Gå til sidens indhold

BEL_ALD

Navn

BEL_ALD

Beskrivende navn

Årligt udbetalt beløb på folkepension.

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1984
Gyldig til: 31-12-2007

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Årligt udbetalt beløb på folkepension. Beløb i hele kroner.

Beløbet er satsbestemt og indeholder grundbeløbet+ eventuelle pensionstillæg.

Detaljeret beskrivelse

Beløbet er satsbestemt og indeholder grundbeløbet+ eventuelle pensionstillæg.
Fra og med 1994 er beløbet skattepligtigt, og ydelsen blev hævet tilsvarende (bruttoydelse).

For at få udbetalt det fulde beløb skal man i perioden fra 15 år og frem til pensionsalderen have opholdt sig her i landet i mindst 40 år. Er opholdstiden mindre, får man udbetalt et tilsvarende mindre beløb, brøkpension.
Man kan have anden indtægt op til 252.400 kr., før grundbeløbet aftrappes. Bortfaldsgrænsen er på 450.400 kr.

Personer der ikke opfylder betingelserne for folkepension kan efter ansøgning modtage en pensionslignende udbetaling over kontanthjælpssystemet.

Frem til 1999 modtog den efterladte ægtefælde til en folkepensionist pensionsudbetalingen i 3 mdr. (efterlevelsespension). Denne regel blev ophævet i 1990, men genindført i 1991 for efterlevende ægtefæller, som selv er pensionister. Herudover kan der efter ansøgning udbetales efterlevelseshjælp til ikke-pensionister over kontanthjælpssystemet.

Et antal folkepensionister er registreret uden udbetaling som følge af reglerne om indkomstgraduering.

Den såkaldte ældrecheck indgår ikke i statistikken.

Bilag

Tabel
Graf

Populationer:

Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst

Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage.

Værdisæt

BEL_ALD har ingen værdisæt