Gå til sidens indhold

AKASSE

Navn

AKASSE

Beskrivende navn

Entydig identifikation af a-kassetilhørsforhold

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1985
Gyldig til: 31-12-2007

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Variablen AKASSE identificerer, hvilken a-kasse en person er eller har været medlem af ultimo den givne periode. Da der er tale om en ultimo-betragtning vil en persons skift i a-kasse(r) indenfor den givne periode betyde, at al personens ledighed tælles med i den a-kasse, personen var medlem af ultimo den givne periode.

Detaljeret beskrivelse

I CRAM-sammenhæng blev der primært skelnet mellem forsikrede og ikke-forsikrede i stedet for mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (som der gøres i statistikken over personer uden ordinær beskæftigelse). Det var markeringen i a-kassesammenhæng, som definerede, om personen var forsikret eller ikke-forsikret.

Databrud i variablen AKASSE består primært i sammenlægninger af flere a-kasser. Nedenstående beskriver de a-kasseændringer, der har været i perioden fra januar 1988 til og med december 2006 (såvel sammenlægninger som navneskift).

Juli 2006
Pr. 1. juli 2006 er Restaurationsbranchens a-kasse lagt sammen med 3F.

Januar 2006
Pr. 1. januar 2006 fusionerer Pædagogiske Medhjælperes Fælles a-kasse og Offentlige Ansattes a-kasse til Fag og Arbejde (FOA).
Pr. 1. januar 2006 skifter Danske Sælgeres a-kasse navn til Business a-kasse.

November 2005
Resterende medlemmer overgår fra Pædagogiske Medhjælperes Fælles a-kasse til Offentlige Ansattes a-kasse.

Oktober 2005
Pr. 1.oktober 2005 overgår 8.300 medlemmer fra Pædagogiske Medhjælperes Fælles a-kasse til Offentlige Ansattes a-kasse.

September 2005
Pr. 1. september 2005 overgår 5.200 medlemmer fra Pædagogiske Medhjælperes Fælles a-kasse til Offentlige Ansattes a-kasse.

April 2005
Pr. 1. april 2005 overgår 1.300 medlemmer (Jordmødre) fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles a-kasse til Danske Sundhedsorganisationers a-kasse.

Januar 2005
Pr. 1. januar 2005 fusionerer Kvindeligt Arbejdere og SID til Faglig Fælles a-kasse (3F).
Pr. 1. januar 2005 skifter Frie Lønmodtageres a-kasse navn til Frie Funktionærers a-kasse.

Oktober 2004
Pr. 1. oktober 2004 overgår 6.200 medlemmer (Bioanlytikere) fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles a-kasse til Danske Sygeplejerskers a-kasse.
Pr. 1. oktober 2004 skifter Danske Sygeplejerskers a-kasse navn til Danske Sundhedsorganisationers a-kasse.

April 2004
Pr. 1. april 2004 overgår der 17.700 medlemmer fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles a-kasse til Danmarks Lærers Fælles a-kasse.

Marts 2004
Civiløkonomernes a-kasse skifter navn til Økonomernes a-kasse.

Januar 2003
Pr. 1. januar 2003 fusionerer Erhvervssproglig a-kasse og Journalisternes a-kasse til A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog.
Pr. 1. januar 2003 fusionerer Malersvendenes a-kasse og Maritim a-kasse til Malerfagets og Maritim a-kasse.

Oktober 2002
Fra oktober 2002 skifter Firmafunktionærernes a-kasse navn til Frie Lønmodtageres a-kasse og Edb-fagets og Merkonomernes a-kasse skifter navn til It-fagets og Merkonomernes a-kasse.
Pr. 1. oktober 2002 oprettes Danske Lønmodtageres a-kasse.

September 2002
Fra og med 1. september 2002 kan a-kasserne frit vælge, om de vil være tværfaglige eller fagligt afgrænsede. Afgrænsningerne kan deles op i fire kategorier:
- Fagligt afgrænsede for lønmodtagere
- Fagligt afgrænsede for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
- Tværfaglige for lønmodtagere
- Tværfaglige for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

Januar 2002
Fra januar 2002 udgår Forsvarets a-kasse som følge af fusionering med FTF.
Frisørerne og Artisterne udtræder af Frisørerne, Artisterne og Maritim a-kasse, for at overgå til HK. Herefter skifter a-kassen navn til Maritim a-kasse.

Januar 2001
Fra januar 2001 udtræder bryggeriarbejderne (ca. 3000 medlemmer) af Restaurations- og Bryggeriarbejdernes a-kasse for derefter at overgå til SID. Hermed skifter Restaurations- og Bryggeriarbejdernes a-kasse navn til RestaurationsBranchens a-kasse. Endvidere overgår 2900 medlemmer af Stats- og Teleansattes a-kasse til HK.

