Teknisk videnskab er det største forskningsområde

Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019

Næsten halvdelen (49 pct.) af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) gik til forskning i teknisk videnskab, herunder især elektronik, energiteknik og maskinteknik samt medicoteknik. Til sammenligning udgjorde teknisk videnskab 17 pct. af den offentlige sektors udgifter til egen FoU. Sundhedsvidenskab er med 30 pct. det næststørste forskningsområde for erhvervslivet, hvoraf medicinsk bioteknologi udgjorde størstedelen med 20 pct. af de samlede udgifter til FoU i 2019. I den offentlige sektor udgjorde sundhedsvidenskab det største forskningsområde (35 pct.). Egen FoU er den FoU, der udføres internt i virksomheden i modsætning til købt FoU.

Erhvervslivet og det offentlige prioriterer forskningsområder forskelligt

Fagområderne samfundsvidenskab, humaniora samt jordbrugs- og veterinærvidenskab spiller med tilsammen 2 pct. en meget lille rolle i erhvervslivets FoU. Derimod står de tre fagområder tilsammen for en fjerdedel (25 pct.) af den offentlige sektors forskningsindsats.

Stabile udgifter til FoU

Erhvervslivets udgifter til FoU er med 42,5 mia. kr. steget med 0,8 pct. i forhold til 2018, opgjort i løbende priser. Opgjort i faste priser er udgifterne uændrede sammenholdt med 2018.

Flest FoU-udgifter i industrien

Industrivirksomheder stod for 21,1 mia. kr. (50 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2019. Erhvervsservice, herunder branchen videnskabelig forskning og udvikling, stod for 8,9 mia. kr. (21 pct.), fulgt af finansiering og forsikring med udgifter på 6,3 mia. kr. (15 pct.). Industrien står også for flest FoU-årsværk, i alt 18.200, hvilket er 49 pct. af alle FoU-årsværk i erhvervslivet. 

Sverige har den største andel af FoU udgifter til erhvervslivet

I Sverige udgjorde erhvervslivets andel 72 pct. af de samlede FoU udgifter, og det er den største andel blandt de nordiske lande. I Danmark udgjorde andelen 63 pct. Norge og Danmark havde den største andel af FoU udgifter til de højere læreanstalter, og andelene udgjorde hhv. 36 pct. og 34 pct. I Sverige havde de højere læreanstalter 23 pct. af FoU udgifterne.