Gå til sidens indhold

VAR_BAR

Navn

VAR_BAR

Beskrivende navn

Årsvarighed med fødsels-/barselsdagpenge

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1984
Gyldig til: 31-12-2007

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Årsvarighed i dage i året med fødsels-/barselsdagpenge.

Detaljeret beskrivelse

Varigheden beregnes som summen af dage inden for de enkelte sagsarter afgrænset ved start- og slutdatoer.

Lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller har ret til dagpenge i forbindelse med fødsel og adoption. Varigheden af dagpengeretten har ændret sig i perioden. I 1984 havde moderen ret til dagpenge fire uger før fødslen og 24 uger efter fødslen, mens faderen fik ret til to ugers orlov. Den seneste ændring er fra 2002, og her har moderen ret til dagpenge fire uger før fødslen (graviditetsorlov) som tidligere, samt 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Faderen har ret til to ugers barselsorlov. De følgende 32 uger (forældreorlov) kan deles mellem forældrene.

Som en konsekvens af udvidelse af perioden (forældreorlovsperioden) blev børnepasningsorloven nedlagt i 2002 (stop for nytilgang).
Se VAR_ORL_BP

Bilag

Tabel
Graf

Populationer:

Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst

Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage.

Værdisæt

VAR_BAR har ingen værdisæt