Informationsspecialisternes blog

28. juli 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Fra kældermagasinet: Alkohol- og ædruelighedsforhold

Efter måneders hjemmearbejde pga. COVID-19-situationen, er vi nu så småt tilbage på biblioteket, og vi har igen været en tur i kældermagasinet. Her faldt vi over en lille publikation, der fortjener at blive bragt frem i lyset. Et lille hæfte med 48 tætskrevne og illustrerede sider om alkoholforbrug og ædruelighedsforhold udgivet i 1933 af Landsforeningen Den personlige Friheds Værn.

Foreningen, der stiftedes i 1917, havde blandt andet til formål at forhindre, at et alkoholforbud indførtes i Danmark. I udgivelsen ”Statistikken viser - oplysninger om alkoholforbrug og ædruelighedsforhold i Danmark og de øvrige nordiske lande” vises diverse statistikker om alkoholforbrug, antal forhandlere, beskatningsforhold og tilskud til afholdsbevægelsen som ”vejledning ved Diskussioner om Alkoholspørgsmaalet”.

Forbruget af alkohol pr. person før og efter 1. verdenskrig:

Billederne her skal give en forestilling om, hvad forbrugstallene betyder, når varemængderne angives:

En del af hæftets tal stammer fra Danmarks Statistiks forgænger Det statistiske Departement. I dag udgives aktuelle og historiske tal om alkolholforbrug i Statistikbanken. 

Se hæftets indholdsfortegnelse i bibliotekets katalog - klik på titlen. 

Se evt. også forrige blogindlæg i serien "Fra kældermagasinet".

29. juni 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Religiøs adfærd, trosforestillinger og holdninger til folkekirken

I Danmark er 74 pct. af alle borgere medlem af folkekirken. 77 pct. har haft kontakt til folkekirken de seneste 12 måneder uanset medlemskab eller ej. Hvordan danskerne bruger folkekirken, danskernes holdning til folkekirken og befolkningens religiøsitet bliver der nu set nærmere på i undersøgelsen ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020”.

Det er ”Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter”, der udgiver første af to bind i en undersøgelse af danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken. Undersøgelsen spørger bl.a. ind til brugen af og forventninger til folkekirken, anledning for indmeldelse og motiver for udmeldelse samt troen på Gud, reinkarnation og spirituelle trosforestillinger som troen på kontakt med afdøde og healing igennem håndspålæggelse.

Undersøgelsen rummer ikke kun aktuelle 2020-tal. Man kan også se udviklingen i troen på Gud over en 40-årig periode, da det også er et spørgsmål, der medtages i "Den danske værdiundersøgelse", som er gennemført hvert niende år siden 1981. For at følge udviklingen fremover, er det planen, at ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken” skal gentages om 10 år.

Hvis man kunne tænke sig at se, hvordan danskerne svarede på andre spørgsmål om tro og kirkegang i 1986, så udgav den selvstændige organisation Bibellæser-Ringen i 1988 hæftet ”Danskerne, Bibelen og kristendommen”, som giver et statistisk portræt af danskernes holdninger til Bibelen og kristendommen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udført af analyseinstituttet OBSERVA. Bogen kan lånes ved henvendelse til Informationsservice og Bibliotek.

24. februar 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor stort er klimaaftrykket af din indkøbskurv?

Det kan du nu blive klogere på ved hjælp af en ny database, der viser udledningen af CO2 for 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. For eksempel er der meget stor forskel på, om du vælger oksekød, der i gennemsnit udleder 50,2 kg CO2e pr. kg, eller du vælger kylling, der ligger nede på ca. 2 kg CO2e pr. kg. 

"Den store klimadatabase" udgives af den grønne tænketank CONCITO i samarbejde med konsulentfirmaet ”2.-0 LCA consultants” og er støttet af Salling Fondene. Beregningen af klimabelastningen fra fødevarer er baseret på såkaldte livscyklusanalyser, som kan udføres på mange forskellige måder, og det kan derfor være svært at sammenligne tal fra forskellige analyser. ”Den store klimadatabase” skiller sig ud ved at være en offentlig tilgængelig database med ensartede beregninger for hele 500 fødevarer. Udover den samlede udledning udtrykt i kilo CO2-ækvivalenter kan man se udledningen for hver vare opdelt i blandt andet landbrug, forarbejdning, transport og detailhandel.

