Gå til sidens indhold

FRELFREM

Navn

FRELFREM

Beskrivende navn

Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1980
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Angivelse af, hvorvidt to arbejdssteder (et nedlagt og et "opsugende") kommer fra det samme firma i år 1.

Detaljeret beskrivelse

Ved dannelsen af FRELFREM anskuer man fremad i tid, om de to arbejdssteder (det nedlagte og det "opsugende") kommer fra det samme firma i år 1. Samme firma defineres som samme arbejdsgivernummer i år 1. Er dette tilfældet, tildeles koden 0 for firmaintern nedlæggelse (via opsugning i et andet arbejdssted i samme firma år 1), og ellers tildeles koden 1 for firmaekstern nedlæggelse (via opsugning i arbejdssted i et andet firma år 1).

Variablen er kun relevant for nedlagte arbejdssteder af typen IDFREM=N1-N2 (Identitet for arbejdssted fremad i tid, se IDFREM under emnegruppen arbejdssteder).

N1= angiver, at det pågældende arbejdssted er nedlagt. N2 angiver, at det pågældende arbejdssted er nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted. Det betyder, at mindst 30 pct. af de ansatte, og ved adresseskift mindst to personer, samlet er overgået til det andet bestående arbejdssted.

Værdien 9 eller blank tildeles i de tilfælde, hvor oplysningen er uoplyst eller irrelevant.

Variablen dannes ikke for det seneste nye IDA-år, men for året før. Ved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes FRELFREM kun for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes FRELFREM kun for 2006 osv.

For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til IDFREM/IDTILB, hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid.

Grafen viser store udsving i midt- og slutfirserne. Årsagerne hertil er desværre ikke mulige at redegøre for. Udsvinget i 1987 skyldes højst sandsynligt en registreringsfejl i indberetningsmaterialet, idet der er tale om en del enkeltmandsvirksomheder, som nedlægges for at oprettes året efter igen.

Bilag

Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29.
Tabel
Graf
IDA hovedrapport

Populationer:

Arbejdssteder i IDA

Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted.

Værdisæt

U131313.TXT_FRELFREM - Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning
Kode tekst Fra dato Til dato
0 Firmaintern nedlæggelse (via opsugning i et andet arbejdssted i samme firma) 01-01-1980 31-12-3000
1 Firmaekstern nedlæggelse (via opsugning i arbejdssted i et andet firma) 01-01-1980 31-12-3000
9 Uoplyst 01-01-1980 31-12-3000