Informationsspecialisternes blog

19. maj 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Skal du også til Spanien i år?

Spanien er populær som feriedestination. Danmarks Statistiks ”Ferie- og forretningsrejser” viser, at Spanien er danskernes foretrukne ferieland. Men Spanien er også et populært rejsemål for andre nationaliteter, når hotellet skal bookes. I EU er Spanien det land, der har flest turistovernatninger. Det viser Eurostats turismestatistik.

Spanien står for 21,3 pct. af alle turistovernatninger i EU, svarende til ca. 270 mio. overnatninger. Italien er det næstmest populære land i EU med 193 mio. overnatninger, mens Frankrig kommer ind på 3. pladsen med 130 mio. nætter.

De Kanariske og Baleariske Øer er populære rejsemål - hvilke andre områder i Spanien, der er godt besøgt, og hvilke lande i verden turisterne kommer fra, kan man dykke ned i vha. Eurostats detaljerede databasetabeller.

Eurostats omfattende turismestatistik er forklaret i Statistics Explained, hvor link til tabeller, metode og publikationer er samlet i én artikel.

5. maj 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet i Norden

Flygtninge og immigranters integration på arbejdsmarkedet samt flygtningebørns uddannelsesniveau i Norden er årets tema i "Nordic Economic Policy Review" udgivet af Nordisk Ministerråd. Publikationen, som Rådet udgiver årligt med et nyt tema, har til formål at fremstille den nyeste forskning om forskellige nordiske forhold, denne gang samlet under titlen "Nordic Economic Policy Review: Labour Market Integration in the Nordic Countries".

Baseret på officiel statistik fra de respektive landes statistikbureauer og udlændingestyrelser, er der i årets publikation fokus på flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i Norge, Danmark, Finland og Sverige.  

Det danske bidrag er forfattet af Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den danske analyse kan ses i sin helhed i bogen "Arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og indvandrere – ankommet til Danmark i perioden fra 1997 til 2011".

Danmarks Statistiks sammenligning af indvandreres beskæftigelse i de nordiske lande kan læses i analysen "Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?"

31. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

"Her bor jeg…"

du kan kigge ind til mig. Jeg sidder her på puden og trykker næsen flad mod ruden. De fleste kender sikkert Lotte Kærsås børnesang om forskellige måder at bo på. I Statistikbanken er der oplysninger om både boliger og de personer, der bor i boligerne.

To rapporter går et skridt videre, og ser på hvor mange, der bor sammen med svigerforældrene, henholdsvis hvordan studerendes boligsituation er.

KL – Kommunernes Landsforening har i analysen ”Under samme tag som svigermor” kigget på udviklingen i antallet og andelen af familier, der bor sammen med svigermor og/eller svigerfar i perioden 2007-2017. Analysen er lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, og viser bl.a., at der er en stigning i antallet af familier med flere generationer under samme tag, at der er store regionale forskelle, og andelen af disse familier er størst blandt indvandrere og efterkommere. Ifølge analysen er der over 10.000 familier, som har en eller begge svigerforældre boende - en stigning på 27 pct. siden 2007. Top fem over kommuner med størst andel af disse familier er Gribskov, Ishøj, Halsnæs, Brøndby og Albertslund.

DSK - Danske elever og Studerendes Kollegieråd står for en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.982 udeboende gymnasieelever og studerende ved mellemlange og lange videregående uddannelser fra hele landet. Udover information om de studerendes boformer (bor sammen med nogen, bor alene, på kollegium, på værelse eller hos forældre), så indeholder rapporten et væld af oplysninger om boligudgifter, ønsker til bolig, tilfredshed med boligen, hvordan man har fundet sin bolig og hvor mange, der har været udsat for snyd ifm. lejemål.

Det er anden gang Boligundersøgelsen gennemføres. Første gang var i 2009.

10. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kom helt tæt på etniske minoritetsunge i Danmark

Er der forskel på 18-årige etniske minoritetsunges liv i Danmark sammenlignet med jævnaldrende fra den danske majoritet? Det undersøger SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i ny analyse baseret på spørgeskemabesvarelser fra knap 900 unge med baggrund i 118 forskellige lande. Data fra de etniske minoritetsunge sammenlignes med tilsvarende data fra over 4.000 majoritetsdanske unge, også født i 1995.

De unge har fået spørgsmål inden for emner som familierelationer, fysisk og psykisk helbred og trivsel, fritidsliv, kriminalitet og seksualitet. Spørgsmålene går således tæt på bl.a. sprog og samtaleemner i hjemmet, husarbejde og kønsarbejdsdeling, selvværd og ensomhed, religiøse aktiviteter, oplevelser af diskrimination, erfaringer med alkohol og alder ved seksuel debut.

De to grupper har forskellige erfaringer med alkohol. Næsten alle majoritetsdanske 18-årige har smagt alkohol, mens 27 pct. af drengene og 37 pct. af pigerne fra etniske minoriteter ikke har rørt alkohol overhovedet.  Det er dog stadig de fleste i begge grupper, der har smagt alkohol.

