Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 31 - 40 af 1330

    NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

    Højskoler 2018/2019

    Højskoler 2018/2019, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36531

    Nyt

    NYT: Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål

    Fondes aktiviteter 2024

    Fondes aktiviteter 2024, De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme andel som tidligere år. Dermed er niveauet for de almennyttige bevillinger på niveau med de to foregående år. Bevillinger kan være flerårige og derfor udbetales senere end bevillingsåret og over flere år. Fondene udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. sammenlignet med 2023. Fondene kan også have bevillinger til ikke-almennyttige formål, der svinger mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond17, Fald i sundhedsformål, men fortsat højt niveau, Selvom de samlede bevillinger til sundhedsformål faldt med 3,9 mia. til 5,1 mia. kr. i 2024, er sundhedsformål fortsat det område, der modtager flest bevillinger i 2024. Det kan bemærkes, at der er en mere stabil udvikling i udbetalingerne i forhold til bevillingerne, hvor der blot er et fald på 1 mia. kr. til sundhedsformål. Natur- og miljøformål har oplevet en stigning i bevillingerne på 1,5 mia. kr.  fra 2023 til 2024, hvilket er den største nominelle stigning blandt formålene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Statistik præget af store aktører, Det skal i tolkningen af udsving mellem formålene tages i betragtning, at der indgår meget store aktører i statistikken, hvilket betyder, at ændringer i enkelte fondes bevillingsmønstre slår igennem i statistikken., Forskning udgør over 1/3 af alle samlede bevillinger, Sundhedsforskning er det område, der tiltrækker flest private fondsbevillinger sammenlignet med de øvrige forskningsområder. Jordbrugsvidenskab har oplevet den største stigning sammenlignet med 2023, nemlig en stigning på 1,9 mia. I 2024 var halvdelen af forskningsbevillingerne konkurrenceudsatte, hvilket er samme niveau som i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. november 2025 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2026, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53906

    Nyt

    NYT: Halvdelen af danske virksomheder er innovative

    Innovation i erhvervslivet 2024

    Innovation i erhvervslivet 2024, Samlet set har 48 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2022-2024. Procesinnovation er gennemført i 41 pct. af virksomhederne, mens 25 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. Sammenlignet med seneste innovationsundersøgelse er det en mindre fremgang i andelen af innovative virksomheder fra 46 pct. i 2022. Fremgangen er udtryk for at flere virksomheder end tidligere enten indfører nye produkter eller nye processer. Fra 2020 til 2024 er andelen af virksomheder, der er både produkt- og procesinnovative faldet fra 20 til 18 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN22, Store udgifter til køb af eksterne rettigheder i 2024, Innovationsundersøgelsen viser, at erhvervslivets samlede udgifter til innovation lå på 45,4 mia. kr. i 2024 (løbende priser). Det er væsentligt over niveauet i de tidligere år, hvilket skyldes, at en række virksomheder havde markante udgifter til køb af eksterne rettigheder. Erhvervslivets samlede udgifter til denne post udgjorde 29,9 mia. kr. i 2024. , For de øvrige udgiftsposter er niveauerne mere stabile. Driftsudgifter (, Løn og sociale udgifter, samt , Øvrige driftsudgifter, ) til innovation var på 11,5 mia. kr. i 2024, hvilket er på niveau med innovationsundersøgelsen fra 2022. Derudover blev der foretaget innovationsrelaterede køb for 4,0 mia. kr., hvilket er et fald på 2,1 mia. kr., siden sidste undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN21, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. december 2025 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2027, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47935

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation