Gå til sidens indhold

KVANDHF

Navn

KVANDHF

Beskrivende navn

Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33)

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1980
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Variablen angiver andelen af kvinder, som er direktører, overordnede og ledende funktionærer (PSTILL=31-33) (primær arbejdsstilling ) i procent af de hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer, opgjort pr. arbejdssted.

Detaljeret beskrivelse

Variablen er defineret for hovedbeskæftigede kvindelige direktører, overordnede og ledende funktionærer. Variablen beregnes kun, hvis antallet af hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer er større end nul på det enkelte arbejdssted.

Andelen af kvinder blandt hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer (PSTILL=31-33) i procent pr. arbejdssted beregnes efter følgende formel:

if ANTAL33>0 then KVANDHF=round((ANTALK33*100)/ANTAL33);
else KVANDHF=0;

"ANTAL33" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33.
"ANTALK33" udgør alle kvindelige ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33.

Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7.

Andelen af "kvindelige direktører, overordnede og ledende funktionærer " beregnes således som andelen af den samlede sum af højere funktionærer ansat på det enkelte arbejdssted.

I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra "direktører, overordnede og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau" Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig.

I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere.

For nærmere information og en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse.

Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet.

Tabel og graf er udarbejdet for KVANDHF>0.

Bilag

Graf
Tabel

Populationer:

Arbejdssteder i IDA

Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted.

Værdisæt

KVANDHF har ingen værdisæt