Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen. 

Fra 2024 opdateres bloggen ikke længere med nye blogindlæg. Bloggen har eksisteret siden 2015, og er siden 2019 – med få undtagelser – udkommet en gang om måneden.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.



27. januar 2015 af Informations­service og Bibliotek

Hvordan står det til med sundheden i de nordiske lande?

En genvej til sammenligning af forhold vedr. sundhed og sygdom, dødelighed, hospitalsbehandling, udgifter, osv. i alle de nordiske lande er de årlige rapporter om Health Statistics in the Nordic Countries fra NOMESCO (Nordic Medico-Statistical Committee).

Du kan også selv danne tabeller via NOWBASE, som er den tilhørende database.


Tags: levevilkår, sundhed
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


13. januar 2015 af Informations­service og Bibliotek

Danmarks nationalformue 1845-2013

Danmarks nationalformue er på svimlende 9982545 millioner kroner i 2013, hvis værdien af bygninger, boliger, maskiner, jord, dyr, olie, gas, transportmidler, patenter osv. tælles sammen. 

I et Working paper fra Danmarks Nationalbank, "Estimates of the National Wealth of Denmark 1845-2013", præsenteres et skøn for Danmarks nationalformue for hvert år i perioden. Der er også et Excel-ark med alle tal og grafer fra publikationen.


Tags: nationalregnskab
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik


11. januar 2015 af Informations­service og Bibliotek

Hvilke følgevirkninger har en trafikulykke?

Rapporten "Sociale og økonomiske konsekvenser af trafikulykker" fra Forsikring og Pension sætter tal på konsekvenserne af en trafikulykke på individ- og samfundsniveau. 

De personer, der var involveret i en trafikulykke i 2002, er fulgt i de efterfølgende 10 år for at vise de langvarige konsekvenser af at være involveret i en trafikulykke.


Tags: trafikulykker
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


11. januar 2015 af Informations­service og Bibliotek

Det bedste land i verden?

Illustration af The Good country IndexIdeen med "The Good country Index" er at måle, hvor meget de enkelte lande på jorden bidrager til det fælles bedste for menneskeheden.

Ved hjælp af en bred vifte af data fra FN og andre internationale organisationer vises et overblik over det enkelte lands bidrag til det samlede gode. Danmark er på en niende plads, hvor Irland indtager førstepladsen.


Tags: rangorden, levevilkår
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek