Gå til sidens indhold

ANTALARB

Navn

ANTALARB

Beskrivende navn

Antal arbejdssteder i firmaet

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1980
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Variablen angiver antal arbejdssteder i firmaet.

Detaljeret beskrivelse

Variablen er dannet ved en optælling af de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Der summeres for variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer), som identificerer det enkelte firma. Hver gang der optræder et nyt arbejdssted tilhørende firmaet med identisk ARBNGR, det vil sige en ny record med det samme ARBGNR, men en ny ARBSTK (arbejdsstedskode), tillægges et arbejdssted i summeringen.

Summeringen sker på baggrund af arbejdsstedsdatasættet for det givne år. Heri indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. arbejdssteder der ikke er fiktive. For udbygning af fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR (arbejdsstedets løbenummer - se emnegruppen arbejdssteder).

I 1999 indførtes CVR-nummeret. For yderligere oplysninger om dette henvises til variablen ARBGNR (se emnegruppen arbejdssteder) og CVRNR (under emnegruppen virksomheder og virksomhedsøkonomi).

Bilag

Tabel
Graf

Populationer:

Firmaer i IDA

Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret.

Værdisæt

ANTALARB har ingen værdisæt