Informationsspecialisternes blog

4. december 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

NATO fejrer 70 års jubilæum

Den internationale organisation North Atlantic Treaty Organization, bedre kendt som NATO, fejrer i år 70 års jubilæum. NATO blev oprindeligt etableret som en forsvarsalliance, men har i dag som formål at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem både politisk, økonomisk og militært samarbejde.

I disse dage mødes lederne af de 29 medlemslande for at fejre jubilæet og diskutere organisationens fremtid. Sandsynligvis vil man bl.a. følge op på målet fra topmødet i 2014 om, at alle medlemslande i 2024 bruger 2 pct. af BNP på forsvaret.

På NATO’s hjemmeside finder man organisationens opgørelse af landenes forsvarsudgifter fra organisationens grundlæggelse i 1949 til i dag. Opgørelsen giver grundlag for sammenligning af udgifterne i de enkelte landes forsvar. Opgørelsen er baseret på NATO’s egen definition og er derfor ikke direkte sammenlignelig med nationale tal. Man kan læse mere om NATO’s definition og se det danske bidrag til NATO på Forsvarsministeriets hjemmeside.

27. september 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

161.000 job i Danmark har tilknytning til turismeerhvervet

I dag er det international dag for turisme, en FN-mærkedag, der i år sætter fokus på de job, turismeerhvervet er med til at skabe til gavn for et lands økonomi og borgere. I Danmark forbruger turisterne for 128 mia. kr. og skaber job svarende til 160.961 fuldtidsbeskæftigede. Det er hos VisitDenmark, man kan læse om turismens økonomiske betydning i Danmark.

Deleøkonomi får en stadig større betydning for turismeerhvervet. I VisitDenmarks rapport "Turismens økonomiske betydning 2017" indgår for første gang tal for deleøkonomiske overnatningsformer. 5,3 mia. kr. ud af det samlede turismeforbrug på 128 mia. kommer fra gæster, der havde fundet privat overnatning via en deleøkonomisk platform.

Rapporten har desuden oplysninger om betydningen af turismen i de danske regioner, og den gør rede for de anvendte metoder; Turisme-Satellit-Regnskabet (TSA) og Den regionale, makroøkonomiske ligevægtsmodel (LINE). Sidstnævnte model drives af Center for Regional- og Turismeforskning.

Turisme findes ikke som branche i Danmarks Statistiks generelle erhvervsstatistik eller i nationalregnskabet. Det er derfor vanskeligt at give en vurdering af turismens bidrag til et lands økonomi. Udover et nationalt behov, er der et internationalt behov for at kunne sammenligne turismens økonomiske betydning i forskellige lande. TSA er den metode, UNWTO, OECD og Eurostat anbefaler at anvende for at sikre at alle lande i verden følger de samme principper.

6. juni 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Synes du, det har været en lang valgkamp?

Så har danskerne været ved stemmeurnerne igen; denne gang til folketingsvalg. Synes man, at valgkampens længde har været ualmindelig lang med sine 29 dage, så skal man da også helt tilbage til 1974 for at finde en, der varede længere. Dengang varede den 35 dage. Den kan dog ikke overgå 1964-valgkampen, hvor man havde hele 53 dage til bestemme sig for, hvor krydset skulle sættes. En oversigt over længden på valgkampe til folketingsvalg siden 1953 finder man på Folketingets hjemmeside, som udover at oplyse om folkestyrets arbejde også har en side om tal og fakta om folketingsvalg (ikke længere tilgængelig januar 2019) gennem tiden.

Mens fintællingerne tikker ind fra gårsdagens valg på Danmarks Statistiks valgsite, kan man hos Folketinget få overblik over valgresultater ved folketingsvalg i Danmark siden 1913. I to skemaer præsenteres tal for valgdeltagelse, antal stemmer, stemmeandel og antal mandater for hvert parti frem til valget i 2015 (ikke længere tilgængelig januar 2019).

