Informationsspecialisternes blog

22. marts 2016 af Mette-Line Jakobsen

Livet på de danske plejecentre

Der bor i dag ca. 40.800 ældre på plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger. Den gennemsnitlige alder ved indflytning er knap 84 år (2013), og hvor kvinder i gennemsnit bor der i 3 år, så bor mænd der kun i 2 år og 3 måneder.

Dette kan man bl.a. læse om i en ny undersøgelse fra Sundheds- og Ældreministeriet om forholdene på landets plejecentre. Undersøgelsen præsenterer fakta om de ældres liv og personalets forhold.

Hvordan er plejen af de ældre indrettet? Hvordan tilberedes maden, og hvordan oplever de ældre selv deres liv på et plejecenter? Hvordan er de ældres helbred og medicinforbrug? Hvilken uddannelse har personalet, og hvordan er samarbejdet med praktiserende læger og sygehus? Hvordan håndteres ældre med demens? Det er nogle af de oplysninger, som belyses i rapporten ”National undersøgelse af forholdene på plejecentre”.

14. marts 2016 af Mette-Line Jakobsen

Hvor megen tid bruger danskerne på at spise?

Det mest almindelige er at bruge 1-2 timer dagligt på at spise – lidt mindre til hverdag og lidt mere i weekenden. Men en fjerdedel af danskerne bruger ikke tid på morgenmad og en femtedel ikke tid på aftensmad.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har analyseret danskernes spisning og spisemønstre samt sammenhængen mellem spisning, motion og overvægt. Resultaterne præsenteres i bogen Tiden, vi spiser, som kan downloades fra Rockwool Fondens hjemmeside.

4. marts 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Nyt digitalt værktøj kan sammenligne landets grundskoler

Hvordan klarer din lokale skole sig sammenlignet med landets andre skoler? Det kan du nu undersøge ved hjælp af et nyt digitalt værktøj, ”Skoletal”, hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Værktøjet gør det muligt at sammenligne landets grundskoler på en række parametre.

Skoletal samler på såkaldte dashboards oplysninger om skolernes karakterer, elevernes trivsel, elevsammensætning, andel elever i specialklasser, lærernes undervisningskompetencer, fravær og elevernes uddannelsesstatus efter afslutningen af 9. klasse.

Via specielle emnesider er det muligt at gå i dybden med skolernes karakterer og elevernes trivsel. Fx kan man se karakterfordelingen og karaktergennemsnit fordelt på fag for de enkelte skoler sammenlignet med kommune- og landsgennemsnittet. Trivslen blandt eleverne i 4.-9. klasse fordeles på fire indikatorer: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration. Indikatorerne kan fordeles på de enkelte klassetrin og på køn.

Skoletal er en del af ministeriets Datavarehus, hvor det er muligt at danne rapporter ikke kun for grundskolen, men også for de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. For grundskolen er det fx muligt at hente rapporter om inklusion og overgang til ungdomsuddannelse.

[Redigeret oktober 2020 - Skoletal har ændret udseende, og data fra ministeriets Datavarehus offentliggøres nu på www.uddannelsesstatistik.dk]

25. februar 2016 af Mette-Line Jakobsen

Hvor meget flytter danskerne?

Danskere er blandt de borgere i EU, der flytter mest – kun overgået af svenskerne. 34 procent af danskerne er flyttet til en anden bolig indenfor en femårig periode. Momentum har kikket på tal fra Eurostat, som viser, at danskerne er blandt de mest flytteivrige i EU.

Momentum har også kikket på hvilke danske kommuner, der har størst succes med at lokke fraflyttede unge til at flytte tilbage som voksne. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser analysen hvor stor en del af 1981-årgangen, der er flyttet hjem til deres ungdomskommune. Tårnby, Horsens, Hedensted og Syddjurs topper listen.

Momentum er et nyhedsbrev fra KL – Kommunernes Landsforening.

Eurostat er EU's statistiske kontor. Se evt. kapitlet om "Changing places – geographic mobility" i publikationen "People in the EU: who are we and how do we live?" (2015).

4. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Korruption i Danmark?

På en skala fra 0 til 100, hvor 0 indikerer en høj grad af korruption og 100 indikerer en pletfri opførsel, scorer Danmark 91 point i Transparency Internationals undersøgelse i 2015. 

Da ingen lande kan sige sig 100 pct. fri for korruption, indtager Danmark med de 91 point førstepladsen som verdens mindst korrupte land. Det gjorde vi også i 2014, hvor vi i 2013 delte førstepladsen med New Zealand. De næste pladser indtages af Finland, Sverige og New Zealand, med Norge og Nederlandene på en delt 5. plads.

Corruption Perceptions Index måler opfattelsen af korruption i 168 landes offentlige sektor.