Januar 2000
Grafisk a-kasse (Fremstillingsfag) er fra og med januar 2000 indgået i HK, journalister (Funktionærer og tjenstemænd mv.) og specialarbejdere.

Maj 1998
I ugerne 18 og 19 manglede følgende a-kasser dagpengekort:
Træ-Industri-Byg, Grafisk, Malersvende, Blik og Rør, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere, Kvindelige Arbejdere, Metalarbejdere og Specialarbejdere, enten for hele a-kassen eller for enkelte afdelinger heraf, jf. Lov om arbejdsløshedsforsikring, § 61, stk. 3. For a-kassen, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderne skete der i samme periode et betydeligt antal fyringer, hvilket betød en stigning i antallet af dagpengekort.

Januar 1998
Beklædnings- og tekstilarbejdere er fra 1. januar 1998 indgået i Specialarbejdere. Beklædnings- og tekstilarbejdere indgik tidligere i Fremstillingsfag. Tallene i a-kasserne Specialarbejdere og Fremstillingsfag er justeret således, at tallene kan sammenlignes.

Januar 1997
Frisører, Artister og Maritim a-kasse blev oprettet 1. januar 1997 ved sammenslutning af Maritim a-kasse og Frisører og Artister, der er udtrådt af a-kassen Funktionærer og Servicefag. Træ-Industri-Bygs A-kasse oprettet pr. 1. januar 1997 ved sammenslutning af Snedker- og Tømrerfaget og Træindustriarbejdere.

August 1996
Fra og med august 1996 har a-kassen Danmarks aktive handelsrejsende skiftet navn til Danske sælgere.

Januar 1996
Pædagogmedhjælpere er fra januar 1996 udtrådt af Offentligt Ansattes a-kasse og har etableret egen a-kasse (PMF-A).

Oktober 1994
Fra og med oktober 1994 er sømænd overflyttet fra Maritim a-kasse til Specialarbejdernes a-kasse. Antallet af overflyttede medlemmer udgjorde ca. 2.600, hvoraf ca. 400 var ledige.

August 1994
Murerfagets a-kasse er fra og med august 1994 indgået i Specialarbejdernes a-kasse.

Januar 1993
Offentligt ansatte a-kasse blev oprettet pr. 1. januar 1993 ved sammenslutning af Huslige arbejderes og Kommunalarbejdernes a-kasse.

Januar 1992
Fra januar 1992 er foretaget en ændring af a-kassebetegnelserne for nogle af a-kasserne. De nye navne er følgende med de tidligere navne anført i parentes: Blik og Rørs a-kasse (Blikkenslagere og rørarbejdere), DANA -a-kasse for selvstændige (Danske næringsdrivende), Funktionærer og Servicefag (funktionærernes a-kasse), Ledernes a-kasse (Arbejdsledere og værkstedsfunktionærer), Teknikernes a-kasse (Danske teknikere).

Januar 1991
Forebyggende børneforsorgs a-kasse er afløst af a-kasserne for Børne- og Ungdomspædagoger og Socialpædagoger, mens pædagogmedhjælpere er indgået i Kommunalarbejdernes a-kasse. Grafisk a-kasse har samlet de tidligere a-kasser for bogbindere, bogtryk- og reprofaget. Tjenernes a-kasse er indgået i Restaurations- og Bryggeriarbejdernes a-kasse. Maritim a-kasse er en ny betegnelse for Fiskere og Sømænds a-kasse.

Oktober 1990
Musikere og Artister, der hidtil har stået i samme a-kasse som tjenere, er fra og med oktober 1990 overført til henholdsvis Funktionærernes og Tjenestemændenes a-kasse og a-kassen for Fiskere og Sømænd.

Juli 1990
Hotel- og restaurationspersonalets samt bryggeriarbejdernes og gastronomernes a-kasser er fra og med juli 1990 sluttet sammen i Restaurations- og Bryggeriarbejdernes a-kasse.

Januar 1990
Fra januar 1990 er knap 5.000 medlemmer (korporaler og konstabler) overflyttet fra Forsvarets a-kasse til Specialarbejdernes a-kasse. Frisørfagets a-kasse er fra januar 1990 indgået i Funktionærernes A-kasse.

Januar 1988
Den tidligere arbejdsløshedskasse for frisørfaget og keramikere er fra januar 1988 ændret til kun at omfatte frisørfaget. Keramikere er samtidigt indgået i Specialarbejdernes a-kasse. Samtidig skifter Danske Teknikeres a-kasse navn til Teknikernes A-kasse og Fiskernes og Sømændenes Maritime a-kasse skifter til Maritim a-kasse.

Januar 1987
Pr. 1. januar udgår keramikerne af Frisørfagets og Keramikernes a-kasse og flytter til Specialarbejdernes a-kasse.

