Gå til sidens indhold

Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri

Nationalregnskab (år) 2021-2023 juni-version

Ændret 02. juli 2024 kl. 14:25

Der er desværre konstateret fejl i beregningen af de branchefordelte vækstbidrag. Bidraget fra andre produktskatter- og subsidier indgik ikke i beregningen. Tallene er rettet og markeret med rød.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Væksten i dansk økonomi var i 2023 2,5 pct. Det viser den nyeste opgørelse af nationalregnskabet. Den nye beregning viser samtidig, at økonomien er vokset 9,8 pct. i årene 2020-2023. Det er en smule højere end den seneste opgørelse af væksten, der viste en vækst på 9,2 pct. Medicinalindustrien bidrager med en betydelig del af den samlede vækst i de seneste år. I årene 2022 og 2023 er medicinalindustriens bidrag til vækst i økonomien på hhv. 1,4 og 1,2 procentpoint. Nye informationer om medicinalindustriens værditilvækst og prissætning af produkter har betydet, at branchens bidrag til den samlede vækst i økonomien er lidt mindre end tidligere beregnet. I denne version af nationalregnskabet er der, ud over almindelige løbende revisioner, foretaget en hovedrevision i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Hovedrevisionen vedrører alle år tilbage til 1966, men har begrænset betydning for størrelsen af og væksten i BNP.

BNP-vækstrater og medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten før og efter hovedrevision (HR2024). 2020-2023Kilde: www.statistikbanken.dk/nan1 og nabp69 (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version)

Nye kilder og metoder medvirker til revisioner af de seneste år

Den største drivkraft i den danske økonomi er industrien og særligt medicinalindustrien, som alene bidrager betydeligt til BNP-væksten i årene 2022 og 2023 med vækstbidrag på hhv. 1,4 og 1,2 procentpoint. I forhold til seneste offentliggørelse er beregningen af medicinalbranchen revideret væsentligt på to områder: Prisudviklingen for produktionen er opjusteret, og der er indarbejdet regnskabsoplysninger for 2022, som har betydet en nedjustering af forbrug i produktionen. Forsyningsvirksomhederne har også for perioden 2021-2023 pæne bidrag til BNP-væksten. I forhold til den seneste beregning, er der i denne version foretaget en række forbedringer i beregningsmetoden og indarbejdet opdaterede datakilder, hvilket betyder, at branchens vækstbidrag for 2022 og 2023 er højere end hidtil beregnet. Engrosbranchen har relativt store positive bidrag til BNP-væksten i 2020 og 2021 (0,8 og 0,4 procentpoint), mens bidragene omvendt er negative i 2022 og 2023 (-0,6 og -0,4 procentpoint). Søtransportbranchens aktivitet er steget meget efter COVID-19-pandemien og er vokset med hhv. 6,6 og 17,1 pct. i 2022 og 2023, hvilket giver pæne bidrag til BNP-væksten. Læs mere om revisionerne i Revisioner af det årlige nationalregnskab.

Branchernes bruttoværditilvækst og bidrag til BNP-væksten

 

Bruttoværditilvækst

 

Vækstbidrag

 

2020

2021*

2022*

2023*

 

2020

2021*

2022*

2023*

 

Løbende priser, mio.kr.

 

Procentpoint

Landbrug, skovbrug og fiskeri

31119

25406

22458

21224

 

0,0

0,1

0,0

0,0

Råstofindvinding

7070

10399

26082

27819

 

-0,2

0,0

0,0

0,0

Industri

298667

327096

365049

447609

 

-0,9

2,0

1,1

1,5

Forsyningsvirksomhed

39952

51243

77263

56612

 

-0,1

0,1

0,1

0,5

Bygge og anlæg

109278

119548

124216

126754

 

0,0

0,3

0,1

0,2

Handel og transport mv.

409465

507647

651647

500031

 

-0,2

1,0

0,6

0,5

Information og kommunikation

99409

109001

112864

121981

 

0,2

0,5

0,2

0,1

Finansiering og forsikring

107425

114038

116674

135754

 

0,3

0,1

-0,5

-0,3

Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme

57904

58511

60922

61186

 

0,0

0,2

-0,2

0,0

Boliger

173252

175183

181057

186994

 

0,0

0,1

0,2

0,1

Erhvervsservice

191696

218915

229242

240688

 

-0,2

1,0

0,2

-0,1

Offentlig administration, undervisning og sundhed

432522

456639

468064

481720

 

-0,7

0,8

-0,2

0,0

Kultur, fritid og anden service

63564

64880

72208

78595

 

