Gå til sidens indhold

Forbruger- og nettopris­indeks

kreditkort i farver

Følg prisudviklingen på varer og tjenesteydelser

Forbruger- og nettoprisindeks er et abonnement, der hver måned giver dig de opdaterede oplysninger om stigninger eller fald i forbruger- og nettopriserne. Tabellerne viser indeks- og procenttal for det indeværende år sammenlignet med måneden før, de samme måneder året før og årsgennemsnittet.

Forbrugerprisindekset

Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen – inklusiv moms og afgifter – for varer og tjenesteydelser, som forbrugerne betaler i forbindelse med privat forbrug.

Nettoprisindekset

Nettoprisindekset derimod belyser udviklingen i forbrugerpriserne uden de indirekte skatter og afgifter, men indeholder eventuelle tilskud, som sænker prisen.  

Pris

Et årsabonnement på Forbruger - og Nettoprisindekset koster kr. 1.546 ekskl. moms (kr. 1.932,50 inkl. moms).

Levering

Tallene leveres 12 gange årligt som en PDF-fil via e-mail. Levering sker samme dag som vi offentliggør dem, dvs. den 10. i måneden eller den første hverdag efter. Tallene for januar offentliggøres i februar (= starten på et referenceår), og tallene for december offentliggøres i starten af januar (= afslutningen på et referenceår).

NB! Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid.

Bestilling

Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. 

Bestil

Når du bestiller, accepterer du samtidig Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser.

Kontakt

DST Consulting, tlf: 39 17 36 00

Bodil Birkebæk Olesen, tlf. 23 29 35 25

Fagligt indhold:

Priser og Forbrug, tlf. 39 17 34 30

Skræddersyede statistik

Hvis du ønsker at kombinere indeksene med andre variable eller at få dem sammensat på en anden måde end i vores standardtabeller kan du sende en e-mail til DST Consulting.

Læs mere om skræddersyede statistik

Relaterede produkter

Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

Kontakt

DST Consulting
Telefon: 39 17 36 00