Januar 1985
Merkonomerne og EDB-fagets (EFA) a-kasser går pr. 1. januar 1985 sammen i EDB-Fagets og Merkonomernes a-kasse.
Endvidere blev Tjenernes samt Musikernes og Artisternes a-kasser lagt sammen. A-kassen skifter samtidig navn til Tjenernes, Musikernes og Artisternes a-kasse. Guld- og Sølvarbejdernes a-kasse indgår i Metalarbejdernes a-kasse. Keramikerne og frisørerne går sammen i Frisørfagets og Keramikernes a-kasse. Sømændene og fiskerne går sammen under Fiskernes og Sømændenes Maritime a-kasse. Sø-Restaurationens a-kasse indgår under Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles a-kasse (FTF-A). Uddelernes og Højskolelærernes a-kasse kommer ind under Kristelig a-kasse.

Bilag

Tabel

Populationer:

Arbejdsløse i løbet af tællingsåret.

Statistikken omfatter dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved de offentlige jobcentre, og indgår således ikke i statistikken. Personer, i aktivering, orlov eller på efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i stedet i den kvartalsvise statistik over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger.

Værdisæt

D700001.TXT_HKD_AKASSE - Entydig identifikation af a-kassetilhørsforhold
Kode tekst Fra dato Til dato
00 01-01-1983 31-12-2006
02 01-07-1990 31-12-2000
02 01-01-2001 30-06-2006
03 01-01-1991 31-12-1999
06 01-01-1983 31-12-1983
07 01-01-1983 31-12-1996
07 01-01-1997 31-12-2006
08 01-01-1983 31-12-1996
09 01-01-1983 31-12-1984
10 01-01-1983 31-12-2002
10 01-01-2003 31-12-2006
11 01-01-1983 31-12-1990
14 01-01-1991 31-12-2006
15 01-01-1983 31-12-2004
15 01-01-2005 31-12-2006
16 01-01-1983 31-12-1990
17 01-01-1993 31-12-2004
17 01-01-2005 31-12-2006
18 01-01-1983 31-12-2006
21 01-01-1996 31-12-2005
22 01-11-2002 31-12-2006
24 01-01-1983 31-12-2006
26 01-01-1983 31-07-1994
28 01-01-1983 30-09-1990
28 01-10-1990 31-12-1990
34 01-01-1983 31-12-2006
35 01-01-1983 31-12-2006
36 01-01-1983 30-06-1990
37 01-01-1983 31-12-2006
40 01-01-1983 31-12-2002
40 01-01-2003 31-12-2006
41 01-01-1983 31-12-1984
43 01-01-1983 31-12-2004
45 01-01-1983 31-12-1997
49 01-01-1983 31-12-1984
49 01-01-1985 31-12-1986
49 01-01-1987 31-12-1989
53 01-01-1983 31-12-2006
55 01-01-1983 31-12-1992
57 01-01-1983 31-12-2006
60 01-01-1983 31-12-1984
62 01-01-1983 31-12-1989
62 01-01-1990 31-12-2006
63 01-01-1983 31-12-1984
66 01-01-1983 31-12-1984
67 01-01-1983 31-12-1990
67 01-01-1991 31-12-2006
68 01-01-1983 31-12-1984
69 01-01-1983 30-06-1990
72 01-01-1983 31-12-1986
72 01-01-1987 31-12-2006
73 01-01-1983 31-12-2006
76 01-01-1983 31-12-2003
76 01-01-2004 31-12-2006
77 01-01-1983 31-12-2002
78 01-01-1983 30-06-1990
80 01-01-1983 31-12-1992
81 01-01-1983 31-12-1990
81 01-01-1991 31-12-2006
82 01-01-1983 31-12-1995
82 01-01-1996 31-12-2005
82 01-01-2006 31-12-2006
83 01-01-1983 30-09-2002
83 01-10-2002 31-12-2003
83 01-01-2004 31-12-2006
86 01-01-1983 31-12-2006
88 01-01-1983 31-12-2006
89 01-01-1983 31-12-1990
90 01-01-1983 31-12-1983
90 01-01-1984 31-12-2001
91 01-01-1983 31-12-2006
92 01-01-1983 31-12-2006
93 01-01-1983 31-12-1984
93 01-01-1985 31-12-1986
93 01-01-1987 31-12-1996
93 01-01-1997 31-12-2001
93 01-01-2002 31-12-2002
94 01-01-1983 31-12-2006
95 01-01-1983 31-12-2006
96 01-01-1983 31-12-1984
96 01-01-1985 31-12-2003
96 01-01-2004 31-12-2006
97 01-01-1983 31-12-1984
98 01-01-1983 31-12-2003
98 01-01-2004 31-12-2006
99 01-01-1983 31-12-2006