Ny statistik viser stigende værditilvækst
Regnskabsstatistik for private byerhverv (foreløbige tal) 2015
Der var i 2015 ca. 208.000 firmaer i de private byerhverv, hvilket er stort set uændret, sammenlignet med 2014. Omsætningen steg fra 3.100 mia. kr. til 3.200 mia. kr., som er en stigning på godt 3 pct. Beskæftigelsen steg med 1 pct. til 1.131.000 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid), hvilket svarer til ca. halvdelen af alle fuldtidsansatte. Værditilvæksten voksede med godt 5 pct. Det er nogle af hovedresultaterne fra den foreløbige regnskabsstatistik for private byerhverv, der offentliggøres for første gang med denne Nyt fra Danmarks Statistik. Statistikken baserer sig hovedsageligt på digitale regnskabsdata. Der er således tale om foreløbige tal fra en ny datakilde, så sammenligning af ændringer over tid skal ske med forsigtighed.
Stor variation i værditilvæksten pr. fuldtidsansat
Den samlede værditilvækst i de private byerhverv er i 2015 på godt 900 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af BNP. Værditilvæksten pr. fuldtidsansat steg inden for transport, ejendomshandel og engroshandel og faldt inden for detailhandel og hotel og restauration. I de øvrige brancher er der mindre udsving.
Resultat pr. fuldtidsansat
Ser man på årets resultat efter skat, findes det højeste resultat pr. fuldtidsansat i de største virksomheder med 100 eller flere ansatte, hvor resultatet efter skat pr. fuldtidsansat i gennemsnit var ca. 260.000 kr. For de mindste virksomheder med under ti ansatte er det gennemsnitlige resultat pr. fuldtidsansat også relativt højt med 150.000 kr. Denne opgørelse omfatter kun virksomheder, der beskæftiger minimum en fuldtidsansat.
Hovedparten af aktiverne i selskaber
De samlede aktiver er i den foreløbige regnskabsstatistik opgjort til 4.700 mia. kr. Langt hovedparten er placeret i selskaber, hvor knapt 90 pct. af aktiverne findes. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskaber generelt er betydeligt større end de personligt ejede virksomheder. Opgjort i forhold til størrelse er det 50 pct. af aktiverne, der findes i virksomheder med ti eller flere ansatte, selvom det blot er 8 pct. af virksomhederne, der tilhører denne gruppe. Soliditeten, opgjort som egenkapitalens andel af passiverne, er samlet set 44 pct. Der er kun mindre variation på tværs af størrelsesgrupper. Gruppen af virksomheder med mellem ti og 19 ansatte har lavest soliditet med 36 pct. Virksomheder med 20-99 ansatte har den højeste soliditet på 48 pct.
Videnservice har de højeste personaleomkostninger pr. fuldtidsansat
De gennemsnitlige personaleomkostninger, der omfatter løn, pension mv., er på 493.000 kr. i 2015. De højeste personaleomkostninger pr. fuldtidsansat findes inden for videnservice (636.000 kr.) og information og kommunikation (615.000 kr.). De laveste findes inden for hotel og restauration (263.000 kr.) og detailhandel (298.000 kr.) pr. fuldtidsansat.
Risiko for databrud påvirker resultaterne
Balancesummen, egenkapitalen og årets resultat er i den foreløbige regnskabsstatistik ca. 20 pct. højere sammenlignet med 2014. Hvor stor en del af dette, der er udtryk for en reel stigning, og hvor stor en del der skyldes, at der anvendes nye datakilder er usikkert. At der er tale om en stigning i disse variable, forekommer dog rimeligt sikkert.
Hovedresultater fordelt på brancher. 2015
|
Firmaer |
Fuldtids- |
Omsætning |
Personale omkostninger |
Årets |
Værdi- |
Balance- |
Egen- |
|
antal |
mio. kr. |
||||||
I alt |
207863 |
1131021 |
3237245 |
557674 |
280664 |
907841 |
4679623 |
2074012 |
Råstofindvinding |
216 |
2848 |
35259 |
3021 |
-20075 |
32249 |
437104 |
176465 |
Industri |
14948 |
257373 |
788396 |
137602 |
109102 |
237396 |
876008 |
467537 |
Genbrug |
132 |
1309 |
5687 |
569 |
61 |
922 |
2575 |
651 |
Bygge og anlæg |
31533 |
125252 |
227463 |
54183 |
14431 |
73307 |
176534 |
53746 |
Handel med biler |
7611 |
37470 |
140929 |
13914 |
4215 |
20469 |
60571 |
20315 |
Engroshandel |
15168 |
135259 |
804380 |
77961 |
32939 |
118831 |
651358 |
275438 |
Detailhandel |
18867 |
126414 |
316912 |
37689 |
8279 |
49965 |
156830 |
59459 |
Transport |
10624 |
87883 |
346298 |
48834 |
14240 |
80180 |
322835 |
100107 |
Hotel og restauranter |
13826 |
55702 |
53982 |
14626 |
2923 |
20372 |
57261 |
16883 |
Information og Kommunikation |
16332 |
82575 |
160627 |
50792 |
19145 |
78049 |
262533 |
124748 |
Ejendomshandel |
26177 |
18204 |
62977 |
9579 |
41450 |
48609 |
979102 |
384734 |
Vidensservice |
33696 |
115367 |
187360 |
73368 |
38194 |
96316 |
485570 |
285984 |
Rejsebureauer mv. |
17210 |
82687 |
103142 |
34725 |
15405 |
49909 |
206127 |
107143 |
Reparation af husholdningsartikler |
1523 |
2679 |
3956 |
799 |
355 |
1267 |
2214 |
800 |
Nyt fra Danmarks Statistik
31. oktober 2016 - Nr. 455
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Kalle Emil Holst Hansen, tlf. 39 17 35 65
Kilder og metode
Den foreløbige regnskabsstatistik udarbejdes så vidt muligt med samme metode som Regnskabsstatistik for private byerhverv. De væsentligste forskelle er, at der fejlsøges væsentligt færre enheder og at statistikken i større omfang bygger på administrative kilder. De variable, der indgår i statistikken er alene dem, der med størst sikkerhed kan hentes fra administrative kilder for størstedelen af populationen. Da der fejlsøges mindre er usikkerheden på statistikken større end på den endelige opgørelse. Den reducerede fejlsøgning øger bl.a. risikoen for inkonsistens, fx hvis samme virksomhed er registreret forskelligt i de forskellige kilder. Statistikken er baseret på foreløbige oplysninger fra SKAT, Årsrapporter indberettet via XBRL til Erhvervsstyrelsen, samt de indberetninger til Regnskabsstatistik for private byerhverv, der er indkommet og fejlsøgt medio oktober 2016, samt oplysninger fra det Erhvervsstatistiske Register om omsætning og beskæftigelse. Det er især adgangen til årsrapporter i XBRL format (digitale regnskabsdata), der muliggør offentliggørelse af en statistik ti måneder efter referenceårets udløb.