De videnskabelige metoder, beregningerne er baserede på, bliver præsenteret i ”Den store klimadatabase - Baggrundsrapport”. Rapporten redegør for valg og fravalg i metoden ved hjælp af eksempler. I rapporten finder man også en sammenfatning af resultater på fødevarekategorier og en vejledning til, hvordan man bruger databasen og fortolker tallene. I deres Q&A giver de direkte svar på de mest oplagte spørgsmål. 

Man kan gå endnu mere i dybden med kilder og metode i ”Methodology report” fra ”2.-0 LCA consultants” og med baggrundsdata i Excel-format.

27. november 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Amerikanske valgdata

Tirsdag d. 3. i denne måned var der valg i USA. Siden 1845 har valgdatoen, de år der har været præsidentvalg og valg til Kongressen, ligget den første tirsdag efter første mandag i november.

Stemmerne optælles stadig, og man kan løbende følge efterspillet på de store amerikanske medier som CNN og Fox News. USA har modsat mange andre lande ikke en valgkommission, der udråber vinderen af valget, så det er de store nyhedsmediers udmeldinger, man venter på. Traditionelt er det nyhedsbureauet Associated Press (AP), man følger tæt. De har siden 1848 udråbt vinderen af præsidentvalget og gjorde det således også i år d. 7. november, hvor de ifølge deres data med sikkerhed kunne erklære Joe Biden vinder. På AP’s hjemmeside kan man i deres FAQ læse, hvordan de indsamler valgdata, bl.a. ved hjælp af deres 4000 journalister placeret i alle 50 stater.

En ofte benyttet kilde til opgørelser af stemmeprocenten er United States Election Project, som Michael P. McDonald, professor ved University of Florida står bag. Oversigten over stemmeprocenter ved det nyligt afholdte valg fungerer desuden som en god indgang til de enkelte staters valghjemmesider.

Befolkningstal til brug for udregningen af stemmeprocenter, og analyser af hvem vælgerne er, kan findes hos United States Census Bureau.

Der findes mange kilder til historiske amerikanske valgdata og til analyser af valg og vælgere. Library of Congress giver en god samlet oversigt over fysiske og online kilder, hvoraf de fleste af de online er gratis tilgængelige.

28. oktober 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Den globale sygdomsbyrde

Der er næppe nogen, der ikke har opdaget, at vi befinder os midt i en verdensomspændende pandemi. Mens COVID-19 hærger verdens lande, er der måske mindre fokus på de andre sygdomme, som forkorter folks liv eller gør, at folk lever deres sidste år med forringet livskvalitet. Her i oktober har IHME - Institute for Health Metrics and Evaluation udgivet “The Global Burden of Disease 2019”, som er en analyse af 286 dødsårsager, 369 sygdomme og ulykkestyper og 87 risikofaktorer i 204 områder i verden.

The Global Burden of Disease (GBD) startede som et World Bank-projekt i 1990 og er i dag et samarbejde med bidrag fra flere end 5.000 forskere fra 152 nationer og områder i verden koordineret af det uafhængige amerikanske forskningscenter IHME på University of Washington.

Gennem årene er der udviklet en række indikatorer for sygdomsbyrden, der gør det muligt at sammenligne sygsomme mellem lande over tid. En af indikatorerne er DALY - Disability-Adjusted Life Year, som består af to hovedkomponenter: dødelighed i form af tabte leveår ved for tidlig død og sygelighed i form af tabte år med sygdom og invaliditet. Én DALY er lig med ét tabt sundt leveår.

Resultater offentliggøres i landeprofiler og infografikker. Hovedresultater og særlige pointer offentliggøres i artikler i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet. Der er udgivet et gratis tilgængeligt særnummer for hvert GBD siden 2010.

IHME har også en række visualiseringer af udvalgte statistikker i et interaktivt værktøj, bl.a. udviklingen i DALY i datasættet GBD Compare. Alle data er tilgængelige via GHDx - Global Health Data Exhange, og man kan bruge The GBD Results Tool til at danne tabeller og grafik og downloade data. Alle kilder, nationale som internationale, der bruges til udarbejdelsen af GBD, kan findes via The Data Input Sources Tool.