-0,2

0,1

0,4

0,1

Produktskatter minus produktsubsidier

305272

329013

336483

317776

 

0,0

0,1

0,0

0,0

* Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nabp10 og nahd21

Udvikling i efterspørgslen

COVID-19-pandemien betød en væsentlig nedgang i både eksporten og importen i 2020, men siden 2021 er både eksporten og importen steget kraftigt. Særligt eksporten af medicinalvarer er steget kraftigt. Efter en nedgang i husholdningernes forbrug i 2020, ses der i 2021 en kraftig stigning på hele 7,0 pct. I 2022 har husholdningerne brugt 4,9 pct. mere på forbrug, men med prisstigninger på 7,1 pct., er det reale forbrug faldet med 2,1 pct. I 2023 ses igen en stigning i husholdningernes reale forbrug. I årene 2020-2022 var der god fremgang i investeringerne, hvor særligt boliginvesteringerne og investeringer i intellektuelle rettigheder er steget. I 2023 faldt investeringerne samlet set med 6,6 pct., hvor der dog fortsat var fremgang i investeringer i andre bygninger og anlæg, som særligt drives af store anlægsprojekter. Læs mere om revisionerne i Revisioner af det årlige nationalregnskab.

Forsyningsbalance

 

Bruttoværditilvækst
Løbende priser

Vækstbidrag
 

 

2020

2021*

2022*

2023*

2020

2021*

2022*

2023*

 

Løbende priser, mia. kr.

Bidrag til realvækst, procentpoint

Bruttonationalprodukt, BNP

2326,6

2567,5

2844,2

2804,7

-1,8

7,4

1,5

2,5

Import af varer

680,8

824,1

1005,3

921,2

-0,1

-3,7

0,3

1,5

Import af tjenester

468,5

526,1

729,5

756,3

2,2

-1,0

-2,6

-3,8

Eksport af varer

780,5

887,1

1056,1

1106,5

-0,7

4,0

1,9

2,1

Eksport af tjenester

500,0

623,3

950,5

799,6

-3,1

0,9

2,3

5,3

Privatforbrug

1089,7

1187,9

1245,6

1299,5

-0,6

3,2

-1,0

0,6

Offentlige forbrugsudgifter

576,1

613,5

624,5

636,4

-0,5

1,2

-0,6

0,0

Faste bruttoinvesteringer

516,1

578,3

648,9

633,1

0,9

2,2

0,6

-1,5

Lagerforøgelser mv.

13,5

27,7

53,5

7,2

0,0

0,6

0,6

-1,7

* Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nan1

Hovedrevision af nationalregnskabet

Nationalregnskabet er hovedrevideret i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Revisionerne til årene 1966-2019 kan alle henføres til hovedrevisionen, mens revisionerne til årene 2020-2023 både indeholder hovedrevision og almindelige løbende revisioner. Hovedrevisionen har ikke medført større revisioner i niveauet af BNP (opgjort i løbende priser) på trods af væsentlige ændringer på forsyningsbalancens enkelte størrelser. Revisionerne ligger mellem -0,7 og +0,5 pct. af BNP i perioden 1966-2019, hvor effekten af hovedrevisionen kan isoleres. Det gælder samtidig for perioden 1966 til 2019, at der ikke er større revisioner af væksten i BNP. De mindre revisioner i væksten, der er i årene 1966-2019, afspejler revisionerne i løbende priser samt sammensætningseffekter. Sammensætningseffekter er en konsekvens af, at deflateringen nu foretages på en ændret struktur i de detaljerede nationalregnskabsstørrelser i løbende priser. Der er ikke foretaget ændringer i prisindeksene. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024.

Realvækst i BNP, kædede værdier før og efter hovedrevisionen

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Nye beregninger af nationalregnskabet for 2020-2023

I denne version er tallene for 2020 endeligt opgjort på størst muligt detaljeringsniveau ved brug af produktbalancer og indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2021 og 2022 er beregnet med samme metode som de endelige, men med lavere detaljeringsgrad i produktbalancerne og i nogle tilfælde foreløbige versioner af kilder. Det er første gang, at foreløbige tal beregnes med produktbalancer. Der vil blive offentliggjort endelige nationalregnskaber for 2021 og 2022 i juni 2025.

Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser

I forbindelse med denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også foretaget en hovedrevision af årstallene tilbage til 1966. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved denne hovedrevision er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. juni 2024 - Nr. 199

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. juni 2025

Kontakt

Kilder og metode

Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation