Gå til sidens indhold

OVSKEJD02_NY

Navn

OVSKEJD02_NY

Beskrivende navn

Beregnet lejeværdi af egen bolig

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1984
Gyldig til: 31-12-2007

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Ja

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Beregnet lejeværdi af egen bolig fra 1984-2006.

Denne variabel er beregnet af Danmarks Statistik og er opgjort for at kunne danne disponibel indkomst. Lejeværdi af egen bolig er en del af de samlede formueindkomster (variablen FORMUEINDK_NY).


I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.4 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig'

http://www.dst.dk/stattabel/1179


Beløb i kr. og ører.

Detaljeret beskrivelse

Forskel på den gamle variabel OVSKEJD02 (2002-2006) og OVSKEJD02_NY er ændret opgørelse af lejeværdi egen bolig 2002 og 2003.

Følgende forhold gælder for variablene i de nævnte perioder:


1984-2003: Der er beregnet lejeværdi af egen bolig for personer der har en bolig/sommerhus både primo og ultimo året.

1984-1986: Beregningen er alene foretaget for personer, som har en almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse, ikke får beregnet lejeværdi af egen bolig).

1984 til 1993: Variablen er lig med 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer.

1994 til 2003: Variablen er beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse.


Fra 2004 er der beregnet lejeværdi for alle der har en bolig/sommehus ultimio året, eller har betalt ejendomsværdiskat
2004-2006: Variablen er beregnet som 4 pct. af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt 4 pct. lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig.

I beregningen fra 1984 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 indgår højst en bolig og et sommerhus. På gennemsnitslejeværdien er forskellen på opgørelse efter metode før 1994 og fra 1994 på 10 pct.

Fra 2007 erstattes denne variabel af variablen OVSKEJD07 (beregnet lejeværdi af egen bolig).

Bilag

Tabel
Graf

Populationer:

Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0.

Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul.

Værdisæt

OVSKEJD02_NY har ingen værdisæt