Valget i år blev udskrevet, fordi regeringen havde siddet hele den 4-årige valgperiode. Ud af de 26 gange, der har være udskrevet valg siden 1945, er valget dog oftest blevet udskrevet før tid. Det er sket 11 gange, at valgperioden er udløbet. Hvilken anledning, der har udløst udskrivelsen af valg de øvrige gange, giver Folketingets side om tal og fakta om folketingsvalg også svar på.

[Redigeret juli 2020]

27. maj 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Europa har stemt

26. april 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Museers bidrag til dansk økonomi

Når museerne laver udstillinger og rundvisninger mv. bidrager de med 3,3 mia. kr. til Danmarks bruttoværditilvækst. Dertil kommer 1,6 mia. kr., når museerne køber varer og ydelser hos andre virksomheder. Museerne bidrager samlet set med 4,9 mia. kr. til dansk økonomi svarende til 0,3 pct. af den samlede bruttoværditilvækst, som var på 1.767 mia. kr. i 2015.

Det er Dansk Industri, der ser på museernes bidrag til dansk økonomi i en analyse baseret på tal fra Danmarks Statistik. I analysen finder man også tal for omfanget af museernes køb af varer og tjenester i andre brancher. Museerne påvirker dermed også beskæftigelsen i andre brancher; museumsbranchen beskæftiger selv 8.461 årsværk, men via indkøb hos leverandører og underleverandører skaber museerne indirekte beskæftigelse svarende til 2.404 årsværk.

4. marts 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Pensionsalder er et heftigt diskuteret emne blandt politikerne og befolkningen generelt for tiden. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har netop udgivet tre rapporter om emnet. Ud fra tal i Ældredatabasen, som indeholder information fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hvert femte år siden 1997, kan VIVE opgøre udviklingen i bl.a. tilbagetrækningsalder og årsager til, at man stopper på arbejdsmarkedet.

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end de gjorde tidligere. Den største ændring ser man fra 2002 til 2017. I 2002 arbejdede 10 pct. af de 67-årige, mens 29 pct. havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det har i 2017 ændret sig til 19 pct., der stadig var i arbejde, henholdsvis 12 pct. der havde trukket sig tilbage.

Tidligere var det især dårligt helbred, der var årsag til at ældre holdt op med at arbejde. De primære årsager i dag er muligheden for at få efterløn/pension og lysten til selv at bestemme, hvad man vil foretage sig. Tilbagetrækningsalder er desuden afhængigt af køn, uddannelse og stilling. 

Læs mere i de tre rapporter, som Seniortænketanken har bestilt, og Beskæftigelsesministeriet finansierer:

• "Forventet tilbagetrækningsalder og arbejdsrelaterede forhold”
• ”Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager”
• ”I beskæftigelse efter folkepensionsalderen”

7. februar 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Har du været hos massør, osteopat eller anden type alternativ behandler?

Så er du én blandt mange. 1,3 millioner danskere har inden for det seneste år brugt én eller flere former for alternativ behandling. Det svarer til knap 28 pct. af den voksne befolkning (16 år og derover). Det viser den nye rapport ”Alternativ behandling” fra Statens Institut for Folkesundhed.

Siden 1987 har man i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, også kaldet SUSY-undersøgelserne, spurgt den voksne befolkning i Danmark om deres brug af alternativ behandling. I 1987 gik 10 pct. til en alternativ behandler, i 2017 var tallet knap 28 pct. Stigningen ser man primært i perioden 1987 til 2010; fra 10 pct. til 26 pct.

Alternativ behandling er i rapporten defineret som brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og uden offentligt tilskud. Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid. Kiropraktik blev fx tidligere betragtet som en alternativ behandlingsform, men er i dag en behandling, som den offentlige sygesikring yder tilskud til.

