Informationsspecialisternes blog

31. august 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling

Interesserer man sig for virksomhedernes vækstmuligheder og internationale konkurrencedygtighed, så er det værd at følge de årlige statistikker om investeringer i forskning og udvikling (FoU).

Erhvervslivets investeringer er emnet for Uddannelses- og Forskningsministeriets publikation ”Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark”. På baggrund af Danmarks Statistiks data ser analysen nærmere på centrale udviklingstendenser i danske virksomheders udgifter til egen forskning og udvikling fra 2008 til 2016. De seneste år er investeringerne øget til 42,9 mia. kr. i 2016. Det svarer til 2,1 pct. af BNP.

Danmarks Statistik udgiver årligt publikationen ”Innovation og forskning”, som har et bredere sigte. Årets udgave indeholder et særligt temakapitel om innovation i den offentlige sektor – et område der først er dækket statistisk de senere år. Bogen giver udover en overordnet indsigt i udviklingen af den offentlige sektors og erhvervslivets investeringer i FoU også viden om bl.a. ph.d.-uddannedes beskæftigelse og udviklingen i antallet af danske patenter.

Begge publikationer indeholder afsnit med internationale sammenligninger. European Innovation Scoreboard 2018 placerer Danmark på en anden plads i det overordnede Innovation Index og dermed i gruppen af fem EU-lande, man betegner som førende inden for innovation. Ser man kun på erhvervslivets investeringer, er Danmark det fjerde bedst placerede land i EU, kun overgået af Sverige, Østrig og Tyskland.

21. juni 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor får vi vores nyheder fra, og stoler vi på dem?

Årets ”Digital News Report” har fokus på bl.a. ”fake news” og tillid til nyhedsmedierne. I Danmark har lidt mere end halvdelen tillid til nyhederne – 56 pct. Det er en relativ høj andel, hvis man sammenligner med andre lande. I Norge, Sverige og USA er tallet henholdsvis 47, 41 og 34 pct.

Folk har de seneste år i stigende grad anvendt sociale medier til at finde deres nyheder. Undersøgelsen i år konstaterer dog, at den udvikling er stoppet og ligefrem faldet for nogle lande. Et afsnit i rapporten ser nærmere på brugen af Facebook i forhold til andre tjenester. Rapporten rummer også et særligt kapitel om brugen af podcast, som især unge har taget til sig.

”Digital News Report” udgives af Reuters Institute for the Study of Journalism, Oxford University, med det formål at få større indsigt i brugen af digitale nyhedsmedier på tværs af lande. Det er YouGov, der står for de ca. 74.000 interview, der er gennemført i forbindelse med 2018-udgaven. Det er syvende gang rapporten udgives, og hver gang er antallet af lande blevet udvidet, så der nu er 37 lande med - 25 lande i Europa, mens Asien, Syd- og Nordamerika er repræsenteret ved 12 lande, der har en høj grad af internetdækning.

Hent den samlede rapport eller se landeanalyserne hver for sig. Det er også muligt at udforske data fordelt på køn og alder via et interaktivt værktøj, hvor man selv vælger mellem lande og indikatorer som kilder og tillid til nyheder, brug af digitale enheder og sociale medier samt betaling for digitale nyheder.

17. maj 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Globale data om adgang til bankkonti

I dag har 69 pct. af voksne i hele verden en konto, hvorfra de kan lave finansielle transaktioner. Det er en fremgang på 7 procentpoint siden 2014, hvor World Bank sidste gang lavede opgørelsen. World Bank samler oplysninger fra 140 lande i Global Findex Database om voksnes (15-årige og derover) brug af finansielle ydelser,  bl.a. opsparing, betalinger og lån. Undersøgelsen udføres hvert tredje år og i denne tredje runde er der også nye oplysninger om mobile digitale transaktioner.

Global Findex Database bruges til at følge World Banks mål om, at alle skal have adgang til formel finansiel service i 2020. Målet om at udbrede adgangen til finansielle ydelser, ser World Bank som et led i den fattigdomsbekæmpelse, der er organisationens overordnede formål. Muligheden for at spare op, optage lån og investere via formelle systemer giver bedre vilkår for bl.a. at planlægge langsigtet og dermed forbedre ens generelle levestandard.

Rapporten “The Global Findex Database 2017 - Measuring Financial Inclusion and the Fintech Revolution” præsenterer og analyserer resultaterne, mens “The Little Data Book on Financial Inclusion 2018” giver et hurtigt overblik over de vigtigste tal. Data fra rapportens enkelte kapitler kan downloades separat, men data kan også fås som et samlet datasæt eller via World Bank DataBank.

Analyser af, hvordan udbredelsen af adgang til finansiel service kan bekæmpe fattigdom, kan findes hos CGAP - the Consultative Group to Assist the Poor, som også har til huse hos World Bank.

19. april 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Læser du højt for dit barn?