31. august 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Fra kældermagasinet: Dødsårsager og medicinalberetninger

I de varme sommerdage i august har vi været en tur i vores kølige kældermagasin for at bringe en interessant statistisk serie op i lyset. I relation til den nuværende situation med COVID-19, er valget faldet på historiske tal om dødsårsager og epidemier. 

Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek har vi bl.a. to store serier fra Sundhedsstyrelsen (eller Det Kgl. Sundhedskollegium, som det hed indtil 1909): ”Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmark” og ”Medicinalberetning for Kongeriget Danmark”. 

Serien om dødsårsager har vi fra 1890 til 1993. Over årene er der variation i opgørelsesmetode og dækningsgrad; de første 30 år dækker fx kun byerne. Opgørelserne er dog detaljerede ned på de enkelte dødsårsager opgjort på køn og alder. I de fleste årgange kan man desuden finde overordnede dødsårsager fordelt på måneder. Man kan fx se den voldsomme stigning i døde af influenza under Den Spanske Syge i årene 1917-1919. 1947 indeholder desuden et særligt kapitel om krigsdødsfald under anden verdenskrig.

Medicinalberetningerne har vi fra 1900-1974/75. I beretningerne får man i tekst og tal også oplysninger om dødelighedsforhold ved de enkelte epidemiske sygdomme fx tyfus, meningitis, difteri og influenza. Der gås i detaljer med, hvor i landet tilfældene er, og nogle gange beskrives dødsfaldene helt ned på individniveau, som en stakkels 24-årig kusk, der døde på Øresundshospitalet af blodgang (dysenteri). 

Med variation over årene indeholder meddelelserne også andre oplysninger bl.a. om offentlig hygiejne (vandforsyning- og kloakforhold), vaccinationer, karantæneforanstaltninger, forebyggende kontrol fx sundhedsplejerskeordningen, antallet af medicinalpersoner og sengepladser på sygehuse. 

Bøgerne kan naturligvis lånes (med forbehold for enkelte manglende årgange) hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek eller via dit lokale bibliotek.

20. juli 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Skal du køre de danske landeveje tynde i år?

Er du på staycation i Danmark i år og tænker på at køre ud i det danske sommerland på motorcykel, i bil eller måske på cykel, så pas på dig selv i trafikken. Godt nok er antallet af dræbte og tilskadekomne historisk lavt, men ulykker sker stadig. Hvordan og hvorfor de sker; det ser Havarikommissionen for Vejtrafikulykker nærmere på i deres undersøgelser.

Kommissionen analyserer ulykkestyper, hvor der er et større sikkerhedsmæssigt problem med henblik på at forbedre trafiksikkerheden på området. Deres seneste udgivelse omhandler elcykler, som der de seneste år er kommet flere af i trafikken og dermed også optræder hyppigere i ulykkesstatistikkerne.

Tidligere har kommissionen set på ulykker med lastbiler, ulykker på landeveje og på såkaldt risikovillig kørsel, hvor føreren bevidst kører hasarderet. Kommissionen analyserer i tværfagligt samarbejde mellem vejingeniør, psykolog, bilinspektør, politi og læge ca. 30 ulykker af samme type for at finde fællestræk ved ulykkerne.

Er man på udkig efter månedlig statistik om vejulykker, så udgiver Vejdirektoratet foreløbige tal i serien ”Ulykkestal”. Hos direktoratet kan du også tjekke den aktuelle trafiksituation på "Trafikinfo.dk", så du er opdateret, både inden og mens du er på tur i sommerlandet.

30. juni 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Mobilitet blandt forskellige socialklasser

Noget tyder på, at den klasse, man fødes i, følger en gennem livet. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) i deres nyeste temapublikation, hvor man via en række analyser følger livet i fem sociale klasser i fire forskellige livsfaser: I barndommen, ungdomsårene, voksenlivet og seniorårene.

I ”Din klasse følger dig gennem livet” er befolkningen inddelt i fem sociale klasser på baggrund af oplysninger om indkomst, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og klassen uden for arbejdsmarkedet.

Analyserne berører emner som uddannelse, karakterer, boligformer, kriminalitet, beskæftigelse, familietyper, indkomst, tilbagetrækning, pensionsopsparing og formue.

Børn og unges opvækst og uddannelse er præget af forældrenes socialklasse. Som voksne har opvæksten indvirkning på beskæftigelse og indkomst, og på familiefronten er der tendens til, at vi danner par med såkaldte sociale kopier, dvs. personer, der ligner os selv i samme socialklasse. Som ældre ses forskelle i bl.a. levealder og pensioner klasserne imellem.

I et webinar på AE’s hjemmeside fremhæver direktør i AE, Lars Andersen, centrale pointer fra publikationen, og boligminister Kaare Dybvad Bek giver sit perspektiv på publikationens konklusioner. 

AE står også bag siden klassesamfund.dk, der indeholder analyser udarbejdet til bøgerne ”Klassekamp fra oven” (2014) og ”Det danske klassesamfund” (2012), som benytter samme inddeling i socialklasser.

29. maj 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvordan har COVID-19 påvirket EU’s udenrigshandel?

Eurostat har tal for EU’s vareimport og -eksport med ikke-EU-lande for årets tre første måneder. De viser en tydelig nedgang i både im- og eksporten. Ser man på eksporten, er nedgangen størst i varegruppen ”Maskiner og transportmidler”. En lille stigning ses dog i varegruppen ”Kemikalier og kemiske produkter”.

Mere information om EU’s vareimport og -eksport med ikke-EU-lande kan ses i nyhedsbrevet ”Which traded goods are affected the most by COVID-19?”.

Eurostat har samlet statistik, der er relateret til COVID-19 på den særlige emneside: ”COVID-19: Statistics serving Europe”. Her finder man bl.a. nyhedsbreve, datasæt, grafik og artikler fra ”Statistics Explained” samlet under emnerne ”Økonomi”, ”Befolkning og sundhed”, ”Samfund og arbejdsmarked” og ”Landbrug, energi, transport og turisme”.

10. marts 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Sådan faldt stemmerne for 100 år siden i Sønderjylland

I år fejrer vi 100-året for genforeningen af Sønderjylland med Danmark. Ved en folkeafstemning d. 10. februar 1920 i den såkaldte 1. zone, tog sønderjyderne stilling til, om man ville være en del af Danmark eller Tyskland. Hvor grænsen skulle gå, kunne dog ikke fastlægges før efter d. 14. marts, hvor en afstemning i Mellemslesvig (2. zone) blev afholdt om samme spørgsmål.

Det var ikke kun de, der boede i området, der havde stemmeret. Også alle født i området før 1. januar 1900 havde stemmeret, selvom de ikke længere boede der.

Samlet set var resultatet af afstemningerne et dansk flertal i 1. zone og tysk flertal i 2. zone. De detaljerede resultater af afstemningen kan ses i bogen "Afstemningen i Sønderjylland (I og II Zone) 10. februar og 14. marts 1920" udgivet af Det midlertidige Ministerium for Sønderjydske Anliggender. I bogen finder man stemmetallet for hvert sogn i amterne.

Det officielle resultat af afstemningen i 1. zone var 75.431 stemmer for Danmark og 25.329 for Tyskland. Haderslev var den eneste af de fire købstæder med dansk flertal. I bogen ser man også de tilrejsendes stemmer - fx i Sønderborg, hvor resultatet var to stemmer fra at være lige, hvis det ikke havde været for de tilrejsende. 2.029 stemte dansk og 2.601 stemte tysk, hvoraf de tilrejsende udgjorde 349 danske stemmer og 919 tyske stemmer. De tilrejsende fik dog ingen afgørende betydning for det endelige resultat.

Det officielle resultat af afstemningen i 2. zone var 12.800 stemmer for Danmark og 51.724 for Tyskland.

Yderligere oplysninger om Genforeningen 1920 finder man bl.a. på:

Genforeningen 2020 - jubilæets officielle markering [Link fjernet januar 2022]

danmarkshistorien.dk - Aarhus Universitet

Den Slesvigske Samling - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Kort fra bogen "Afstemningen i Sønderjylland (I og II Zone) 10. februar og 14. marts 1920" (1920).