I rapporten finder man bl.a. tabeller over brugen fordelt på behandlingsformer, fordelt på køn og alder, uddannelse, erhvervsmæssig stilling, samlivsstatus, etnisk baggrund og region. Desuden ser rapporten nærmere på hvem, der bruger de mest anvendte alternative behandlingsformer massage og osteopati, zoneterapi og akupunktur.

11. januar 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danske børn og unges velfærd og trivsel

Mange danske drenge bruger en stor del af deres fritid bag skærmen. 27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige drenge bruger 4 timer eller mere på tv og computerspil om dagen. Det gælder for 12 pct. af pigerne i begge aldersgrupper.

Fritid er kun et af mange aspekter ved børn og unges liv, der bliver belyst i den omfattende undersøgelse "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten giver også statistisk indsigt i børn og unges liv og trivsel inden for emner som materiel velfærd, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, skole, sociale relationer, ensomhed og kriminalitet.

Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken.

20. december 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danskerne har fået mere fritid de sidste 10 år

Fra 2008 til 2018 er 18-74-åriges fritid gennemsnitligt steget med godt 3 timer om ugen. Til gengæld bruger vi mindre tid på husholdningsarbejde som indkøb, madlavning, rengøring og gør-det-selv-arbejde.

Det er 10 år siden, Rockwool Fondens Forskningsenhed sidst undersøgte danskernes tidsanvendelse. Nu gør de status i den nye publikation ”Hvordan bruger danskerne tiden?”.

Fritiden er blevet længere for både mænd og kvinder, nemlig 33 minutter for mænd og 22 minutter for kvinder svarende til hhv. knap 4 og 2 ½ time om ugen. Den ekstra fritid bruges bl.a. på aktiviteter som læsning, socialt samvær, radio, tv, streaming og på hobbyer, motion og foreningsliv.

Undersøgelser om tidsanvendelse er blevet gennemført siden 1964. I bogens sidste kapitel finder man en kronologisk oversigt over udgivelser om tid fra forskningsenheden siden 1989. Før 1989 var det SFI – Socialforskningsinstituttet, der stod for undersøgelserne. En liste over udgivelser om undersøgelserne før 1989 findes i ”Hvad har vi gjort ved tiden? - En forskningsoversigt over tidsanvendelsesstudier før og nu”, (2012).

12. oktober 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hadforbrydelser i Danmark

En hadforbrydelse er et strafbart forhold, der er motiveret af had til personer, som gerningsmanden oplever som anderledes på grund af disse personers etnicitet, religion eller seksuelle orientering. Hvor mange hadforbrydelser, der begås hvert år, er ikke umiddelbart muligt at se ud fra den officielle kriminalitetsstatistik. Udbredelsen af hadforbrydelser kan undersøges på flere forskellige måder.

Rigspolitiet har lavet opgørelser siden 2015, og før dem var det Politiets Efterretningstjeneste. Det er dog ikke muligt at sammenligne udviklingen over tid, da praksis for registrering og monitorering har ændret sig. Rigspolitiet fremlægger i deres nyeste rapport ”Hadforbrydelser i 2017”, at de har behandlet 446 sager i 2017. Størstedelen, 223 sager, var racistisk motiverede. 39 pct. af alle sager fandt sted på offentligt tilgængelige steder, mens 16 pct. fandt sted på internettet, særligt på Facebook.

Ved den såkaldte Offerundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor spørges et udsnit af danskere på 16-74 år om de har været udsat for vold motiveret af racisme eller seksuel orientering. I perioden 2008-2016 mener 7 pct., at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, svarende til ca. 4100 personer hvert år. 3 pct. mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af homo- eller transfobi. 

Det Kriminalpræventive Råd lister i deres ”Fakta om hadforbrydelser” flere forskellige kilder, der belyser emnet - bl.a. en rapport om hadefuld tale i den offentlige debat og oplysninger om hvilken lovgivning, der knytter sig til hadforbrydelser.

[Redigeret juli 2022: Dødt link til opgørelser før 2015 hos Politiets Efterretningstjeneste er fjernet]