Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1561 - 1570 af 1647

    Lettest for fædre at hente børn

    Tre ud af fire familiefædre har mulighed for at møde senere på jobbet eller gå tidligere af familiemæssige grunde. Blandt mødrene har kun to ud af tre de samme muligheder., 21. juni 2006 kl. 0:00 ,  , Det er lidt lettere for far end for mor at blive hjemme fra jobbet om morgenen, indtil mormor kan nå frem og passe familiens børn, som ikke kan komme i skole, fordi de er syge. , Tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser, at 74 procent af familiefædrene med børn under 15 år normalt har mulighed for at møde senere eller gå tidligere af familiemæssige grunde. For kvinder er andelen kun 63 procent. , Andel af forældre, som kan møde senere eller gå tidligere af familiemæssige årsager , Kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, har de mindst fleksible arbejdstider. Her har næsten halvdelen ingen mulighed for at møde senere eller gå tidligere på grund af familiemæssige grunde. Blandt fædre med job i det offentlige er det kun en tredjedel, som ikke kan flytte mødetiderne af hensyn til børnene. , I den private sektor har både mænd og kvinder med hjemmeboende børn under 15 år bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid. Kønsforskellen er også næsten væk . 77 procent af fædrene og 75 procent af mødrene i den private sektor kan gå før eller møde senere af familiemæssige grunde. , Kønsforskellene skal ses i lyset af det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Der er langt flere kvinder end mænd inden for den offentlige sektor i fag som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. I disse fag følger arbejdet ofte en fast tidsplan eller et vagtskema, som det er vanskeligt at påvirke. Derfor har kvinderne her også svært ved at møde senere eller gå før af familiemæssige grunde. , Antal forældre med børn under 15 år, Kønsforskellene bliver forstærket af, at langt færre mødre end fædre arbejder i den private sektor. , I 2005 var der 973.000 beskæftigede 15-64-årige med børn under 15 år. Heraf var 500.000 mænd og 473.000 kvinder. Blandt mændene var kun 20 procent beskæftiget i den offentlige sektor, mens andelen af offentligt beskæftigede var 52 procent for kvinderne. , Tallene her i artiklen stammer fra en særlig delundersøgelse, som blev udført sammen med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse i 2. kvartal 2005. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Eurostat. Tilsvarende oplysninger er blevet indsamlet i de øvrige EU-lande, og det forventes, at Eurostat senere vil offentliggøre statistik, som sammenligner familie- og arbejdsforhold i de forskellige lande. , Foto: Polfoto/Mauritius

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-06-20-Lettest-for-far-at-hente-boern

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation