Gå til sidens indhold

Certificering af brugere

Alle brugere, der arbejder med data på en af Danmarks Statistiks mikrodataordninger, skal certificeres. Certificeringen sikrer, at alle kender datasikkerhedsreglerne under Danmarks Statistiks mikrodataordninger og føler sig trygge ved anvendelse og hjemtagning af data. For at sikre et fortsat højt fokus på datasikkerhedsreglerne skal alle brugere efterfølgende recertificeres én gang årligt.

Certificering i praksis

Certificeringen foregår i praksis ved, at du via Danmarks Datavindue skal bestå en prøve med spørgsmål om datasikkerhedsreglerne, som er beskrevet i Forskningsservices datasikkerhedsregler under mikrodataordningerne (pdf). Det er en god idé at gennemlæse reglerne, inden du går i gang. Du har tre forsøg pr. døgn til at bestå.

Se evt. videovejledning til brugercertificering

Sådan gør du:

  1. Log på Danmarks Datavindue med din tre-/firetegnsident og adgangskode.
  2. På din landingpage skal du vælge vinduet ’Læring og certificering’.
  3. Vælg herefter fanen ’Certificeringer’. Hvis den ikke automatisk foldes ud, klikker du på den lille blå pil.
  4. Besvar certificeringsspørgsmålene ved at klikke på ’Start certificering’ og ’OK’ på den info-boks, der popper op.
  5. Besvar spørgsmålene ved at klikke på den svarmulighed, du mener er korrekt.
  6. Når du har besvaret alle spørgsmål, klikker du på knappen ’Indsend besvarelse’, som i mellemtiden er blevet blå.
  7. Svarer du rigtigt på alle ti spørgsmål, har du bestået certificeringen og det vurderes, at du kan håndtere data i henhold til vores datasikkerhedsregler.
  8. Under ’Resultat’ vil din status figurere som ’Bestået’, og der vises en grøn infoboks med teksten ’Tillykke, du har bestået’. 
  9. Svarer du ikke rigtigt på alle ti spørgsmål, kan du under ’Resultat’ se, hvor mange spørgsmål du besvarede forkert i forsøget, og hvor mange tilbageværende forsøg du har. Derudover vises en rød infoboks med teksten ’Beklager, du er ikke bestået’.

    a) Har du flere forsøg tilbage og ønsker at tage prøven igen, trykker du på ’Certificeringsforside’ og starter forfra. Bemærk, at du har tre forsøg pr. døgn, og at spørgsmålene ændrer sig fra gang til gang. Overvej eventuelt at genlæse datasikkerhedsreglerne, inden du forsøger igen.

    b) Har du ikke flere forsøg tilbage, bliver din adgang til dine projekter låst i 24 timer. Det lille ur-ikon angiver, hvornår de 24 timer er gået. Herefter kan du tage prøven igen.

Certificeringsspørgsmålene

Prøven indeholder spørgsmål om datasikkerhedsreglerne (Forskningsservices datasikkerhedsregler under mikrodataordningerne (pdf)). Da Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler kan adskille sig fra praksis i andre institutioner, er det vigtigt at læse og kende reglerne under mikrodataordningerne. At kende reglerne er samtidig forudsætningen for at besvare de ti certificeringsspørgsmål korrekt.

Læs mere om datasikkerhedsreglerne under Regler for hjemtagelse af analyseresultater

Spørgsmålene omhandler bl.a. adgang til forskermaskinerne, psedonymisering, hjemsendelsesregler og generelt arbejde med data. Nedenfor ses et eksempel på et spørgsmål, du vil kunne møde i certificeringstesten:

Spørgsmål 1
Du har indsamlet en survey, som du arbejder med lokalt. Du har anmeldt undersøgelsen til datatilsynet, så tilladelserne er i orden. Du har også sendt surveyen til Danmarks Statistik for at have muligheden for at koble surveyen med registerdata på forskerserveren. Hvilket udsagn er korrekt?

Svarmuligheder:
a. Du må gerne downloade/hjemsende mikrodata fra den survey, du selv har lagt op.
b. Det er kun mikrodata som Danmarks statistik har leveret til mit projekt, jeg ikke må hjemsende.
c. Det er aldrig tilladt at hjemsende mikrodata uanset datakilde.