Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1 - 10 af 56

    Virksomhedernes globalisering udfordrer tolkningen af BNP

    Dette er den første klumme i en serie, som vil blive offentliggjort løbende her på hjemmesiden. Temaet for den første klumme skulle måske have været positivt og visionært, men som den lidt business-agtige titel antyder, bliver det ikke tilfældet., 15. marts 2017 kl. 13:30 , Af , Jørgen Elmeskov, Jeg er netop kommet hjem fra et møde i Folketingets finansudvalg, hvor jeg orienterede om de seneste revisioner af nationalregnskabet, men også fortalte at det fremover kan blive sværere at fortolke BNP-tal. Det skyldes ikke mindst, at virksomhedernes organisering og reorganisering på tværs af landegrænser påvirker tallene., Det hidtil mest eklatante eksempel på sådanne effekter vedrører irsk BNP for 2015. Væksten for det år blev i juli 2016 hævet fra ca. 8 pct. til knap 27 pct. I sig selv er det selvfølgelig en revision, der kan drive vandet frem i øjnene. Men nok så vigtigt hang det reviderede tal overhovedet ikke sammen med den oplevelse, folk havde af den økonomiske aktivitet i Irland. Jo, 2015 var da et godt år, hvor økonomien kom sig over den dybe irske krise, men dobbelt så høj vækst som Kina da det gik allerhurtigst – nej., Multinationale selskaber skubber til tallene, Forklaringen relaterer sig til de multinationale selskabers exceptionelt store rolle i den irske økonomi. Et nærliggende spørgsmål er så, om vi andre ikke kan være ligeglade?  Det er selvfølgelig synd for irerne, hvis BNP er svært at fortolke, men det er måske ikke vores problem?, Det er rigtigt, at Irland er i særklasse, når det gælder multinationale selskaber, men Danmark oplever en stigende globalisering og har også sin andel af stærkt internationaliserede virksomheder. Og deres internationale dispositioner påvirker – helt i overensstemmelse med de internationale statistiske retningslinjer – de danske BNP-tal. Tallene kan blive påvirket af, i hvilket omfang virksomhederne organiserer deres produktion i udlandet i selvstændige datterselskaber, eller direkte under det danske moderselskab, eller får udført arbejde af udenlandske virksomheder på råvarer de selv ejer. Samtidig kan de vælge at flytte ejerskabet til råvarer og produktionsmidler, hvilket også kan have indflydelse på tallene. Effekterne på BNP-tallene i Danmark har indtil nu været flere størrelsesordner mindre end de irske. Men fremadrettet kan vi ikke udelukke nogle effekter, som – selv om vi ikke kommer i nærheden af de irske størrelser - kan skabe fortolkningsproblemer., I givet fald kan fortolkningsproblemerne komme på flere områder. I forhold til at måle den kortsigtede hjemlige konjunkturudvikling er det selvsagt uheldigt med tal, som er påvirkede af aktiviteter i udlandet, også selv om der er andre indikatorer som beskæftigelse, arbejdsløshed og inflation at kigge på. Det kan også blive sværere at udtale sig om den indenlandske økonomis