15.000 flere lønmodtagere i august
Beskæftigelse for lønmodtagere (md) august 2020
For tredje måned i træk er antallet af lønmodtagere steget. I august steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 15.000 personer svarende til 0,6 pct. i forhold til måneden før. Stigningen på samlet 41.000 personer i juni, juli og august kommer efter et fald på i alt 79.000 personer i månederne marts, april og maj som følge af COVID-19. I august var der 2.764.000 personer med lønmodtagerjob, hvilket er 38.000 færre og et fald på 1,3 pct. sammenlignet med februar. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Se afsnittet om Særlige forhold. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk03.Udvikling i de enkelte sektorer
I sektorgruppen virksomheder og organisationer, som først og fremmest omfatter private virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 8.000 personer eller 0,4 pct. fra juli til august. Trods denne stigning er antallet af lønmodtagere i sektorgruppen stadig 42.000 personer lavere end i februar.
I offentlig forvaltning og service steg antallet af lønmodtagere med 7.000 personer eller 0,8 pct. i august, mens der måneden før var et fald på 3.000. De relativt betydelige udsving i antallet af ansatte i sektorgruppen skyldes blandt andet, at løsere tilknyttet arbejdskraft på det statslige undervisningsområde er anvendt i andet omfang og på andre tidspunkter end tidligere.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lbesk04.Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2020
|
Februar |
Juli* |
August* |
|
|
antal |
udvikling i pct. |
||
I alt |
2801471 |
2748217 |
2763695 |
0,6 |
Offentlig forvaltning og service |
835020 |
831759 |
838798 |
0,8 |
Virksomheder og organisationer1 |
1965993 |
1916051 |
1924484 |
0,4 |
Uoplyst sektor |
459 |
407 |
412 |
.. |
Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, juli og august. |
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2020
|
Februar |
Juli* |
August* |
|
|
antal |
udvikling i pct. |
||
I alt |
2801471 |
2748217 |
2763695 |
0,6 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
42533 |
41782 |
42360 |
1,4 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
337715 |
330056 |
330128 |
0,0 |
Bygge og anlæg |
169142 |
168339 |
169232 |
0,5 |
Handel og transport mv. |
699909 |
674590 |
678242 |
0,5 |
Information og kommunikation mv. |
112119 |
111301 |
111585 |
0,3 |
Finansiering og forsikring |
84005 |
84032 |
84045 |
0,0 |
Ejendomshandel og udlejning |
41344 |
41388 |
41479 |
0,2 |
Erhvervsservice |
309315 |
300559 |
301781 |
0,4 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
884158 |
881265 |
888494 |
0,8 |
Kultur, fritid og anden service |
120770 |
114498 |
115945 |
1,3 |
Uoplyst aktivitet |
459 |
407 |
403 |
.. |
Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, juli og august. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19
Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt.
Særligt i forårets perioder med omfattende nedlukninger havde nogle ansatte længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette blev der kompenseret for ved at inkludere personer med længere fraværsperioder som lønmodtagere, end vi normalt gør. Medtagelsen af personer med længere fraværsperioder er udfaset i løbet af sommermånederne og har derfor ingen reel virkning på tallene for august måned.
Nyt fra Danmarks Statistik
21. oktober 2020 - Nr. 390
Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. november 2020
Kontakt
- Thomas Thorsen, tlf. 23 69 94 27
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.