Gå til sidens indhold

STSKAT

Navn

STSKAT

Beskrivende navn

Statsskatten

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1980
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Beregnet statsskat nedsat med skatteværdien af personfradraget til staten.

Beløb i kr. og ører.

Detaljeret beskrivelse

Statsskatten er sammensat af følgende variable:

1987-1993: STSKAT = ST22PCT + ST6PCT + ST12PCT
1994: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 5 pct. skat
1995: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 3 pct. skat
1996 - 2009: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA
2010: STSKAT = BUNSKA + TOPSKA
2011 - 2019 : STSKAT = BUNSKA + TOPSKA + udligningsskat

Hvor variabeldefinitionerne er:
ST22PCT er 22 procents skat,
ST6PCT er 6 procents skat,
ST12PCT er 12 procentsskat,
BUNSKA er bundskat,
MLLSKA er mellemskat,
TOPSKA er topskat.
Udligningsskat er en skat på pensionsudbetalinger over et grundbeløb.Pensiosnudbetalingerne omfatter alle løbende udbetalinger, fx. arbejdsmarkedspensioner (livsvarige og tidsbegrænsede), tjenestemandspension ATP-pension, folkepension.
Grundbeløb og skattesats ændrer sig over tid. Skatetsatsene r 6 pct 2011 til 2014.Derefter aftrappes den med 1 pct.-point. pr- år Fra 2011 ti 2013 er der et skatetfrit bundgrænse på 362.800 kr.

5 pct. skat og 3 pct. skat er ikke selvstændige variable i indkomststatistikken.

Variablen indeholder en del databrud i forbindelse med gennemførte skattereformer. De vigtigste reformelementer omtales i bilaget "Skattereformer 1980-2010.doc". Vær opmærksom på, at disse omlægninger ofte indfases over en årrække.

De væsentligste databrud:
Fra 1983 år skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne, de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året.

Skattereform 1986/1987:
- Den skattepligtige indkomst deles i kapital- og personlig indkomst. Personlig indkomst beskattes progressivt, mens kapitalindkomst beskattes med en mere flad rate.
Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm.
Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter.

- Fradragsværdien af renteudgifter reduceres. Selvstændigt erhvervsdrivende får dog mulighed for stadig af få fuldt skattefradrag for en del af eller hele renteudgiften i virksomheden.
Samtidig får selvstændige mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden. Den del beskattes foreløbigt i indtjeningsåret med en virksomhedsskat, som ikke indgår i STSKAT. Når beløbet tages ud af virksomheden, indgår det i dette år i opgørelsen af indkomstgrundlaget for skatteberegningen. Den foreløbigt betalte virksomhedsskat modregnes i den endelige skatteopgørelse for dette år, men er ikke modregnet i STSKAT.
1986-reformen giver anledning til en betydelig stigning i STSKAT mellem 1986 og 1987 for de øverste deciler.

Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:
Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og de offentlige pensioner hæves
22 procents skatten opdeles i to skalatrin og bliver til det, vi i dag kender som bund- og mellemskat.
6 procents skatten afvikles over en årække.
12 procents katten erstattes med topskatten. Positiv kapitalindkomst indgår nu også i beregningsgrundlaget for statsskatterne.
Arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomsten indføres (stiger fra 5 pct. i 1994 til 8 pct. i 1997).
Konsekvensen for denne variabel af reformerne i 1994 er, at betalt statsskat for modtagere af kontanthjælp samt folke- og førtidspension stiger, mens den falder for erhvervsindkomster.

Pinsepakken 1998 indeholder ændringer af skattesatser og grænser, som indfases over en årrække.

Skattereform af 4. juni 2003 indebærer en ændring af beløbsgrænser for betaling af mellemskat.
Beskæftigelsesfradraget indføres. Det beregnes som en procentsats af arbejdsindkomsten, dog med et loft. Loft og procentsats ændres over tid. I 2008 er det 4,0 pct. af arbejdsindkomsten med et loft på 12.300 kr.

For yderligere information om skattesystemet og reformer heraf, se vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc". Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på:
http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter.
Se også følgende link:
http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all

Bilag

Graf
Tabel

Populationer:

Skattepligtige personer hele året

Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år.

Værdisæt

STSKAT har ingen værdisæt