 Resultatet for alle lande med angivelse af kilder og metode kan findes under ”Data and methodology”.

26. januar 2016 af Mette-Line Jakobsen

Udsatte unges manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er dyrt for samfundet

Udsatte unges manglende uddannelse og lavere arbejdsmarkedstilknytning har livslange konsekvenser for de unge selv og koster velfærdsstaten mellem 12 og 15 mia. kr. om året. Det fremgår af en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed: Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge (januar 2016).

I analysen ses der på unge i aldersgruppen 25 til 29 år som to år i træk, hverken er i job eller under uddannelse. Der er ca. 5.000 af disse unge pr. årgang, svarende til, at de udgør mellem 7 og 8 procent af en ungdomsårgang.

22. januar 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvad spiser danskerne til aftensmad?

Rugbrød med pålæg er den ret danskerne spiser oftest til aftensmad på hverdage. Pizza topper listen over weekendretter, men rugbrødet er også populært i weekenden, hvor det kommer ind på en 2. plads.

Hele listen over hvilke retter danskerne spiser til aftensmad til hverdag og i weekenden kan ses i "Madindeks 2015".

"Madindeks" er en årlig måling af danskernes mad- og måltidsvaner, færdigheder og praksis i køkkenet, råvarevalg, inspirationskilder, og idealer om måltidet og fællesskabet omkring spisebordet.

Undersøgelsen giver derfor også svar på spørgsmål som: Spiser danskerne derhjemme eller ude? Hvad laver vi, når vi spiser, og er aftensmåltidet en social begivenhed eller en begivenhed, der bare skal overstås? Hvilke madlavningskompetencer har danskerne? Hvem laver aftensmaden? Hvor lang tid bruger vi på at lave den? Hvor henter danskerne inspiration til deres madlavning?

Se svarene i "Madindeks 2015" på Madkulturens hjemmeside.

Madkulturen er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

11. januar 2016 af Mette-Line Jakobsen

Brug af internet og sociale medier

Kulturministeriet rapporterer løbende om medieudviklingen i Danmark. Senest er udkommet to nye rapporter om mediebrug og sociale medier:

I rapporten ”Mediebrug på internettet – streaming, indhold og adgang” belyses brugeradfærden på internettet. De unge har generelt set et større medieforbrug på internettet end de ældre, og personer med profiler på sociale medier har generelt et større medieforbrug på internettet end personer, der ikke bruger sociale medier.

Knap 77 pct. af befolkningen i alderen fra 12 år og derover har en profil på et socialt medie. Rapporten ”Sociale medier – brug, interesseområder og debatlyst” sætter fokus på brugen af de sociale medier i Danmark, og på befolkningens lyst til at debattere i forskellige sammenhænge – også på de sociale medier.

De to rapporter bygger på data indsamlet i Index Danmark/Gallup 1. halvår 2015 og af Danmarks Statistik i foråret 2015.

En tredje rapport - ”Media Literacy i en dansk kontekst” - er udarbejdet af IT-Universitetet for Kulturstyrelsen og Medierådet for Børn og Unge. I rapporten om mediekompetence ses nærmere på, hvordan den nye medievirkeligheds mange og voksende muligheder stiller store krav til borgerne.

9. december 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Analyse af industriens sårbarhed overfor svigt i råstofforsyningen

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) har med data fra Danmarks Statistik undersøgt, hvilke mineralske råstoffer der findes i de råvarer, som danske industrivirksomheder køber. "Mineralske råstoffers betydning for dansk industri -  Anvendelse, forsyningsrisiko og økonomisk betydning" er den første analyse af råstoffernes samfundsøkonomiske betydning og branchernes sårbarhed over for eventuel råstofmangel.

Grundlaget for analysen er data fra Danmarks Statistiks registre om industriens køb af varer, regnskabsstatistik og udenrigshandel.

Læs mere »

2. december 2015 af Karen Tina Larsen

Unges problemer med gæld

13,4 procent af de danske unge mellem 18-30 år har problemer med at få pengene til at slå til og stifter gæld. Der er ikke stor forskel mellem kønnene, da 12 pct. af mændene og 14 pct. af kvinderne har gældsproblemer. Region Sjælland har den største andel af gældsramte unge (16 pct.), hvor Region Midtjylland har den mindste (9 pct.). 

Det viser rapporten "Ungdomsliv på kredit: gældsproblemer i forbrugersamfundet" fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden. Den tegner et statistisk portræt af unge mennesker, der har gentagne problemer med at betale regningerne til tiden. Resultaterne i rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse om unges privatøkonomi og gæld, kombineret med data om indkomst og uddannelsesniveau, privatøkonomisk adfærd, karakteregenskaber og sociale netværk.