Informationsspecialisternes blog

20. april 2016 af Informations­service og Bibliotek

Hvem stemmer ved folketingsvalg?

Valgdeltagelsen ved Folketingsvalg i Danmark er høj. Ved seneste valg i 2015 var stemmeprocenten 85,9. Men hvem er det, der udnytter sin stemmeret?

Rapporten Valgdeltagelsen og vælgerne til Folketingsvalget 2015” viser bl. a. at mænd - især unge mænd - i stigende grad bliver liggende på sofaen i stedet for at begive sig til valglokalet. Personer med kort uddannelse og lav indkomst har noget lavere valgdeltagelse end personer med lang uddannelse og høj indkomst. Ser man på valgdeltagelsen fordelt på oprindelse, viser der sig en betydelig forskel. 87 pct. af personer med dansk oprindelse deltager, mens 66,1 pct. af indvandrere og 53,4 pct. af efterkommere afgiver deres stemme.

Rapporten indeholder også tabeller om stemmeprocenten i 72 kommuner; fordelt på hhv. køn, alder, uddannelse, indkomstgrupper og oprindelse.

Den er udarbejdet af forskere fra Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og er baseret på valgdata fra kommunerne, suppleret med socio-demografiske registerdata fra Danmarks Statistik.

De officielle resultater fra folketingsvalg siden 1849 kan findes via Informationsservice og Biblioteks FAQ om valg.

7. april 2016 af Informations­service og Bibliotek

Sygefravær og selvvurderet helbred

I gennemsnit er 3,7 pct. af lønmodtagerne fraværende fra arbejde hver dag på grund af sygdom, svarende til 8,5 dages sygefravær per fuldtidsansat på et år, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Rapporten "Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark – belyst ud fra register- og spørgeskemadata fortrinsvis fra 2010-2014" giver et overblik over lønmodtageres sygefravær, og beskriver samtidig de eksisterende kilder, der kan belyse sygefraværet i Danmark. Rapportens resultater er baseret på data fra bl.a. Danmarks Statistik, DA og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

NFA's rapport viser også at i løbet af et år har lidt over 5 pct. af lønmodtagerne en sygefraværsperiode på over 30 dage, og ca. en tredjedel har ingen sygedage. Sygefraværet varierer mellem brancher, det højeste sygefravær findes fx inden for døgninstitutioner og hjemmepleje. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred, fysisk og psykisk arbejdsmiljø og sygefravær beskrives også.

7. april er "World Health Day" og EU's statistiske kontor (pdf) benytter lejligheden til at fastslå, at knap tre ud af fire personer i aldersgruppen 25-64 år vurderer deres helbred som meget godt eller godt. Især i Grækenland og Irland er man tilfreds med sit helbred. I Danmark vurderer 73,6 pct. i aldersgruppen deres helbred som meget godt/godt og det er nøjagtig det samme som gennemsnittet for alle EU-landene. 

7. marts 2016 af Informations­service og Bibliotek

Løngabet i EU-landene

Løngabet i EU er på 16,1 pct., ifølge Eurostats opgørelse for 2014. Det betyder, at hver gang en mand tjener en euro, så får en kvinde 84 cent. Landene med de største løngab er Estland, Østrig, Tjekkiet, Tyskland og Slovakiet, hvor forskellen i mændenes favør er over 20 pct. Løngabet i Danmark er beregnet til 15,8 pct. og er dermed meget nær EU's gennemsnit. 

Dagens Eurostats News Release, der er udgivet i anledning af den internationale kvindedag 8. marts, viser også at det stadig er kvinderne i EU, der går på deltid, når de får børn. Ser man på kvinder i aldersgruppen 25-49 år er 20 pct. på deltid, selvom de ikke har børn. Har kvinden 2 børn, stiger tallet til 39 pct. Tilsvarende tal for mænd  er hhv. 8,2 pct. (uden børn) og 4,8 pct. (med 2 børn).

Se flere detaljer i Statistics Explained, hvor artiklerne "Gender pay gap statistics" og "Gender statistics"  er indgang til kønsopdelte statistikker om arbejdsmarked, uddannelse og helbred.

1. marts 2016 af Informations­service og Bibliotek

Energiafhængighed og vedvarende energi i EU

EU har en energiafhængighed på 53,4 pct. i 2014. Det betyder, at EU må importere over halvdelen af den energi, der er brug for.

De mindst afhængige lande er Estland, Danmark og Rumænien, mens Malta, Luxembourg og Cypern alle har en afhængighedsgrad på over 90 pct.

Danmarks energiafhængighed er i 2014 på knap 13 pct., i modsætning til i 2005, hvor tallet var på minus 50 pct. og landet dermed kunne eksportere energi til andre lande i stor stil. Se tabel med data fra alle EU-lande fra 1990 og frem i Eurostats News Release (pdf).

Men vil EU-landene nå målene vedr. vedvarende energi, som fastsat i Europa 2020-strategien? De er godt på vej, da 16 pct. af EU's energiforbrug allerede i 2014 stammer fra sol, vand, vind og biomasse.

Målet er, at 20 pct. af EU’s energiforbrug skal leveres af vedvarende energikilder senest i 2020. I 2030 skal andelen være oppe på 27 pct. De enkelte lande har egne mål og 24 af de 28 EU-lande er i fremgang, sammenlignet med forrige år. En tredjedel af landene har allerede nået deres fastsatte mål. Sverige har den største andel af vedvarende energi med over 50 pct., mens Danmark når op på knap 30 pct. Flere detaljer om vedvarende energi i EU kan ses i Eurostats News release og portalen Statistics Explained.

16. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Vækst i Nordens regioner

Hvor forskellige er de nordiske regioner og hvor er det største potentiale for økonomisk vækst?

