Informationsspecialisternes blog

9. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Sundhedsvæsenet i Europa i støt forbedring

Overlevelsesraten for hjertesygdomme og kræft stiger, mens børnedødeligheden er på vej ned. Sundhedsvæsenet i Europa er i støt forbedring konkluderes det i 2015-udgaven af "Euro Health Consumer Index".

Sundhedssystemer i 35 lande er under luppen i den årlige undersøgelse fra det svenske institut Health Consumer Powerhouse.  Her analyseres 48 indikatorer som fx patientrettigheder, adgang til og resultat af behandling, forebyggelse, medicinbrug mv., alt sammen set fra patientens synspunkt.

Single indicator score sheets viser de enkelte lande i rangorden vedr. spørgsmål som fx om det er muligt af få en aftale med sin læge samme dag, om der er adgang til specialister og om lægen forventer penge under bordet.

Selve 2015 rapporten beskriver i detaljer, hvor landenes sundhedsvæsener er bedst og hvad de kan lære af hinanden. 

Den højeste score, på 916 points ud af 1000 mulige, tilfalder Nederlandene, med Schweiz og Norge på de næste pladser. Danmark lander på 8. pladsen med 793 points.

Nyeste udgave af undersøgelsen findes via publikationslisten.

[Opdateret maj 2018]

4. februar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Korruption i Danmark?

På en skala fra 0 til 100, hvor 0 indikerer en høj grad af korruption og 100 indikerer en pletfri opførsel, scorer Danmark 91 point i Transparency Internationals undersøgelse i 2015. 

Da ingen lande kan sige sig 100 pct. fri for korruption, indtager Danmark med de 91 point førstepladsen som verdens mindst korrupte land. Det gjorde vi også i 2014, hvor vi i 2013 delte førstepladsen med New Zealand. De næste pladser indtages af Finland, Sverige og New Zealand, med Norge og Nederlandene på en delt 5. plads.

Corruption Perceptions Index måler opfattelsen af korruption i 168 landes offentlige sektor.

 Resultatet for alle lande med angivelse af kilder og metode kan findes under ”Data and methodology”.

26. januar 2016 af Mette-Line Jakobsen

Udsatte unges manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er dyrt for samfundet

Udsatte unges manglende uddannelse og lavere arbejdsmarkedstilknytning har livslange konsekvenser for de unge selv og koster velfærdsstaten mellem 12 og 15 mia. kr. om året. Det fremgår af en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed: Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge (januar 2016).

I analysen ses der på unge i aldersgruppen 25 til 29 år som to år i træk, hverken er i job eller under uddannelse. Der er ca. 5.000 af disse unge pr. årgang, svarende til, at de udgør mellem 7 og 8 procent af en ungdomsårgang.

22. januar 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvad spiser danskerne til aftensmad?

Rugbrød med pålæg er den ret danskerne spiser oftest til aftensmad på hverdage. Pizza topper listen over weekendretter, men rugbrødet er også populært i weekenden, hvor det kommer ind på en 2. plads.

Hele listen over hvilke retter danskerne spiser til aftensmad til hverdag og i weekenden kan ses i "Madindeks 2015".

"Madindeks" er en årlig måling af danskernes mad- og måltidsvaner, færdigheder og praksis i køkkenet, råvarevalg, inspirationskilder, og idealer om måltidet og fællesskabet omkring spisebordet.

Undersøgelsen giver derfor også svar på spørgsmål som: Spiser danskerne derhjemme eller ude? Hvad laver vi, når vi spiser, og er aftensmåltidet en social begivenhed eller en begivenhed, der bare skal overstås? Hvilke madlavningskompetencer har danskerne? Hvem laver aftensmaden? Hvor lang tid bruger vi på at lave den? Hvor henter danskerne inspiration til deres madlavning?

Se svarene i "Madindeks 2015" på Madkulturens hjemmeside.

Madkulturen er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

20. januar 2016 af Informations­service og Bibliotek

Gevinsten af den digitale revolution

Den digitale revolution har påvirket dagligdagen for milliarder af mennesker overalt på kloden. Men hvad med alle dem, der halter bagefter den teknologiske udvikling? Hvordan kan Internettet være en drivkraft for udviklingen, især for fattige mennesker i udviklingslandende?

Disse spørgsmål og mange andre tages under behandling i World Bank's seneste World Development Report 2016: Digital Dividends 

Rapporten analyserer hvilke faktorer, der bevirker at nogle lande, virksomheder og husholdninger har stor fordel af internettet og dermed fremmer den økonomiske vækst. Samtidig identificeres de barrierer, der begrænser udbyttet af teknologierne andre steder. 

