau i 2018 som året før. Ifølge Kulturvaneundersøgelsen var 43 pct. af befolkningen en tur forbi biblioteket i første kvartal 2019. Kvinder er flittigere biblioteksbrugere end mænd, da 49 pct. af kvinderne bruger bibliotekerne mod 36 pct. af mændene. Den yngre del af befolkningen er de flittigste biblioteksbrugere, da lige knap halvdelen af befolkningen i alderen 16 til 44 år besøgte biblioteket i første kvartal 2019. Kulturvaneundersøgelsen er opgjort på en række baggrundsvariable som for eksempel uddannelsesniveau, indkomst og herkomst. Der er særligt to brugergrupper i statistikken, der afviger fra gennemsnittet. Det er indvandrere og efterkommere, samt folk med en lang videregående uddannelse, hvoraf hhv. 58 og 57 pct. besøgte biblioteket inden for et kvartal. Den primære årsag til besøg på biblioteket er for at låne eller aflevere bøger, hvilket 32 pct. gjorde i første kvartal 2019. Bibliotekerne tilbyder også andre muligheder, fx kan et formål med et biblioteksbesøg være at mødes med andre eller for at studere. Disse formål er mest udbredt blandt de unge i alderen 16 til 24 år (17 pct.), indvandrere og efterkommere (15 pct.) og børn af højtuddannede forældre (16 pct.).

Begrænse biblioteksstatistik for årene 2016 og 2017

Bibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem gav i 2016 og 2017 betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne. For 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån, derfor ikke offentliggjort.