TIMFRA

Navn

TIMFRA

Beskrivende navn

Betalte fraværstimer

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1997
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Betalte fraværstimer i referenceperioden

Detaljeret beskrivelse

Variablen angiver antallet af betalte fraværstimer i referenceperioden. Betalte fraværstimer er fravær i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder særlige feriefridage, børnefridage, omsorgsdage, seniordage og lignende fravær.

Oplysninger om fravær indberettes af de private virksomheder samt af kommunale fraværssystemer og statslige fraværssystemer.

Kvaliteten af fraværsoplysninger i de indberettede data for den private sektor er samlet set ikke tilfredsstillende. Det gælder især for de fastlønnede med fuld løn i fraværsperioder og må nok især tilskrives, at virksomhedernes lønudbetalinger i sidste ende ikke påvirkes af, om de pågældende medarbejdere er fraværende eller ej. Incitamentet til at opsamle oplysningerne for disse medarbejdere er dermed lille. Imputering af fraværsoplysninger foretages derfor for virksomheder, der har indberettet urealistisk lavt fravær for medarbejderne.

Mht. omfanget af fravær for både time- og fastlønnede medarbejdere i den private sektor, foretages imputeringen (erstatning af manglende data mv.) ud fra den gennemsnitlige andel af det, fraværet udgør af den samlede betalte arbejdstid i de virksomheder, der har indberettet et realistisk fravær. Mht. til fraværsbetalingerne for timelønnede medarbejdere, foretages imputeringen med udgangspunkt i de gennemsnitlige fraværsbetalinger pr. præsteret time i virksomheder med realistiske indberettede fraværsoplysninger for timelønnede medarbejdere. Der tages i imputeringerne for fravær og fraværsbetalinger højde for forskelle i hovedgruppe for DISCO og køn for det pågældende ansættelsesforhold.

Arbejdsgivere skal normalt fortsætte med at udbetale almindelig løn for en medarbejder på barsel i den første del af barselsperioden. Undersøgelser i 2002 foretaget af DA, afslørede en markant underrapportering af barselsfraværet efter udløb af denne periode. Der blev derfor udviklet en metode til imputering af barselsfravær uden betaling for kvindelige funktionærer i lønstatistikken for den private sektor, der tager udgangspunkt i aldersbetingede fertilitetskvotienter, baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. Denne imputering blev taget i anvendelse i lønstatistikken fra referenceåret 2002.

Der har også for de offentlige sektorer været problemer forbundet med fraværstimerne.

For kommuner og regioner gælder følgende:

Indberetningen fra Københavns Kommune til lønstatistikken har for året 2005 været mangelfuld.

Århus Kommune har ikke været i stand til at indberette fraværsoplysninger sammen med lønoplysningerne. Det betød, at de til og med 2005 næsten ikke indgik i statistikken. Efter igangsættelsen af den kommunale fraværsstatistik i 2006 har det været muligt i Danmarks Statistik at anvende indberetningerne fra Århus kommune, så Århus nu indgår fuldt ud i statistikken.

Fra 1999 til 2005 blev de afspadserede timer fra Silkeborg Datacentral fejlagtigt indberettet som fravær. Dette betyder, at fraværet har været overvurderet for den pågældende periode, hvilket dengang primært var sygehusene.

For den statslige sektor gælder, at fraværsindberetningernes kvalitet har været stigende siden opstarten af fraværsstatistikken i 2005. Dette betyder, at en del af stigningen i fraværet kan forklares med forbedrede indberetninger.

På dette grundlag beregner Danmarks Statistik antallet af fraværsdage, idet der ved beregningen forudsættes en 5-dages arbejdsuge. Denne beregning kan ikke tage højde for tilrettelæggelse af arbejdstiden på anden måde end som 5-dages arbejdsuge (f.eks. arbejde på søndage eller skæve helligdage), hvilket kan give en mindre usikkerhed på beregningen.

Bilag

Graf Statslig sektor 1997-2009
Tabel PrivatSektor 1997-2009
Tabel Kommunal/Regional sektor 2009-2019
Tabel Statslig sektor 2009-2019
Tabel Privat sektor 2009-2019
Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010
Graf Privat sektor 1997-2010
Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010
Tabel Statslig sektor 1997-2010
Graf Kommunal/Regional sektor 2009-2019
Graf Privat sektor 2009-2019
Tabel Statslig sektor 2009-2019

Populationer:

Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer

I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året.

Værdisæt

TIMFRA har ingen værdisæt