langsigtede vækst og produktivitetsudvikling. De irske væksttal for BNP blev også genspejlet i indkomstvæksten og dermed væksten i skattebetalinger. Men det er svært at vide, hvor holdbare sådanne øgede skattebetalinger er – og dermed hvad den underliggende budgetsituation er – hvis et pennestrøg fra en stor virksomhed kan vende situationen. Og endelig udgør BNP nævneren i de centrale underskuds- og gældsmål i EU’s finanspolitiske rammeværk, så den irske budgetsituation så pludselig meget bedre ud., Hvordan håndterer vi udfordringerne?, Hvad var det så, der skete i Irland? Et problem er, at enkelte meget store virksomheder kan påvirke tallene, men statistikbureauerne må af naturlige fortrolighedshensyn ikke give information, der kan identificere enkeltvirksomheder. Så vore irske kolleger kan ikke sige så meget. Det står dog klart, at ejerskabet til meget betydelige intellektuelle ejendomsrettigheder skiftede til Irland. Dermed blev afkastet ved irske virksomheders anvendelse af disse ejendomsrettigheder udenfor Irland registreret som irsk eksport. Og det gav så igen stødet til opjusteringen af BNP., De fleste har nok et billede af den internationale statistiske verden som ret støvet. Så ordet postyr er svært at associere med ordet statistiker. Ikke desto mindre har de irske tal affødt det nærmeste til postyr, man kan forestille sig i den verden. Det er lidt tidligt at sige, hvad det internationale svar bliver på de problemer, den irske case har illustreret. Men de følgende elementer kommer nok til at indgå, og indgår også i de overvejelser, vi gør os i Danmarks Statistik:, Udvikling af supplerende indikatorer til BNP – for eksempel indikatorer som fokuserer mere snævert på udviklingen i økonomisk aktivitet på indenlandsk territorium., Aktiv kommunikation – og helst med kvantificering – når der observeres specifikke udviklinger i forhold til virksomheders internationale organisering med effekt på BNP (men selvfølgelig stadig med respekt for den statistiske fortrolighed)., Gensidig orientering – i form af ’early warnings’ - mellem statistikbureauerne omkring virksomheders internationale reorganiseringer - indtil videre begrænset til information, som eksisterer i det offentlige rum i form af fx regnskaber eller børsmeddelelser, men som måske ikke er kendt i udlandet., Opbygning af enheder i statistikbureauerne som nøje følger de største virksomheder– nogle lande har allerede sådanne enheder, og i Danmarks Statistik har vi arbejdet med opbygningen et stykke tid., En kommunikation der dækker et bredt udsnit af indikatorer og dermed bedre kan perspektivere eventuelle vanskeligt fortolkelige tal., Så bundlinjen er, at selv om fremtiden risikerer at rumme nogle tal for BNP, som lejlighedsvist kan være svært fortolkelige, så er vi på vej med foranstaltninger, der kan sikre, at vi stadig med en høj grad af sikkerhed kan sige, hvordan det går i økonomien. Og så fik klummen jo alligevel en positiv afslutning…