Der er mange aspekter i børneopdragelse. Man sammenligner sig med andre forældre, og måske har du også stillet spørgsmålene: Hvor mange forældre har regler for slik, brug af skærme og bordskik i hjemmet? Når reglerne brydes eller en bestemt opførsel ikke accepteres, hvor mange tyer så til sanktioner som irettesættelse, skældud, sender barnet til sit værelse eller udstikker et forbud? Hvor mange børn udfører husarbejde hver dag/flere gange om ugen, og er der en sammenhæng mellem deltagelse i husarbejde, og hvordan barnet klarer sig i skolen? Hvordan har opdragelse indflydelse på barnets trivsel?

Man kan blive klogere på disse og mange andre spørgsmål i ”Kortlægning af viden om opdragelse - Familietid, hverdagsliv, pligter og ansvar” fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Notatet giver overblik over nyere forskning om opdragelse og familieliv, og bygger dels på eksisterende litteratur om emnet, dels på statistiske analyser af VIVE’s to børneforløbsdatasæt ”Forløbsundersøgelsen af Årgang 1995” og ”Børn og Unge i Danmark”.

Angående højtlæsning, så læser næsten halvdelen af danske forældre højt for deres 3-årige barn hver dag. Andelen falder til 25 pct., når barnet er 7 år.

5. april 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

100-året for Den Spanske Syges udbrud

Statens Serum Institut melder stadig om nye tilfælde af influenza, men årets influenzasæson er på retur og snart ved at være slut. For 100 år siden var en anden influenza ved at bryde ud. En influenza, der skulle vise sig at blive en af de mest omfangsrige og mest dødelige, verden endnu havde set. Influenzapandemien, Den Spanske Syge, raserede verden i årene 1918-1919/1920.

”Statistisk Årbog 1921” viser da også en dramatisk stigning i nye sygdomstilfælde vedr. influenza i Danmark fra 34.877 i år 1917 til 496.755 i 1918. I årbogens tabel om dødsfald fordelt på dødsårsager, kan man se, at der var en stigning fra 199 dødsfald med influenza som årsag i 1917 til 4.150 i 1918.

Statistik om sundhedsforhold i hele første halvdel af det 20. århundrede kan ses i ”Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60”. Bogen indeholder bl.a. oplysninger om anmeldte sygdomstilfælde, spædbørnsdødelighed, sygehusstatistik og medicinalpersonale.

Årets influenzasæson kan man følge på Statens Serum Instituts temaside vedr. influenza.

[Link revideret januar 2019]

2. februar 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Børn i en digital verden

I over 30 år har UNICEF fulgt udviklingen i børns levevilkår rundt om i verden. Siden 1980 har organisationen udgivet rapporten ”The State of the World's Children”. Fra at være en lille udgivelse på 19 sider i 1980/81, er rapporten i dag en omfattende publikation på mere end 200 sider med et fyldigt bilag med statistik.

De senere år har rapporten haft et særligt tema. I 2017 er temaet ”Children in a Digital World”, hvor børn og unge er blevet spurgt til deres digitale erfaringer. Rapporten belyser bl.a. børn og unges adgang til og brug af teknologi, barrierer for at være online og den risiko, der kan være forbundet med at bruge internettet. 

Onlineteknologi har mange fordele, fx giver den nye muligheder for at løfte uddannelsesniveauet for børn, som ellers har svære betingelser for at komme i skole. Men ifølge UNICEF er ca. en tredjedel af verdens unge – ca. 346 millioner 15-24-årige – stadig ikke online.

Rapportens statistik kan hentes i særskilte filer, og tallene beskriver børns og kvinders generelle vilkår via emner som ernæring, sundhed og uddannelse. Al UNICEF's statistik er desuden samlet i "UNICEF Data: Monitoring the Situation of Children and Women".

29. september 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

152 mio. børn udnyttes som arbejdskraft

Der er lang vej endnu, hvis FN's medlemslande skal leve op til verdensmål nr. 8.7 om afskaffelse af slaveri og børnearbejde inden 2030. På verdensplan skønnes 40 mio. personer at leve under slavelignende forhold, og der skønnes at være 152 mio. børnearbejdere. Det opgør ILO - International Labour Organization og The Walk Free Foundation i samarbejde med IOM - International Organization for Migration i to rapporter, som giver status på og skitserer det videre arbejde for at opfylde bæredygtighedsmålet.

Ifølge "Global Estimates of Modern Slavery: Forced Labour and Forced Marriage" er 5,4 ud af 1000 personer i verden ofre for moderne slaveri. 25 mio. lever som tvangsarbejdere, og 15 mio. er blevet tvangsgift. Kvinder og piger er særligt udsatte; de udgør 71 pct. af alle, der lever under slavelignende forhold.

Det går den rigtige vej i forhold til at nedbringe antallet af børnearbejdere. I "Global Estimates of Child Labour: Results and trends, 2012-2016" skønnes det, at der er sket et fald fra 168 mio. til 152 mio. dvs. et fald på 9,7 pct. i perioden 2012-2016. Siden FN startede med at lave opgørelsen i 2000, er antallet af børnearbejdere faldet med 38,2 pct.

FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling  - Sustainable Development Goals - blev fastsat i 2015. Frem mod 2030 vil FN's medlemsstater fremme udviklingen på det sociale, økonomiske og miljømæssige område. Programmet  består af 17 udviklingsmål, opdelt i 169 delmål.

1. september 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvordan går det de unge fædre?

”De unge mødre” er et kendt begreb takket være en populær tv-reportageserie, der har kørt i 24 sæsoner. En ny analyse sætter nu fokus på de unge fædre. Forhold som uddannelse, anbringelser, kriminalitet og overførselsindkomster er analyseret på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 

Analysen giver viden om bl.a. social arv inden for anbringelser blandt de helt unge fædre (16-21-årige) og de unge fædre (22-25-årige) sammenlignet med ældre fædre (26-30-årige). 17,6 pct. af de helt unge har selv været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres barndom. Det tilsvarende tal er 8,4 pct. og 3,9 pct. for hhv. de unge og de ældre fædre.

Ser man på fædrenes børn, så er andelen af førstefødte, som er eller har været anbragt uden for hjemmet, markant større end for de andre fædregrupper; nemlig 11,4 pct. mod 3,5 pct. (unge) og 1,4 pct. (ældre).

Det er CEBR (Centre for Economic and Business Research ved CBS), der har foretaget analysen for Mødrehjælpen. Analysen findes på Mødrehjælpens hjemmeside.

10. august 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Rocker- og bandekriminalitet i Danmark

Denne sommer har der været mange banderelaterede skyderier i både Aarhus og København. Antallet af skudepisoder, der vurderes at have relation til rocker- og bandekonflikter, varierer meget fra år til år. 2014 og 2015 var forholdsvis stille år med henholdsvis 16 og 17 skudepisoder i det offentlige rum. I 2016 eskalerede konflikterne til 54 skudepisoder, samme niveau som i 2009 og 2011 med henholdsvis 52 og 55 skyderier.

Rigspolitiet har siden 2007 udgivet en årlig rapport med en situationsbeskrivelse af rocker- og bandemiljøerne. Der er nøgletal om antallet af personer tilknyttet miljøerne, antallet af skudepisoder, sager med sårede eller døde og antallet af indsendte våben.

Med mellemrum udgiver også Justitsministeriets Forskningsenhed analyser af rocker- og bandemiljøet. Senest i 2016 undersøger "Flowet i rocker/bandemiljøerne" stabiliteten i miljøerne ved at kigge nærmere på antallet af nye medlemmer i forhold til antallet af fratrådte. Tidligere har forskningsenheden set på bandemedlemmers kriminelle karriere og kriminelle netværk i ungdomsårene, og om der er specielle forhold i opvæksten, der karakteriserer de personer, der senere involveres i organiseret kriminalitet. Se de nyeste analyser om emnet i de respektive år under punktet Rapporter fra Forskningskontoret.

8. juni 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

På weekend med kæresten? Hvor skal turen gå hen?

Man kan lade sig inspirere til rejsens destination i Deutsche Banks ”Weekend Getaway Index”, som sammenligner priser på hotel, middag på den lokale restaurant, drikkevarer, billeje og en shoppingtur på tværs af 47 byer i verden. København er den anden dyreste by i indekset, så måske det er værd at investere i en flybillet til Istanbul, som er indeksets billigste by. Man skal rejse betydeligt længere for at nå de øvrige billige byer - New Delhi, Manila og Johannesburg.

Det er sjette gang Deutsche Bank udgiver sin undersøgelse af globale priser ”Mapping the World’s Prices”. Udover priserne som indgår i ”Weekend Getaway Index” sammenlignes også priser for bl.a. biografbilleter, en pakke Marlboro cigaretter, en billet til offentlig transport, en ny bil og en liter benzin. Rapporten indeholder også indeks over månedlige lønninger og disponibel indkomst, og man ser at priser og indkomst følges ad. Zürich er byen med de højeste indkomster, men er også en af byerne med de højeste priser for varer og tjenester.

Som noget nyt finder man i årets rapport et ”Quality of Life Index”, der er baseret på data om købekraft, kriminalitet, sundhed, boligomkostninger, pendling og miljøforhold. Her ligger København på en 6. plads efter Wellington i New Zealand, Edinburgh, Wien, Melbourne og Zürich.

Deutsche Banks beregninger er baseret på såkaldt crowdsource data. De fleste data om priser på varer og tjenester stammer fra www.expatistan.com, mens ”Quality of Life Index” og data om lønninger kommer fra www.numbeo.com. For begge gælder, at priserne indsamles ved at alle har mulighed for at bidrage med priser for netop deres by. Deutsche Bank påpeger, at det kan give problemer med kvalitet og konsistens over tid. Til gengæld er statistikken baseret på en stor mængde af aktuelle data.