Det giver rapporten ”State of the Nordic Region 2016” fra Nordregio et bud på. Her er data og kort over økonomisk vækst, arbejdsmarked, demografi, uddannelse, energi mv.  

9. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Sundhedsvæsenet i Europa i støt forbedring

Overlevelsesraten for hjertesygdomme og kræft stiger, mens børnedødeligheden er på vej ned. Sundhedsvæsenet i Europa er i støt forbedring konkluderes det i 2015-udgaven af "Euro Health Consumer Index".

Sundhedssystemer i 35 lande er under luppen i den årlige undersøgelse fra det svenske institut Health Consumer Powerhouse.  Her analyseres 48 indikatorer som fx patientrettigheder, adgang til og resultat af behandling, forebyggelse, medicinbrug mv., alt sammen set fra patientens synspunkt.

Single indicator score sheets viser de enkelte lande i rangorden vedr. spørgsmål som fx om det er muligt af få en aftale med sin læge samme dag, om der er adgang til specialister og om lægen forventer penge under bordet.

Selve 2015 rapporten beskriver i detaljer, hvor landenes sundhedsvæsener er bedst og hvad de kan lære af hinanden. 

Den højeste score, på 916 points ud af 1000 mulige, tilfalder Nederlandene, med Schweiz og Norge på de næste pladser. Danmark lander på 8. pladsen med 793 points.

Nyeste udgave af undersøgelsen findes via publikationslisten.

[Opdateret maj 2018]

4. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Korruption i Danmark?

På en skala fra 0 til 100, hvor 0 indikerer en høj grad af korruption og 100 indikerer en pletfri opførsel, scorer Danmark 91 point i Transparency Internationals undersøgelse i 2015. 

Da ingen lande kan sige sig 100 pct. fri for korruption, indtager Danmark med de 91 point førstepladsen som verdens mindst korrupte land. Det gjorde vi også i 2014, hvor vi i 2013 delte førstepladsen med New Zealand. De næste pladser indtages af Finland, Sverige og New Zealand, med Norge og Nederlandene på en delt 5. plads.

Corruption Perceptions Index måler opfattelsen af korruption i 168 landes offentlige sektor.

 Resultatet for alle lande med angivelse af kilder og metode kan findes under ”Data and methodology”.

20. januar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Gevinsten af den digitale revolution

Den digitale revolution har påvirket dagligdagen for milliarder af mennesker overalt på kloden. Men hvad med alle dem, der halter bagefter den teknologiske udvikling? Hvordan kan Internettet være en drivkraft for udviklingen, især for fattige mennesker i udviklingslandende?

Disse spørgsmål og mange andre tages under behandling i World Bank's seneste World Development Report 2016: Digital Dividends 

Rapporten analyserer hvilke faktorer, der bevirker at nogle lande, virksomheder og husholdninger har stor fordel af internettet og dermed fremmer den økonomiske vækst. Samtidig identificeres de barrierer, der begrænser udbyttet af teknologierne andre steder. 

23. december 2015 af Informations­service og Bibliotek

Verden i mandtal

En verdensomspændende folketælling fandt sted i årene efter årtusindskiftet. I 2010-runden, hvor den faktiske optælling fandt sted i perioden 2005-2014, er der nu resultater fra mere end 200 lande eller områder. En sådan tælling omfatter langt mere end en simpel optælling af personer. Også data om køn, alder, beskæftigelse, uddannelse, bolig- og familieforhold indsamles og bearbejdes til detaljerede statistikker om klodens dengang ca. 6,9 milliarder mennesker. FN koordinerer opgaven ved hjælp af standarder og anbefalinger, så tællingerne kan udføres på en sammenlignelig måde i alle lande.

Men vi bliver flere og flere ifølge FN's Population Division, der i deres seneste befolkningsprognose mener, at vi vil være 11,2 milliarder i år 2100.

Den første folketælling, vi kender til, er jo den, der omtales i juleevangeliet. Her befalede Kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. Det nøjagtige resultat kender vi ikke, men FN's Population Division anslår, at verdens befolkning i år 1 var på omkring 300 millioner mennesker. 

US Census Bureau har samlet forskellige skøn over verdens befolkning fra 10.000 f. Kr. til 1950. Her angives et skøn på mellem 170 og 400 millioner mennesker i verden i år 1.

[Januar 2019: Link til FN's Population Division om verdens befolkning i år 0 udgår]

30. november 2015 af Informations­service og Bibliotek

EU's befolkning og dig

Vidste du  ... at Tyskland har den højeste andel af personer, der lejer deres bolig, nemlig 47,5 pct. af befolkningen, sammenlignet med 29,9 pct. i gennemsnit i hele EU? Eller at 96,1 pct. af befolkningen i Rumænien ejer deres bolig, sammenlignet med 70,1 pct. i gennemsnit i hele EU? 

At over 40 pct. af den svenske befolkning flytter i løbet af en femårig periode, mens det kun gælder for knap 18 pct. i hele EU? At Danmark har den højeste andel af husholdninger med kun én person, nemlig 45 pct. mod EU's gennemsnit på 31,8 pct.? 

Eurostats publikation “People in the EU: who are we and how do we live?” præsenterer en bred vifte af statistikker om befolkningen. Find flere fakta om familiestruktur, husholdninger, boliger, geografisk mobilitet og befolkningsprognoser i  pressemeddelelsen, Statistics Explained eller selve publikationen.

Med den tilhørende infografik "You in Europe" kan du sammenligne aspekter af dit liv, ikke bare med mænd og kvinder i Danmark, men også med andre EU-lande og  EU-gennemsnittet.