11. januar 2016 af Mette-Line Jakobsen

Brug af internet og sociale medier

Kulturministeriet rapporterer løbende om medieudviklingen i Danmark. Senest er udkommet to nye rapporter om mediebrug og sociale medier:

I rapporten ”Mediebrug på internettet – streaming, indhold og adgang” belyses brugeradfærden på internettet. De unge har generelt set et større medieforbrug på internettet end de ældre, og personer med profiler på sociale medier har generelt et større medieforbrug på internettet end personer, der ikke bruger sociale medier.

Knap 77 pct. af befolkningen i alderen fra 12 år og derover har en profil på et socialt medie. Rapporten ”Sociale medier – brug, interesseområder og debatlyst” sætter fokus på brugen af de sociale medier i Danmark, og på befolkningens lyst til at debattere i forskellige sammenhænge – også på de sociale medier.

De to rapporter bygger på data indsamlet i Index Danmark/Gallup 1. halvår 2015 og af Danmarks Statistik i foråret 2015.

En tredje rapport - ”Media Literacy i en dansk kontekst” - er udarbejdet af IT-Universitetet for Kulturstyrelsen og Medierådet for Børn og Unge. I rapporten om mediekompetence ses nærmere på, hvordan den nye medievirkeligheds mange og voksende muligheder stiller store krav til borgerne.

23. december 2015 af Informations­service og Bibliotek

Verden i mandtal

En verdensomspændende folketælling fandt sted i årene efter årtusindskiftet. I 2010-runden, hvor den faktiske optælling fandt sted i perioden 2005-2014, er der nu resultater fra mere end 200 lande eller områder. En sådan tælling omfatter langt mere end en simpel optælling af personer. Også data om køn, alder, beskæftigelse, uddannelse, bolig- og familieforhold indsamles og bearbejdes til detaljerede statistikker om klodens dengang ca. 6,9 milliarder mennesker. FN koordinerer opgaven ved hjælp af standarder og anbefalinger, så tællingerne kan udføres på en sammenlignelig måde i alle lande.

Men vi bliver flere og flere ifølge FN's Population Division, der i deres seneste befolkningsprognose mener, at vi vil være 11,2 milliarder i år 2100.

Den første folketælling, vi kender til, er jo den, der omtales i juleevangeliet. Her befalede Kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. Det nøjagtige resultat kender vi ikke, men FN's Population Division anslår, at verdens befolkning i år 1 var på omkring 300 millioner mennesker. 

US Census Bureau har samlet forskellige skøn over verdens befolkning fra 10.000 f. Kr. til 1950. Her angives et skøn på mellem 170 og 400 millioner mennesker i verden i år 1.

[Januar 2019: Link til FN's Population Division om verdens befolkning i år 0 udgår]

11. december 2015 af Karen Tina Larsen

Når vejret viser sig fra sin værste side

I løbet af de seneste 20 år er 90 pct. af de katastrofer, som  jordens befolkning har været udsat for, forårsaget af  mere end 6.000 oversvømmelser, storme, hedebølger, tørke og andre vejr-relaterede begivenheder. 

4,1 milliarder personer er kommet til skade, blevet hjemløse eller har haft behov for nødhjælp i perioden, heraf 75 pct. i Kina og Indien.  Over 600.000 mennesker har mistet livet i løbet af perioden, heraf 40 pct. på grund af storme. 

Rapporten “The Human Cost of Weather Related Disasters 1995-2015”  fra FN's Office for Disaster Risk Reduction og Centre for Research on the Epidemiology of Disasters forsøger også at anslå de samfundsmæssige omkostninger forbundet med katastroferne.

9. december 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Analyse af industriens sårbarhed overfor svigt i råstofforsyningen

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) har med data fra Danmarks Statistik undersøgt, hvilke mineralske råstoffer der findes i de råvarer, som danske industrivirksomheder køber. "Mineralske råstoffers betydning for dansk industri -  Anvendelse, forsyningsrisiko og økonomisk betydning" er den første analyse af råstoffernes samfundsøkonomiske betydning og branchernes sårbarhed over for eventuel råstofmangel.

Grundlaget for analysen er data fra Danmarks Statistiks registre om industriens køb af varer, regnskabsstatistik og udenrigshandel.

Læs mere »

2. december 2015 af Karen Tina Larsen

Unges problemer med gæld

13,4 procent af de danske unge mellem 18-30 år har problemer med at få pengene til at slå til og stifter gæld. Der er ikke stor forskel mellem kønnene, da 12 pct. af mændene og 14 pct. af kvinderne har gældsproblemer. Region Sjælland har den største andel af gældsramte unge (16 pct.), hvor Region Midtjylland har den mindste (9 pct.). 

Det viser rapporten "Ungdomsliv på kredit: gældsproblemer i forbrugersamfundet" fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden. Den tegner et statistisk portræt af unge mennesker, der har gentagne problemer med at betale regningerne til tiden. Resultaterne i rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse om unges privatøkonomi og gæld, kombineret med data om indkomst og uddannelsesniveau, privatøkonomisk adfærd, karakteregenskaber og sociale netværk.