Fælles for begge grupper af unge er også, at størstedelen af dem ikke hyppigt deltager i religiøse aktiviteter, at de ikke har oplevet diskrimination inden for det sidste halve år, og at de fleste føler sig stærkt knyttede til Danmark.

Læs mere om forskelle og ligheder mellem de to grupper i rapporten ”Etniske minoritetsunge i Danmark - En undersøgelse af årgang 1995”, der også giver en detaljeret beskrivelse af metoden bag, herunder svarprocenten, bortfald og brug af andre kilder.

3. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Anmeldelser om databedrageri stiger fortsat

Fra 2015 til 2016 er antallet af anmeldelser om databedrageri steget med 25,5 pct. fra 15.399 til 19.321. Det ser man i Rigspolitiets database, hvor det er muligt at følge udviklingen i både antal anmeldelser og sigtelser på detaljerede overtrædelsestyper inden for bl.a. vold, indbrud, tyveri og økonomisk kriminalitet.

Den store stigning inden for databedrageri, som bl.a. omfatter svindel på internettet med kortoplysninger eller NemID-koder, skete fra 2014 til 2015, hvor tallet gik fra 5.628 anmeldelser til 15.399. En del af stigningen skyldes dog en ændring af registreringspraksis, så anmeldelser, der tidligere blev registreret som tyveri fra pengeautomat, nu registreres som databedrageri. Rigspolitiet kommenterer den årlige statistik i deres pressemeddelelser.

Databasen er så detaljeret, at det er muligt at følge udviklingen for fx indbrud i kolonihavehuse, tyveri fra byggepladser, tricktyveri på gadeplan og klip givet for kørsel venstre om et helleanlæg. Der er kvartalsvise, halvårlige og årlige tal fra 2007 og frem. De detaljerede tal kan fordeles på politikredse, mens overordnede kategorier, som overtrædelser af færdselsloven og økonomisk kriminalitet kan fordeles på kommuneniveau og vises på kort.

27. januar 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Global menneskehandel går oftest ud over kvinder og piger

Kvinder og piger udgør stadig den største del af handlede personer, men andelen er faldet siden 2004 fra 84 pct. til 71 pct. i 2014. Andelen af mænd og drenge er tilsvarende steget. Der er også en stigning i antallet af personer, der handles for at blive udnyttet til tvangsarbejde. Stigningen kan muligvis ses som et udtryk for, at opfattelsen af, hvad en handlet person er, har ændret sig over årene. Hvor man tidligere havde fokus på især kvinder, der blev tvunget til prostitution, har man nu en bredere forståelse for forholdene omkring menneskehandel bl.a. hvad angår køn og typen af udnyttelse. Dette kan også have smittet af på lovgivningen og dermed statistikken.

United Nations Office on Drugs and Crime har for fjerde gang udgivet deres “Global Report on Trafficking in Persons”. Rapporten er baseret på tal indsamlet i 136 lande for perioden 2012-2015, men den indeholder også oplysninger om udviklingen de sidste ti år.

Det er en udfordring at skaffe valide og sammenlignelige data, da lovgivningen og definitionen af en menneskehandlet person er forskellig fra land til land. Rapportens tal er baseret på dels et spørgeskema til hvert land og dels offentligt tilgængelige officielle statistikker, som UN selv har indsamlet. Man kan gå i dybden med den anvendte metode i de tilhørende bilag.

De danske tal stammer bl.a. fra Center mod Menneskehandel, som er ansvarlig for indsamling og formidling af tal vedr. personer, der er vurderet handlet i Danmark.

20. januar 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Følg med i USA's økonomiske udvikling og jobskabelse

I dag indsættes Donald Trump officielt som USA’s præsident. Næste gang er det ham, der skal skrive det indledende kapitel i den årlige publikation ”Economic Report of the President”. Rapporten beskriver landets økonomiske situation, udviklingen fra tidligere år og lægger linjerne for fremtiden. Det er The Chair of the Council of Economic Advisers, der står bag rapporten, og den er udgivet siden 1947.

Udover tal for de seneste års økonomiske udvikling, indeholder rapporten et appendiks med lange historiske tidsserier om bl.a. udviklingen i arbejdsstyrken siden 1929, de offentlige finanser fra 1952 og antallet af beskæftigede uden for landbruget siden 1972.

Netop forskellen mellem antallet af beskæftigede fra måned til måned kaldes USA's kongetal, fordi det har stor betydning for verdensøkonomien, hvordan jobskabelsen i en af verdens største økonomier udvikler sig. Kongetallet har stor bevågenhed fra verdens økonomer, når det hver måned offentliggøres af Bureau of Labor Statistics sammen med andre ”Major Economic Indicators”.