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-03-15-virksomhedernes-globalisering-udfordrer-tolkningen-af-bnp

    Rigsstatistikerens klumme

    Globalisering og handel med intellektuel ejendom kan udfordre tolkning af BNP-tal

    3. oktober 2019 kl. 15:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Revisioner er en naturlig del af statistikproduktion, og på langt sigt er de med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik. Men for brugerne af tallene er revisioner naturligvis generende, hvilket er baggrunden for at jeg tidligere har adresseret emnet i klummen , BNP revisioner - hvad kan der gøres, ? , Baggrunden for nogle af revisionerne i nationalregnskab og betalingsbalancestatistik er danske virksomheders stigende globalisering, som blandt andet kommer til udtryk i at såkaldt processing og merchanting har været stærkt stigende over de seneste 10-15 år. Der er her tale om virksomheders internationale aktiviteter, der resulterer i vareeksport, som aldrig har krydset den danske grænse. Der er imidlertid også andre former for international organisering, som kan påvirke fx opgørelsen af BNP og betalingsbalancen., For virksomhederne ligger indenlandsk og udenlandsk aktivitet i forlængelse af hinanden, og koncerninterne handler med både intellektuel ejendom, råvarer, og færdigvarer kan gøre det vanskeligt at opdele værdiskabelsen i en indenlandsk og en udenlandsk del. Hvis man alligevel prøver, og her gælder alle mulige forbehold, så er bidraget fra de ekspanderende udenlandske processing og merchanting aktiviteter vokset fra i størrelsesordenen 1 pct. af BNP i 2005 til mere end 4 pct. i 2018.  , Få virksomheder fylder meget, Det er i høj grad de meget store virksomheder, der står for den stærke globalisering. Danmarks Statistik har derfor etableret en selvstændig overvågning af de 25 mest betydende koncerner - i vores egen jargon omtaler vi dem som forretningskritiske virksomheder. Her prøver vi at danne os et overblik over virksomhedernes organisering og at forstå bedre, hvordan sammenhængene er mellem forskellige aktiviteter i ind- og udland. Vi kan også sammenligne virksomhedernes indberetninger til forskellige statistikker, som på forskellig vis føder ind i vores nationalregnskaber. På den måde kan vi identificere mulige uoverensstemmelser, som vi derpå kan diskutere med virksomhederne., Vi har generelt oplevet en meget positiv indstilling fra virksomhederne omkring dette arbejde. Men det er også klart, at det i sin natur er noget som tager tid. Det betyder igen, at vores første opgørelser for en given periode typisk vil have brug for at blive revideret, når vi sammen med virksomhederne er blevet klogere og er nået frem til de rigtige tal. Ofte fører denne proces til, at vi får ny viden om virksomhedernes udenlandske aktiviteter, hvor vi ikke har god information på den helt korte bane. Dette har nogle gange ført til betydelige opadgående revisioner af BNP, økonomisk vækst og betalingsbalance., Ingen klare tendenser i udviklingen, Kunne vi så ikke bare lave et tillæg til vores første estimater som et gæt på effekten af den information omkring virksomhedernes globale aktiviteter, som vi først får senere?  Her viser erfaringen desværre, at udviklingen varierer rigtig meget fra det ene år til det næste. Og selv om et historisk mønster kunne findes, er det jo ikke givet, at det vil gælde fremadrettet. Det gælder måske specielt i en tid, hvor reglerne for international kommerciel aktivitet er under politisk beskydning i nogle lande., Intellektuel ejendom skaber nye udfordringer for statistikproduktionen  , Ud over den effekt fra globalisering, som vedrører virksomhedernes handel med varer, bliver statistikkerne også potentielt påvirket af handel med intellektuel ejendom og de tjenestestrømme, som de giver anledning til. Det hidtil grelleste eksempel på dette resulterede i en irsk BNP vækst på over 25% i 2015. , Heldigvis har vi ikke oplevet noget tilsvarende i Danmark. Men i 2017 fandt en engangsbetaling sted for udnyttelse af nogle patentrettigheder. Betalingen bidrog med 0,4 procentpoint til BNP-væksten i 2017. Normalt ville vi have spredt betalingen ud over den periode, som rettighederne vedrørte. På daværende tidspunkt havde vi dog ikke nok oplysninger til at fastsætte perioden, blandt andet på grund af verserende retssager. Vi valgte derfor at bogføre hele betalingen i 1. kvartal 2017. På den måde blev vores væksttal kun påvirket i et enkelt kvartal, og vi kunne fortælle vore brugere, hvad det handlede om. Nu har vi efterhånden fået tilstrækkeligt mange oplysninger til at lave en statistisk robust fordeling af betalingen over en længere periode. Den revision alene kommer til at betyde en nedadgående revision af BNP og betalingsbalance i 2017 og en opadgående revision i 2018. Dertil kommer naturligvis revisioner fra andre igangværende undersøgelser, som nævnt ovenfor., Vi er fuldt bevidste om, at vores brugere ikke holder af revisioner. Det gør vi heller ikke. Men i en situation, hvor globaliserede aktiviteter udvikler sig meget dynamisk og på kort sigt er vanskelige at opgøre i vores kildestatistikker, er de desværre svære at undgå. Det er vigtigt, at fortolkningen af vores tal sker i bevidsthed om dette forhold.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-10-03-globalisering-og-handel-med-intellektuel-ejendom-kan-udfordre-tolkning-af-BNP-tal

    Rigsstatistikerens klumme

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation