Skip to content

Iværksætteri i Danmark

Analysis
Foto: Colourbox

Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Antallet af nye iværksættervirksomheder var jævnt stigende i årene 2010-2018, mens det var stabilt i den efterfølgende periode 2019-2021, hvorefter det faldt i 2022.

Denne analyse undersøger iværksætteriet fordelt på brancher, og hvordan udviklingen var fra 2012 til 2022. Det undersøges også hvilke typer iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, og endeligt undersøges baggrundskarakteristika for iværksætterne.

 

Analysens hovedkonklusioner:

  • I 2022 var der 16.100 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket var 13 pct. lavere end niveauet i 2021, hvor der blev skabt 18.500 nye virksomheder. Videnservice var den største branchegruppe blandt iværksættervirksomhederne i 2022 med 2.600 virksomheder, svarende til 16 pct.
  • Ud af de 8.400 iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, stod 650 virksomheder (7,8 pct. af samtlige overlevende iværksættervirksomheder) for den største del af jobtilvæksten med 10.900 (66,3 pct.) ud af 16.500 nye årsværk i iværksættervirksomhederne.
  • Iværksættervirksomheder overlevede i højere grad fra 2017 til 2022, hvis iværksætteren havde været ansat i en anden virksomhed i samme branche, umiddelbart inden den nye virksomhed blev startet.
  • Kvinder startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for videnservice, sundhed og socialvæsen og andre serviceydelser mv., mens mænd oftest etablerede virksomhed inden for bygge og anlæg, videnservice og ejendomshandel og udlejning.

Get as pdf

Colophone

Subject group: Business

Released: 4 September 2024 08:00

No. 2024:07

ISSN pdf: 2446-0354

Contact:

Asbjørn Hviid Mikkelsen
Telephone: 39 17 37 32

Kalle Emil Holst Hansen
Telephone: 39 17 35 65

Peter Bøegh Nielsen
Telephone: 39 17 31 89