9. december 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

EU i røg og damp

European Health Interview Survey (EHIS) belyser flere interessante aspekter af europæernes helbred. Vi har tidligere blogget om BMI-tal og indtag af frugt og grønt, i denne uge ser vi på europæernes tobaksforbrug.

Undersøgelsen viser bl.a., at næsten hver fjerde person over 15 år i EU er ryger; 19,2 pct. ryger dagligt, mens 4,7 pct. ryger lejlighedsvist. Røgtågen ligger tungest over Bulgarien, Grækenland og Ungarn, her er over 25 pct. daglige rygere. Sigtbarheden er større i de nordiske lande, hvor kun 9,8 pct. af svenskerne ryger dagligt. Finland, Norge og Danmark følger lige efter som de lande i Europa, der har færrest daglige rygere.

Indendørs passiv rygning undersøges også, og her bliver hele 64,2 pct. af grækerne udsat for røg dagligt, mens det kun gør sig gældende for 5,9 pct. af svenskerne.

Sverige gør sig også bemærket ved at være det eneste land i EU, hvor der er flere kvinder end mænd, der ryger. Der er dog næsten ligestilling; 10,3 pct. af de svenske kvinder er daglige rygere, mens det kun er tilfældet for 9,2 pct. af mændene. I Litauen ser man den største forskel kønnene imellem hvad angår rygevaner, hele 24,7 pct. point; 33,9 pct. af mændene ryger, til forskel fra 9,2 pct. af kvinderne.

Hovedtallene for europæernes tobaksforbrug kan ses i Eurostat News release, og detaljerede tabeller fordelt på køn, alder, indkomst og uddannelse kan dannes i Eurostats database.

25. november 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Integration: Tørre tal og nydanskernes egne holdninger

Danmarks Statistik udgiver i dag publikationen ”Indvandrere i Danmark 2016”, som i tekst og tal giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn - indgår i det danske samfund.

Tidligere på måneden udgav Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for fjerde gang undersøgelsen ”Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016”, der gennemføres af Danmarks Statistik for ministeriet. Hvor ”Indvandrere i Danmark” er baseret på registerdata, er der her tale om en spørgeskemaundersøgelse, hvor nydanskerne selv kommer til orde.

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, hvor indvandrerne har opholdt sig i Danmark i mindst tre år, spørges ind til forskellige aspekter af medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse og demokratiske frihedsrettigheder. Man får indsigt i bl.a. deltagelse i foreningslivet, oplevet diskrimination, begrænsning i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle og tilslutning til repræsentativt demokrati som styreform.

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse føler sig danske i 2016 end i 2014. På spørgsmålet ”Hvad føler du dig mest som?” svarer 27 pct. at de føler sig som dansker mod 21 pct. i 2014. 56 pct. føler sig som dansker med indvandrerbaggrund, 16 pct. som indvandrer og 1 pct. som tilhørende en religiøs gruppe.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet offentliggør også andre tal og analyser om integrationen af indvandrere og efterkommere på ”Det Nationale Integrationsbarometer”. Integrationsbarometeret er 9 nationale målsætninger om bedre integration, som kommunerne måles på. Med et interaktivt værktøj kan man sammenligne kommunernes integrationsindsats i forhold til målsætningerne.

[Revideret oktober 2018]

10. november 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Europæerne på badevægten

Lidt over halvdelen (51,6 pct.) af EU’s voksne befolkning har et BMI over 25, og betragtes derfor som overvægtige. 35,7 pct. er moderat overvægtige, mens 15,9 pct. er svært overvægtige (BMI over 30). Rumænien er landet med færrest svært overvægtige (9,4 pct.), mens Malta har flest (26 pct.). Danmark ligger lige under gennemsnittet, hvor 15 pct. af den voksne befolkning er svært overvægtige.

Tallene stammer fra 2014-udgaven af European Health Interview Survey (EHIS). Resultaterne fra undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem overvægt, alder og uddannelse. Vægten øges med alderen, mens en højere uddannelse ser ud til at mindske risikoen for overvægt.

I EHIS findes også oplysninger om hvor meget og hvor ofte, vi europæere spiser frugt og grønt. Også her er der en sammenhæng med uddannelsesniveauet. Den største forskel ses i Storbritannien, hvor 40,5 pct. af højtuddannede spiser mindst fem portioner frugt eller grønt dagligt, mens det samme gør sig gældende for 24,9 pct. af de lavtuddannede.

Flere detaljer om europæernes vægt og indtag af frugt og grønt kan ses i Eurostats to news releases ”Almost 1 adult in 6 in the EU is considered obese” og ”1 in 7 persons aged 15 or over eats at least 5 portions of fruit or vegetables daily”.

Det er anden gang interviewundersøgelsen gennemføres, første gang blev data indsamlet i perioden 2006-2009. I Eurostats database kan du selv danne tabeller over BMI og indtag af frugt og grønt fordelt på uddannelsesniveau, køn og alder. Her findes tabeller fra både første runde (EHIS round 2008) og anden runde (EHIS round 2014) af undersøgelsen.