Gå til sidens indhold

FAMPENSIONIALT

Navn

FAMPENSIONIALT

Beskrivende navn

Pensioner i alt for familien

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1990
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Ja

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Samlede pensionsudbetalinger for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.

FAMPENSIONIALT er baseret på QPENSIALT fra Personindkomster.

Familier uden nedenstående indkomster (omkring 60 pct.) indgår med 0 kr.

FAMPENSIONIALT består af folke- og førtidspension, delpension, skattefri tillæg til førtidspensionister, ATP-pension, efterløn, overgangsydelse (1992-2006), tjenestemandspension (fra 1991) samt private pensioner inkl. arbejdsgiveradministrerede ordninger.

For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT i Pesonindkomster.

FAMPENSIONIALT indeholder ikke disse engangsudbetalinger:

- hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN i Personindkomster)
- pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN i Personindkomster sammen med hævede kapitalpensioner)
- engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP).

Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013

Detaljeret beskrivelse

'Pensioner og lign.' er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år).

FAMPENSIONIALT er baseret på QPENSIALT fra Personindkomster og beregnes således:

FAMPENSIONIALT = FAMPENSOFFENTLIG +FAMPENSIONATP + FAMEFTERLOEN + FAMOVERGANGYD (1994-2006) + FAMPENSTJENESTE (fra 1991) + FAMANDENPENSION,

hvor:
FAMPENSOFFENTLIG = folke- og førtidspension, delpension samt tillæg til førtidspensionister

FAMPENSIONATP = udbetalte pensioner fra ATP (ATP, sær- og midlertidig pension)

FAMEFTERLOEN = efterløn

FAMOVERGANGYD = overgangsydelse

FAMPENSTJENESTE = tjenestemandspension

FAMANDENPENSION = pensionsudbetalinger fra livspensionsforsikring, pensionskasser og ratepensioner, udbetalinger fra indeksordninger, udenlandsk pension (fra 1998) og pension fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994).

(I 2008 indgår udbetalt fleksydelse i FAMPENSIONIALT, men ikke i FAMEFTERLOEN, hvorfor en sammentælling af variablerne i 2008 vil mangle dette beløb).

Her følger en oversigt over større ændringer:

1991: Tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner dannes for første gang (før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK).

1992: Overgangsydelse indføres (i 1992 og 1993 ligger beløbet i FAMRESTBISTANDSYD).

1994: Folke- og førtidspension hæves og gøres skattepligtig.

1999: Reform af efterlønsordningen gør den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år.

2004: Folkepensionsalderen nedsættes for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år.
Følgende indgår ikke FAMPENSIONIALT
Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp og hjælp til personlig pleje m.m.
En mere detaljeret beskrivelse ses under de enkelte variable, der indgår i FAMPENSIONIALT, jf. variabellisten ovenfor.

Bilag

Tabel
Graf

Populationer:

Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel

Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel.

Værdisæt

FAMPENSIONIALT har ingen værdisæt